Italien i begyndelsen af 1800-tallet. Opera er det store samtaleemne på caféerne og på gaden i stort set alle byer med mere end 50 huse, og alle holder øje med de berømte komponisters nye værker, og sladrer om den unge, smukke sopran og hendes forhold til den lokale teaterchef.

Opera har i mere end 200 år været legeplads for urimelige kunstnere af begge køn, og omkring år 1800 fortsætter alt tilsyneladende som hidtil; divaerne og tenorerne er stadig i centrum. Men langsomt kipper den virtuose, sangerfikserede operastil over i en ny og dramatisk langt mere velfungerende retning.

Én af de komponister, der er med til at dreje udviklingen, er Gaetano Donizetti, mest kendt for operaer som Elskovsdrikken og Lucia di Lammermoor, men faktisk ophavsmand til næsten 70 operaer. Sir David McVicar fuldfører med denne opsætning sit sceniske bud på Donizettis Tudor-trilogi, som han efter både Maria Stuarda og Anna Bolena nu er nået til vejs ende med.

Roberto Devereux fokuserer på den tragiske historie om dronning Elisabeth 1., som bliver tvunget til at underskrive dødsdommen over den mand, hun elsker.