Passengers

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående truende stemning. I mange scener ses personer som er vrede og fortvivlede. En kvinde slår, sparker og truer en mand med et slagvåben. Der er også mange actionfyldte scener, hvor personerne kæmper for deres liv og er i stor fare p.g.a. af ild og kvælning. Da det voldsomme imidlertid ikke er udpenslet, og da de centrale personer bliver ved med at kæmpe, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
22.12.2016
Originaltitel: 
Passengers
Spilletid: 
1 time 56 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
3D, 2D, Babybio 2D, Seniorbio
4.4
4
Din bedømmelse: Ingen (695 stemmer)

Buzz-o-meter

Resumé

Science fiction-filmen 'Passengers' foregår langt ude i fremtiden på et stort rumskib.

Destinationen er en fjern koloniplanet, som det vil tage 110 år at nå frem til. Både besætningen og de tusindvis af passagerer er i dvale og vil efter planen nå frem, uden at være blevet et år ældre.

Men noget går galt. Jim og Aurora vækkes 90 år for tidligt af deres hypersøvn, og de to passagerer sætter sig nu for at opklare, hvad der har ført til fejlen. Imens begynder en stormfuld forelskelse at tage form.

'Passengers' har elementer fra både Titanic, Cast Away og et par af Stanley Kubricks film (deriblandt naturligvis 2001: A Space Odyssey), og genremæssigt befinder vi os mellem science fiction og romantik tilsat en del action, drama og humor.

Dermed er der ikke tale om hardcore science fiction, men en bredere form for underholdning, der ikke mindst skinner igennem i valget af hovedroller.

Jennifer Lawrence, klodens vel nok største kvindelige stjerne, og Chris Pratt, der er kendt for sine komiske og charmerende roller i bl.a. Guardians of the Galaxy og Jurassic World, spiller nemlig Aurora og Jim.

Filmen er instrueret af norske Morten Tyldum, der også stod bag Headhunterne og blev Oscar-nomineret for The Imitation Game. (copyright: kino.dk)

Mediernes anmeldelser

  • Berlingske

    Berlingske

    4

    "'Passengers' rummer [...] en smuk visualitet, hvor fantasierne får lov at trække vejret." (Kristian Lindberg)

  • BT

    BT

    4

    "... flot, underholdende og elementært spændende [...] krydret med et klædeligt lag humor ..." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    Ekstra Bladet

    3

    "'Passengers' er trods flotte billeder undervejs ganske enkelt en ret enerverende oplevelse, der får alt for lidt ud af sit ellers ret åbenlyse potentiale." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    4

    "’Passengers’ [er] en vild oplevelse, en afdæmpet, roligt fortalt historie med rig mulighed for at finde ro og plads i det særprægede univers ..." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    Jyllands-Posten

    4

    "'Passenger' [fungerer] som en professionelt udført rumromance ..." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    Politiken

    5

    "Rammerne om denne science-fiktive kærlighedshistorie bliver flot håndteret af Morten Tyldum ..." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    Weekendavisen

    "Det er en flot, men egentlig ret doven film, som kan ses for interessens skyld af genrens komplettister og skuespillernes mest hengivne fans. Det er en skam, naturligvis, for 'Passengers' kunne have været meget mere." (Bo Green Jensen)

Wayne picture
Wayne   →   GiwizZeni 6 uger siden

Jeg sætter stor pris på dine anmeldelser.

Vi er måske ikke altid helt enige - men ofte er vi, og jeg kan altid bruge dine argumenter til noget.

Hvis du har tid, så kunne det være spændende hvis du ville lave en top ti over sidste års film, fordelt på kvartaler - eller bare på året samlet.

Du har måske allerede læst mine blog's her på Kino, om det emne - ellers er de her;

http://www.kino.dk/blogs/2017/01/blog-mit-filmaar-2016-del-1

http://www.kino.dk/blogs/2017/01/blog-mit-filmaar-2016-del-2

http://www.kino.dk/blogs/2017/02/blog-mit-filmaar-2016-del-3

Fjerde og sidste del, er i "trykken" hos Kino, lige nu - og lander i nærmeste fremtid. Den handler dels om 4 kvartal, men er også min samlede konklusion på hele 2016.

