Kim Ki-duk er Sydkoreas evige forvandlingskugle, asiatisk films loose cannon, og en af regionens store filmvirtuoser. Man ved aldrig, om hans næste film bliver fintfølende poetisk ('Tomme huse') eller helt ubærligt grum ('Pietà'). 'One On One' hører til de sidste. På overfladen kunne den ligne en fabel om statsterror, men i virkeligheden er det - måske - en undersøgelse af ondskabens muligheder og begrænsninger. I filmens begyndelse bliver en skolepige dræbt - i sig selv lidt af en Ki-duk-specialitet - og efterfølgende ser vi 1:1, hvordan en mand og hans kumpaner piner gernningsmændene og forsøger at tvinge en anger frem. Det er et afstumpet moralsk tusmørkeland, hvor hovedpersonen tydeligvis mener sig i sin gode ret til at handle ondt, men hvor vi som publikum famler i blinde efter et ben at stå på. Kim Ki-duk er ikke bange for at udfordre os helt ud til grænsen af udmattelse, endog længere. Kompromisset kender han ikke.