Som en mælkebøtte, der skyder op gennem en sprække i asfalten. Sådan en film er den sælsomme og civilisationskritiske 'All the Cities of the North'. To mænd er flyttet ind i en forladt og nedrivningsklar boligblok, hvor de tuller omkring med ritualiserede dagligdagsrutiner og deler spar- og eftertænksomme historier om lejrbålet i en olietønde. Omkring dem trives vilde æsler, ukrudt og røde bær, mens bygninger forvitrer. Der er en fascinerende idyl i debutanten Dane Komljens distancerede og høfligt iagttagende billeder. De er i Tarkovskjis 'zonen' eller måske i en moderne urban version af Thoreaus 'Walden'. Med en sakral ro og skønhed, midt i samfundets betonkirkegård, der gør filmen enestående. Det er ingen blockbuster - her sker nærmest intet - men du har helt sikkert ikke set noget lignende.