De handlende i den lokale SavMart bemærker knapt manden ved fotoindleveringen. Ingen smiler, når de indleverer deres negativer eller henter de færdige film. Sy Parrish går ellers op i hver en detalje sit betroede arbejde.
Familien Yorkin har i mange år fået fremkaldt deres film hos SavMart og hver gang moren Nina afleverer sine film, smiler hun høfligt. Det er enspænderen Sy ikke vant til, og han udvikler en fiktiv relation til familien, der betror ham deres dyrebareste øjeblikke.
Sy mener, at livet er en kæde af oplevelser og de gode gemmer man på fotografier – ingen ønsker jo at gemme det, man vil glemme. Men med ansvaret for at gemme de gode øjeblikke, kommer også pligten til at rette de dårlige.