Giuseppe Verdi fik sin første succes med Nabucco – både på grund af musikken, historien, og ikke mindst de politiske strømninger i Italien i 1842. Han vidste nemlig udmærket, hvordan man fik et publikum i en besat by med sig. I begyndelsen af 1840'erne planlagde Verdi og La Scala-operaen i Milano en ny opera over den bibelske historie om Nebukadneser fra Jeremias’ bog. Teksten blev skrevet af en mand, hvis liv faktisk er en operahandling i sig selv; Temistocle Solera havde arbejdet i et omrejsende cirkus, været redaktør af et religiøst magasin, spion for Napoleon III, hjemløs og antikvitetshandler i Firenze. Giuseppe Verdi var helt klar over, at publikum i det østrigsk besatte Milano ville gennemskue, at fangekoret selvfølgelig ikke handlede om folkeslag i Bibelens Mellemøsten, men om dem selv og deres egen længsel efter et samlet og frit fædreland. Virkningen udeblev ikke. Publikum på La Scala gik amok, og de blev ved med at klappe og råbe, indtil koret blev gentaget. Succesen var hjemme. På The Met er det selveste Plácido Domingo der synger barytonhovedrollen som Nabucco – og musikchef James Levine der dirigerer turen til Mellemøsten.