Passengers

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående truende stemning. I mange scener ses personer som er vrede og fortvivlede. En kvinde slår, sparker og truer en mand med et slagvåben. Der er også mange actionfyldte scener, hvor personerne kæmper for deres liv og er i stor fare p.g.a. af ild og kvælning. Da det voldsomme imidlertid ikke er udpenslet, og da de centrale personer bliver ved med at kæmpe, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
22.12.2016
Originaltitel: 
Passengers
Spilletid: 
1 time 56 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
3D, 2D, Babybio 2D, Seniorbio

Billetter
4.4
4
Din bedømmelse: Ingen (547 stemmer)

Buzz-o-meter

Resumé

Science fiction-filmen 'Passengers' foregår langt ude i fremtiden på et stort rumskib.

Destinationen er en fjern koloniplanet, som det vil tage 110 år at nå frem til. Både besætningen og de tusindvis af passagerer er i dvale og vil efter planen nå frem, uden at være blevet et år ældre.

Men noget går galt. Jim og Aurora vækkes 90 år for tidligt af deres hypersøvn, og de to passagerer sætter sig nu for at opklare, hvad der har ført til fejlen. Imens begynder en stormfuld forelskelse at tage form.

'Passengers' har elementer fra både Titanic, Cast Away og et par af Stanley Kubricks film (deriblandt naturligvis 2001: A Space Odyssey), og genremæssigt befinder vi os mellem science fiction og romantik tilsat en del action, drama og humor.

Dermed er der ikke tale om hardcore science fiction, men en bredere form for underholdning, der ikke mindst skinner igennem i valget af hovedroller.

Jennifer Lawrence, klodens vel nok største kvindelige stjerne, og Chris Pratt, der er kendt for sine komiske og charmerende roller i bl.a. Guardians of the Galaxy og Jurassic World, spiller nemlig Aurora og Jim.

Filmen er instrueret af norske Morten Tyldum, der også stod bag Headhunterne og blev Oscar-nomineret for The Imitation Game. (copyright: kino.dk)

Mediernes anmeldelser

  • Berlingske

    Berlingske

    4

    "'Passengers' rummer [...] en smuk visualitet, hvor fantasierne får lov at trække vejret." (Kristian Lindberg)

  • BT

    BT

    4

    "... flot, underholdende og elementært spændende [...] krydret med et klædeligt lag humor ..." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    Ekstra Bladet

    3

    "'Passengers' er trods flotte billeder undervejs ganske enkelt en ret enerverende oplevelse, der får alt for lidt ud af sit ellers ret åbenlyse potentiale." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    4

    "’Passengers’ [er] en vild oplevelse, en afdæmpet, roligt fortalt historie med rig mulighed for at finde ro og plads i det særprægede univers ..." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    Jyllands-Posten

    4

    "'Passenger' [fungerer] som en professionelt udført rumromance ..." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    Politiken

    5

    "Rammerne om denne science-fiktive kærlighedshistorie bliver flot håndteret af Morten Tyldum ..." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    Weekendavisen

    "Det er en flot, men egentlig ret doven film, som kan ses for interessens skyld af genrens komplettister og skuespillernes mest hengivne fans. Det er en skam, naturligvis, for 'Passengers' kunne have været meget mere." (Bo Green Jensen)

Emtie picture
Emtie 2 dage siden

lang rejse

4

Filmen bygger op til noget meget spændende, men formår at få det fladet ud igen inden det virkelig tager til. Elskede referencerne til the shining, men ærger mig over at handlingen var lidt langtrukket. Elsker Chris Pratt i rollen og han spillede forrygende i det man virkelig godt kunne forstå hans dilemma. Alt action var gemt til de sidste 20 min. til min skuffelse, men det var stadig godt og filmen formåede at slutte på en god måde. Men points for et virkelig smukt skib, flot film, god ide og at filmen sætter fokus på ensomhed, egoisme og næstekærlighed

Bat-Zion picture
Bat-Zion 4 dage siden

Ikke skuffet :-)

4

dyster men spændende film ide. gode skuespiller og flot lavet.

Anne picture
Anne 5 dage siden

En smuk film

4

De har ligesom formået at skabe en speciel stemning med karaktererne og musikken gennem hele filmen, der gør den interessant. Samtidig er den utrolig flot visuelt.

Henriette69 picture
Henriette69 1 uge siden

Positivt overrasket...

4

havde ikke de helt store forventninger, men mit sci-fi hjerte var blevet fanget lidt af forfilmen, så valgte at se hvad den havde at byde på. Og blev som sagt positivt overrasket. Syntes på ingen måde den var kedelig eller langtrukken. Er lidt overraskende twist mellem de to hovedpersoner, og så har rumstationen den mest awesome svømmepool, med boble ud i rummet, så det se ud som om de svømmer mellem stjernerne. Sådan en skal jeg have, når jeg vinder i Eurojackpot :) :) :) :) :)

Christian picture
Christian 1 uge siden

Not bad at all. Udmærket underholdning :-)

4

Som overskriften siger, så er Passengers slet ikke nogen ringe film, og den leverer udmærket underholdning og et IMO ganske sammenhængende plot samt en god eksekvering. Indrømmet, der er en enkelt hændelse som irriterer mig lidt ud fra et "realisme perspektiv", men det fungerer fint i filmen, og givet teknologiniveauet i settinget kan jeg potentielt godt undskylde det et stykke hen ad vejen.
Jeg er indrømmet normalt ikke så vild med Jennifer Lawrence, men for en gangs skyld bliver jeg ikke småirriteret over hende, og jeg vil sige at hun leverer en solid performance i filmen her.
Chris Pratt, Michael Sheen og Laurence Fishburne får også en thumbs up fra mig for deres præstationer.
Overall så er det en film, som jeg godt kan anbefale at man ser på det store lærred.

Katerina picture
Katerina 1 uge siden

Rigtig god film

5

Kan varmt anbefale at se den:) både mig og min kæreste synes den var fed!

sofie picture
sofie 1 uge siden

God film dog mindre action end forventet

5

En rigtig god film med et interessant plot. Dog Lidt lang tid om at komme igang med actionelementerne i filmen.

Bob picture
Bob 1 uge siden

God historie, men langtrukken

3

Selvom der ligger en god historie bag, bliver filmen ofte kedelig, hvorfor den ender i kategorien langtrukken.

Laurits picture
Laurits 1 uge siden

Megen spænding

5

Rigtig god film, kan bestemt anbefales

HeleneColor picture
HeleneColor 2 uger siden

Romantisk sci fic

4

Underholdende, spændningsfuld, fascinerende & mystiskfuld.
Ultra smukke billeder af galaksen, af det ydre rum.
Virkelig gribende historie.
En rigtig meget god film!

Så kunne der endelig blive en film med Chris Pratt & Jennifer Lawrence, i hovedrollerne - længe ventet enda :)

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Har du ikke en profil? Opret en profil.
Anonym picture
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Mest ventede Film