Cookie- og Privatlivspolitik

Manchester by the Sea

Tilladt for børn over 11 år
Filmen er har en stærkt emotionel grundtone, da dens hovedtema er sorg over at miste pårørende. Filmen, der foregår i et realistisk og genkendeligt univers, indeholder scener med oprørte og sørgende personer og dramatiske scener med slagsmål. I en scene brænder personer inde i et hus, mens deres desperate pårørende blot kan se på i afmagt. I en anden scene forsøger en person at tage sit eget liv. Da volden og døden dog ikke er vist udpenslet, og da filmen er fortalt i et roligt tempo, vurderes det, at den kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
19.01.2017
Originaltitel: 
Manchester by the Sea
Genre: 
Spilletid: 
2 timer 17 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, Seniorbio, Babybio, Særvisning
Billetter

Resumé

Dramaet 'Manchester by the Sea' handler om Lee Chandler, der må tage sig af sin nevø Patrick, da drengens far dør.

Onklen er nu tvunget til at vende tilbage til den lille fiskerby i Massachusetts, som han ellers havde forladt af en årsag, og kæmpe for sit forhold til den unge dreng og fortiden med sin ekskone.

'Manchester by the Sea' har modtaget to Oscars for Bedste originale manuskript og Bedste mandlige hovedrolle, der gik til Casey Affleck for sin rolle som udfordret onkel.

Kenneth Lonergan, der som regel arbejder som manuskriptforfatter, har instrueret. Det er hans blot tredje film som instruktør siden den roste You Can Count on Me fra 2000.

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... overordnet meget smuk og helt utroligt velfortalt historie om at leve (videre), når det værste allerede er sket." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Casey Affleck er [...] en af den slags skuespillere, der kan diktere dine følelser [...]. Og når han så er omgivet af mesterhåndværkere som Michelle Williams [...] så er man som biografgæst landet i filmhimlen." (Henning Høeg)

  • Filmland P1

    "Kenneth Lonergan låner fra thrilleren og serverer os brik efter brik, indtil vi [...] forstår, hvorfor [filmen] er et mindst ligeså stort traume, som 'Chinatown' var for Jack Nicholson i filmen af samme navn." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Casey Affleck gestalter Lees forknythed, så man forstår det med hjertet, ikke kun med hjernen." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Menneskelivets kompleksitet fremstår helt intakt i 'Manchester by the Sea' og understreges virkningsfuldt af Lonergans uhyre elegante brug af flashbacks." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Det er en klar og meget smuk film, som lever i kraft af anti-stjernen Casey Affleck." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Sigriduser/1438212

Ikke ligefrem nogen positiv popcornunderholdning man får for billetten. Og det er heller ikke kigefrem noget som helst positivt humør men bliver i. Til gengæld er alle de grunde, grunden til at jeg var ellevild med Manchester by the sea. Mindeværdig og super gennemtænkt handling. Én af de bedste dramaer nogensinde

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Mads

Godt jeg ikke så sådan en film under puberteten. Vildt deprimerende men også rigtig god. Om den skulle have løbet med oscaren iforhold til modstanderen tør jeg ikke sige, men nomineringen var velfortjent

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Andersuser/927972

Jeg var bedre underholdt af FF4. Gå ind at se Logan i stedet.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
ALEX

Se ikke denne film på en dårlig dag. -men på den anden side, så se den heller ikke på en alt for god dag! ’Manchester by the Sea’ smider dig ind i Lee Chandlers (spillet af Casey Affleck) miserable liv, der trækker tungt i ens tårekanaler. Med dens udstråling af autencitet, er filmen følelsesmæssigt medrivende, og stærkt suppleret af mageløse præstationer af Casey Affleck og Lucas Hedges. Dramaet er i topform, og kommer kraftigt til udtryk i gennemgående hjerteskærende scener.

I ’Manchester by the Sea’ møder vi den triste Lee Chandler, som må tage til takke med at værge sin nevø, som han ellers har et anspændt forhold til. Hele balladen starter nemlig da Patricks (Lucas Hedge) far dør, som efterlader et testamente med ønsket om hans bror som værge for hans søn, hvis tilfældet skulle forekomme. Det bliver nu en kamp at få redet det besværlige forhold glat ud mellem Lee og Patrick, men samtidig ligger det store fokus også på Lees fortid. Hvorfor er han aldrig glad? –hvorfor har alt glæden bare forladt ham?