Det kunne som sagt være spændende at høre din mening, og få en diskussion i gang. ;-)

Jeg har desuden skrevet til Kino, om muligheden for at vi kunne deltage i et brugerpanel som kunne komme til særforevisninger - inden premierer. Jeg ved ikke om det kan blive til noget, men det var penge godt givet ud af distributørerne og Kino. Så jeg er spændt på at høre deres svar.

GiwizZeni picture
GiwizZeni   →   Wayne 6 uger siden

Tak for roserne!

- og i lige måde. Det kunne da være interessant. Jeg har læst gennemgangen af året så vidt. Selvom der har været langt imellem snapsene eller i hvert fald de helt store hits, så har der da været nogle positive overraskelser. Men mine personlige anbefalinger ligger tit meget langt fra hvad folk normalt gider se eller læse om.
Og det er måske lidt det der er mit problem den sidste tid. Jeg har skam set en del film i januar og februar - også gode. Men jeg har nok mistet lidt af gejsten til at skrive om dem herinde. Jeg bruger megen tid på en anmeldelse - det kunne jeg selvfølgelig bare lade være med - men jeg kan også godt lide at gå i dybten, analysere og sammenligne. Men jeg ved ikke helt hvad der sket her inde, for der er udover dig ikke nogen der læser det - stort set...
Måske er det fordi de er for lange, for hvem har tid til at læse alt det? Kino plejede tidligere at værdsætte når nogle ofrede tid på deres site og film i almindelighed og jeg fik tit en af forside pladserne. Men det er for længst slut. Nu har jeg efterhånden den forestilling, at det er computeren der tilfældigt udvælger hvilke anmeldelser der kommer på forsiden. Mange af dem er i hvert fald rimelig ligegyldige - bortset fra dine selvfølgelig:-) Så jeg er gået lidt bagud af dansen...

Wayne picture
Wayne   →   GiwizZeni 6 uger siden

@Giwizzeni

Det var så lidt. Roserne er mere end fortjente.Du yder en kæmpe indsats, og jeg nyder at læse hvert et ord du skriver - du har en særlig evne til at udvide emnerne, og bringe noget relevant med til selve filmen som sætter det hele i et ekstra perspektiv, så man tænker over det. Fedt.

Det vil være en katastrofe at miste dig - og jeg nægter at tro, at der ikke findes mange som læser dine indlæg fast.

Her hvad jeg har skrevet til redaktøren, hos Kino Søren Søndergaard:

Hej Søren - håber det går godt i Berlin?

Hvis du har læst min forrige mail, så er den endnu mere aktuel, nu. En af de absolut bedste bidragsydere til Kino Giwezzini, er ved at løbe tør for krudt. Læs hvad han lige har skrevet til mig;

"Tak for roserne!
- og i lige måde. Det kunne da være interessant. Jeg har læst gennemgangen af året så vidt. Selvom der har været langt imellem snapsene eller i hvert fald de helt store hits, så har der da været nogle positive overraskelser. Men mine personlige anbefalinger ligger tit meget langt fra hvad folk normalt gider se eller læse om.
Og det er måske lidt det der er mit problem den sidste tid. Jeg har skam set en del film i januar og februar - også gode. Men jeg har nok mistet lidt af gejsten til at skrive om dem herinde. Jeg bruger megen tid på en anmeldelse - det kunne jeg selvfølgelig bare lade være med - men jeg kan også godt lide at gå i dybten, analysere og sammenligne. Men jeg ved ikke helt hvad der sket her inde, for der er udover dig ikke nogen der læser det - stort set...
Måske er det fordi de er for lange, for hvem har tid til at læse alt det? Kino plejede tidligere at værdsætte når nogle ofrede tid på deres site og film i almindelighed og jeg fik tit en af forside pladserne. Men det er for længst slut. Nu har jeg efterhånden den forestilling, at det er computeren der tilfældigt udvælger hvilke anmeldelser der kommer på forsiden. Mange af dem er i hvert fald rimelig ligegyldige - bortset fra dine selvfølgelig:-) Så jeg er gået lidt bagud af dansen..."

Vi har altså ikke råd til at miste de "faste" anmeldere - som virkelig har noget på hjertet, og som har mange faste læsere.

