'Hannah' er blot Andrea Pallaoros anden film, men han virker som en garvet rotte, der har fuldstændig styr på, hvad han vil vise os, og ikke mindst hvad han ikke vil vise os, i hver eneste scene. Det, han vil vise os er Hannah, en statelig kvinde i livets efterår, der sidder tilbage i lejligheden, da hendes mand sendes i fængsel. Det, han kun vil lade os ane og sammenstykke efterhånden, er hvorfor Hannahs mand sendes bort. Hvorfor hun har et rengøringsjob under hendes stand. Og hvorfor hun går til noget så fjernt fra hendes natur som impro-teater. Charlotte Rampling er i centrum af hver eneste scene som Hannah, og hun er rent guld. Intens, smertefuld og med fuld sans for alle instruktørens små virkemidler, der gør 'Hannah' til en stramt komponeret og stærkt fængslende affære.