Som en blid start, kan man rolig sige at filmen er et drama i topklasse. Filmen er fremdrevet af de følelser som fremprovokeres af castet fantastiske skuespillere, og det er det der gør ’Manchester by the Sea’ så god. Karakterne. Karakteren er så virkelighedsnære og er tilføjet en substans af realisme i deres miljø. Der er altid lige tilføjet de små klodsede fejl, som altid optræder i vores almindelige hverdag. Vi retter lige på stolen når vi sætter os, eller griber måske ikke en bold på en helt cool måde. –og det hjælper bare til den autentiske stemning. Typisk i film, er det gennemtrængende at scenen er blevet taget om, i endnu et take. –men med tilføjelse af de ”dagligdags-fejl” som vi kender og begår os i det menneskelige liv, er der tale om en forståelse for indlevelse i dette værk. Uden en troværdig historie kommer vi aldrig ind under huden på karaktererne i et drama, og under huden kommer man i hvert fald på denne films karakterer.

Udover de virkelighedsnære og relaterende ”dagligdags-fejl”, er der intet så vigtigt som et troværdigt hold skuespillere. Casey Affleck sælger sin karakter fyldestgørende, med hans store indlevelse i hans rolle, som afspejler sig tydeligt på det store lærred. Udover man har puttet ham i nogle afsindig torturende-sørgelige scener, er hans præstation billetten til at vi tror på historien. Historien er nemlig virkelig en tragedie! –og med det mener jeg selvfølgelig det bedste. Velskrevet og det hele, men sørgelig som bare pokker. En scene i filmen forklare det hele, hvori Lee Chandler sidder på en politistation, og finder hans eksistens helt nytteløs. Alt glæde er tømt, og det går kun ned ad en stor bakke, hvorpå han opgivende også lader alt glide ned af. Hans karakter er nemlig visuelt godt formidlet i en scene, hvor han ikke orker at spille bolden videre op ad en bakke, som han sammen med hans nevø Patrick går op ad. Patrick prøver ivrigt at inddrage hans onkel med i boldspillet, men Lee lader bare bolden trille ned af barken, som hele resten af hans liv. Han har givet op. Han kan og vil ikke spille mere.

Da Lee Chandler må opfostre Patrick, bliver han derfor nød til at tage tilbage til hans oprindelig hjemsted (som han forladte i sorg), hvor de to fyre sammen må prøve at leve med livets problemer, og sorgen over deres stærkt savnet familiemedlem. Patrick støder nemlig også gennem en del problemer i konfronteringen af hans fars død. –og der bliver filmen (igen) særlig interessant. Hvad sker der når vi sætter to fyrre sammen, som ikke normalt ville bruge tid sammen? De sættes nemlig i anspændte situationer, hvor de må kæmpe og stå sammen fælles, og indse at de bliver nød til at stå op for hinanden.

Fremdrift kræver selvfølgelig også at replikkerne er velskrevne, og det er også endnu en af de nøgler denne film indeholder, der gør at den kan lukke op til det helt store skattekammer. Patrick og Lees diskussioner er (som resten af filmen) troværdige i forhold til deres karakterer. Det er i den grad vigtigt i en film der udelukkende består af dialog som fremdrift af karakterenes indbyrdes forhold, at fokuserer på at have et ordentlig gennemarbejdet manuskript. Michelle Williams karakter Randi Chandler (som har et udpint og kompliceret forhold til Lee Chandler) udtrykker sig også stærkt verbalt, gennem de velskrevne replikker i endnu en sørgelig scene.

Dog har filmen heldigvis også et godt (men heldigvis ikke et for gennemtrængende) præg af humor, der bibeholder dig i live i din stol. Da filmen er så trist som den er, bliver det en elementær ting at tilføje en portion humor, som heldigvis rammer helt rigtig. Humoren placerer sig nemlig heldigvis også på hylden blandt det troværdige, for der er jo humor i vores hverdag. Selv når livet er noget så uimodståelig trist, så griber vi os alligevel altid til takke med en god joke.

