'Vazante' åbner i regn og slutter i tårer. Det er hårdt at leve for unge Beatriz, der bliver giftet bort til en glædesløs onkel langt ude i bjergene i 1800-tallets Brasilien. Og det er hårdt at se på. Beatriz' mand driver en hensygnende slavefarm, hvor de uvirksomme slaver står lænket i gården som kvæg, mens han selv har mistet enhver interesse for livet, inklusive for Beatriz. Det er gråt i gråt med sparsom dialog, for der er ikke meget at sige. I stedet taler smerten i de gennemborende blikke, der bliver hos os, længe efter filmen er slut. For der er hypnotisk styrke i Daniela Thomas' imponerende kontrollerede stil og uendeligt smukke sort-hvide billeder. 'Vazante' er et langsomt ulmende drama om racehad, afmagt og længsel - set gennem en ung stærk kvinde i et gennempatriarkalsk samfund.