I er nød til at lave en fast rubrik på forsiden, for vi lever åndeligt af at blive "set" af andre. Når Giwezzini skriver grundige anmeldelser på adskillige linier - så er det vigtigt at de ikke bare forsvinder i ingenting. Derfor mit forslag om et fast anmelderpanel på Kino - hvor læserne i en fast rubrik kan se vores anmeldelser.

Uden at forklejne andre, så er vi måske 10 som fast har skrevet herinde hvor vi virkelig går i dybden. Det er sjælen for Kino, at man ved at man kan læse vores mening om film - og vi får tit roser fra andre brugere som læser vores indlæg, fast.

Vi har allerede mistet mange faste bidragsydere, jeg synes I skal tage det alvorligt og anderkende kvalitet - for mig at se er det en katastrofe at miste en kapacitet som Giwezzini, som er med til at holde siden i gang. Men man kan kun køre på benzindampene i kort tid.

Hvis det ikke er muligt at sende os til en forpremiere - så få filmselskaberne til at sende billetter til de ordinære forpremierer. I og distributørerne får mere end fuld valuta for pengene, for det store arbejde vi udfører. Tænk hvis man skulle betale en timeløn for det? Det ville være dyrt.

Bare et par tanker, som jeg synes er værd at tage alvorligt. Det haster, for der kommer ikke nye faste bidragsydere, som der gjorde tidligere.

Mange hilsner - Lars

GiwizZeni picture
GiwizZeni   →   Wayne 5 uger siden

Holy hole in a doughnut, Wayne!

Tak skal du ha'!!! Det må jeg nok sige! Det er sjældent at se folk gå i brechen for én, men det skal jeg da love for at du gør. Tak for det. Det havde du da ikke behøvet. Men som den der samler trådene herinde, kan du måske se en udvikling vi andre ikke kan.
Jeg vil da meget gerne være med til at løfte sitet med nogle lidt mere dybdegående brugeranmeldelser. Jeg tror en fast rubrik med en "seriøs" anmeldelse - der er mere end "fed film 6 stjerner" - kunne være en god ide. Og fribilletter vil da heller ikke være dårligt - men det forventer jeg nu ikke...
Jeg skal nok tage mig lidt sammen igen. Jeg kunne da godt tænke mig at komme med i et kino.dk anmelderpanel. Det kunne da være fedt! Lad mig hører hvordan det ender.
Endnu en gang tak!

Wayne picture
Wayne   →   GiwizZeni 5 uger siden

Hey a hole in a doghnut - that's not much Giwizzeni ;-)

Jeg synes det ville være ærgerligt at miste dig - jeg nyder virkelig at læse dine herlige betragtninger.

Har du overvejet at skrive Blogs, herinde. Det er der billetter i...

Nå - Søren har svaret fra Berlin at han har talt med nogle af distributørerne, så noget kunne tyde på at der sker noget.

Jeg har også talt med andre faste bidragsydere herinde, og de siger Go for ideen.

Lad os se hvad der sker.

Oumaima picture
Oumaima 11 uger siden

Rigtig god film!

6

Vil helt klart anbefale at se den. Måske lidt for langtrukken, men ellers rigtig god.

Morten picture
Morten 11 uger siden

Glimrende film

4

Flot film med gode skuespilspræstationer, men desværre knækker den over i Hollywood efter en meget ren sci-fi start. Der var potentiale til en meget bedre film, men det forbliver uløst så derfor kun 4 stjerner.

Lisepigen picture
Lisepigen 11 uger siden

God film, fyldt med alle klichéerne..

5

Rigtigt go film, elsker Chris Pratt og Jennifer Lawrence i hovedrollerne. Dog ku jeg godt a undværet klichéerne. Men ja, all ends well in Hollywood. Fede effekter, selvom det er en smule urealistisk er det stadig fedt, alting på film ska jo heller ikk ku lade sig gøre i virkeligheden ;) <3

Inge picture
Inge 11 uger siden

Sjove replikker

4

Der var sjove replikker men lidt langtrukken. Ikke en film man ser to gange.

STEEN ØSTERGAARD picture
STEEN ØSTERGAARD 11 uger siden

En god film

4

God opbygning. Ikke for teknisk, men lidt for de maskuline og stadig nok romantik, så egnet for alle bio-fans og til daten.

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Har du ikke en profil? Opret en profil.
Anonym picture
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Mest ventede Film