Med ’Manchester by the Sea’ for man et drama der lever op til kravene for en autentisk film. De velspillede karakterer hælder godt med benzin i filmens motor, der sammen med en traumatisk historie, virkelig formår at blive en film der gør indtryk på dig.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Dorteuser/195550

Fuldstændig fantastisk film, der gør ondt helt ind i sjælen længe
efter.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Ømer

Men det er bittesmå skønhedsfejl i en overordnet meget smuk og helt utroligt velfortalt historie om at leve (videre), når det værste allerede er sket.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
kimuser/444330

Denne film ryger helt op på min top 5 liste.
Casey Affleck forløser totalt rollen af det ubærlige. den skal ses igen. Var aldrig i tvivl om at han måtte få Oscar for den.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
solgerduser/803013

Fantastik film glad for jeg kom ind og se den .Gode skuespillere .

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Line Schulz

Hvor er det dejligt, at se en film, hvor fokus ligger på at fortælle en tragisk historie, i stedet for, at have godt lys og lækre skuespillere.

Jeg nød at se hvordan skuespillernes talent kom frem i den mest rå form. Selve historien er meget dyster, og dens fokus på hjælpeløshed og knækkede mennesker er utrolig hjerteskærende.
Manchester By The Sea er en meget grå film, hvor skuespillerne ligner helt normale mennesker, der går gennem deres livs krise.

Først kender man ikke meget til historien bag karakterne, og hvorfor de reagerer på den måde, som de gør. Men lige så stille som man lærer dem at kende, så kommer man hurtigt til at holde af karakterne, fordi de er så ødelagte og samtidig normale. Det er en meget mystrisk forhold de har til hinanden og man får til dem, men det virker. Affleck spiller hovedrollen helt utrolig godt. Han er så mimik-løs, at det næsten er uhyggeligt. Samtidig får han vist, hvor traumatiseret han er, uden at han egentlig giver noget af sig selv.

Det er en virkelig speciel film, og man skal kunne overvære en del følelsesmæssige scener og udbrud, samt prøve at forstå hvorfor de reagere på denne måde. Hvorfor bruger han slåskampe som mestringsstrategi? Hvorfor siger han det?

Man det er en meget rørende film, og skuespillet er utrolig godt! OM den bliver årets film? Det tvivler jeg på, men det er under alle omstændigheder en helt fantastisk film.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Julius

... skuespilpræstationer, jeg nogensinde har set.

Nu må det stoppe. Hvor var alle disse fremragende film i løbet af 2016's deprimerende filmsæson? Manchester by the Sea var en film, jeg intet anede om, før jeg satte mig og så den. Jeg vidste kun, det handlede om en familietragedie i en lille amerikansk by.

Der er i virkeligheden ikke vanvittigt meget til selve filmens historie. Casey Affleck spiller Lee, som arbejder som altmuligmand, men får at vide, at hans bror er død, og at han skal tage sig af sønnen, Patrick. Gennem flashbacks får vi serveret Lees historie i bidder, og det går langsomt op for os, hvorfor Lee opfører sig, som han gør.

Lee er en fuldkommen knækket person, og Casey Affleck skildrer det med en næsten legende let ægthed, der oprigtigt får mig til at undre mig over, hvorfor det har taget så lang tid for ham at bryde igennem. Der er scener i Manchester by the Sea, der gav mig fysisk ondt i maven, og det er intet mindre end hjerteskærende at opleve.

Filmen bevæger sig i et tilpas roligt tempo, og dette ville nok fremmedgøre nogle mennesker, men for mig var det en perfekt længde på filmen, da det gav os mulighed for at fokusere på Lees forhold til Patrick, som også langsomt giver mere og mere mening.

Efter Kenneth Lonergan's mildest talt undervældende 'Margaret' fra 2011, er det rart at se ham tilbage i topform. 'Manchester by the Sea' er en vanvittigt smuk og rørende film, der sætter sig i et dybt hul i brystkassen på seeren, meget i samme stil som hos Lee. Aldrig har en mand bærende på så stor en mængde skam udtrykt så meget gennem så få handlinger, og Casey Afflecks 'everyday man'-udseende hjælper udelukkende på overbevisningen.

Jeg kalder den: Ikke at jeg på nogen måde interesserer mig for awardshows, men Affleck tager Oscaren i år.

+ Fantastisk skuespil, smuk instruktion og fotografering.

Stem op!
5
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.