Madagascar 3 - 3D - engelsk tale (uden undertekster)
I animationsfilmen 'Madagascar 3' er løven Alex, zebraen Marty, flodhesten Gloria og giraffen Melman stadig strandet i Afrika.
Da Alex har et mareridt, hvori han og vennerne stadig befinder sig i Afrika som gamle, foreslår han at tage tilbage til New Yorks zoologiske have. Men før de kan vende hjem, må de en tur til Monte Carlo for at hente de flyvske pingviner, der har slået sig ned på det lokale kasino.
Det fører desværre til en konfrontation med de franske veterinærmyndigheder, hvis chef ikke helmer, før hun har fanget de løsslupne zoo-dyr.
Vennerne søger tilflugt hos et omrejsende cirkus, men for at blive accepteret af deres nye venner, må de lære at optræde som rigtige cirkusdyr.
Den første Madagascar-film havde premiere i 2005 og blev en flot succes med over 530 mio. dollars i indtjening på verdensplan, mens efterfølgeren fra 2008 overgik bedriften med en indtjening på i alt 602 mio. dollars.
Hvor etteren foregik i USA og Madagaskar og 2eren i Afrika, kommer vi denne gang rundt i Europa: fra Rivieraen over Rom til London.
'Madagascar 3' vises også med dansk tale, både i 2D og i 3D.
Mediernes anmeldelser
-
Berlingske
"Det er rablende plat, skørt og alt alt for meget, men det er også sjovt. På nærmest magisk vis lykkes det instruktørtrioen at holde tungen lige i munden og underholde mere, end de udmatter - ikke mindst på grund af kreative 3D-effekter og godt stemmearbejde." (Louise Kidde Sauntved)
-
BT
"Det er det rene vrøvl, men det er en uforpligtende festforestilling..." (Niels Lind Larsen)
-
Ekstra Bladet
"De to første 'Madagascar'-udspil var mildt sagt ujævne [...] I treeren ... er underholdningsfaktoren hævet gevaldigt..." (Peter Albrechtsen)
-
Jyllands-Posten
"Action, drama, komedie, børnevenlig animation udgør et voldsomt miks, som man nok kan beruses mildt af, mens det varer, men som giver stilmæssige tømmermænd. Det er desværre dem, man husker bedst fra 'Madagascar 3'." (Nanna Frank Rasmussen)
-
Politiken
"[Charmen] er godt nok stærkt nedslidt efterhånden [...] lige akkurat underholdende, så længe forestillingen varer." (Søren Vinterberg)
-
Weekendavisen
"Man tror, man skal se en ugidelig treer, som gentager tricks fra de to første film. I stedet åbner 'Madagascar 3' i højt tempo ... og fortsætter i den hurtige bane [...] 'Madagascar 3' har et imponerende overskud af ideer." (Bo Green Jensen)
Skriv anmeldelse Brugeranmeldelser 6
Log ind Anmeld selv filmen
Brugernes top 10
- 1.Fast & Furious 6(25)
- 2.Django Unchained(1.165)
- 3.Jagten(1.379)
- 4.Silver Linings Playbook(251)
- 5.Iron Man 3 - 2D(181)
- 6.Iron Man 3 - 3D(302)
- 7.En sang for Marion(41)
- 8.Alle for to(592)
- 9.Croods 3D - dansk tale(69)
- 10.Croods 2D - dansk tale(88)
Cookie- og Privatlivspolitik

Endnu en
Filme holder hele vejen, men den er mere børnevenlig en f.eks 2'ern. Det var jeg ikke så meget for, men der er mange ting som er meget sjove.
http://m.youtube.com/#/watch?v=ydYLMMWZZ34&desktop_uri=%2Fwatch%3Fv%3Dyd...
Det er humor
Genial!
Sad og grinede mere eller mindre fra start til slut! Af en 3'er at være, er den intet mindre end fremragende!
For dårligt!!!
Det er sgu da ikke ok, at den kun bliver sendt på engelsk i CinemaxX og så på så få forestillinger. Det er en ting, men hvorfor kan vi så heller ikke få lov til at se den med danske undertekster?
vi vil have den på engelsk i de mindre byer!!!
Vil så skide gerne se denne film, men jeg vil altså se den på engelsk! men igen kan det ikke lade sig gøre i de små byer (esbjerg) vi er altså nogle voksne mennesker som har et indre barn i sig, og elsker disse film, men det ødelægger så meget når den bliver lavet om til dansk...
Hva
Kommer den ikke i resten af landet, eller er det kun de sædvanlige få i storbyerne der for glæde af denne her film. Dansk tale er en helt anden film så den tæller ikke, vil gerne have orginalen tak, ikke de billige discount stemmer og håbløse forsøg på at få jokes til at fungere når de er oversat.
Pinligt
Ben Stiller, Chris Rock, David Schwimmer, Jada Pinkett Smith, Sacha Baron Cohen, Cedric The Entertainer, Tom McGrath, Frances McDormand, Jessica Chastain, Bryan Cranston, Martin Short, Chris Miller
Disse kan man så få fornøjelsen af i en forstilling og kun i cinemaxx.
Istedet for skal man så trækkes med:
Søren Fauli, Mick Øgendahl, Jesper Asholt, Trine Dyrholm, Søs Egelind, Giacomo Campeotto, Zlatko Buric
Pinligt!!