PIX15 - Pasolini

87 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Den italienske filmskaber og poet Pier Paolo Pasolini endte sit liv i et brutalt og stadig uopklaret mord på en strand udenfor Rom. Med en fremragende Willem Dafoe i titelrollen og med uforlignelige Abel Ferrara i instruktørstolen er hans sidste fatale dag nu fanget i en stram og stemningsfuld film om en mand, der levede livet farligt til det sidste. Vi er i november 1975, Pasolini er i færd med at færdiggøre sin legendariske 'Saló' - et af filmhistoriens mest grænseoverskridende værker. I løbet af sin sidste dag på jorden når han både at diskutere politik med en journalist, spise frokost med sin mor og mødes med venner og elskere, før han forsvinder ud i natten for at søge selskab blandt Roms unge trækkerdrenge. Og for uvidende at gå sin skæbne i møde. Den amerikanske filmpoet Abel Ferrara, der selv har prøvet lidt af hvert og har skabt sig et velfortjent ry som verdens mest rock'n'roll filmskaber, er et ideelt match med Pasolini, der nåede at bryde alle tænkelige politiske, seksuelle, religiøse og kulturelle tabuer igennem sit kontroversielle og alt for korte, kunstneriske virke.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: