Louder Than Bombs

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har et roligt forløb og en til tider sorgfuld stemning. Den indeholder en række voldsomme klip og stillbilleder fra krigsområder, samt scener der gengiver et voldsomt biluheld i slowmotion. Da flere af filmens figurer desuden fremstår knugede og ulykkelige, vurderes det at filmen vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
03.12.2015
Originaltitel: 
Louder Than Bombs
Genre: 
Spilletid: 
1 time 49 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, NRFP16, Særvisning
4.3
4.8
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (16 votes)

Resumé

'Louder Than Bombs' følger brødrene Jonah og Conrad, der på hver deres måde forsøger at acceptere deres mors død.

Moren var en berømt krigsfotograf, og da en retrospektiv samling af hendes værker skal udstilles, forenes den resterende del af familien for første gang i tre år under fælles tag. Genforeningen vækker en række uafklarede følelser i både faren og de to brødre.

'Louder Than Bombs' er den første engelsksprogede film fra Joachim Trier, der tager springet fra norsk film til Hollywood. Han har tidligere været aktuel herhjemme med Reprise og Oslo, 31. august. Dramaet har bl.a. Gabriel Byrne, Jesse Eisenberg og Isabelle Huppert på rollelisten. (copyright: kino.dk) 

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Joachim Trier serverer en perlerække af sandheder på en meget delikat facon. Han gør spændingerne i familien til regulær spænding i fortællingen, uden det ærlige anstrøg forsvinder." (Jacob Wendt Jensen)

  • Ekstra Bladet

    "... Triers særegne touch og sans for intimitet fornægter sig ikke. Men man sidder alligevel lidt med følelsen af, at dette blot er et mellemspil fra en stor filmkunstner." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Der er så godt som ingen af den slags scener, hvor man sidder og forventer at noget bestemt vil ske – og så sker det. Trier og Vogt har hele tiden et forfriskende anderledes indfald." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "... 'Louder Than Bombs' viser elegant en verden, hvor fiktionen trænger ind i virkeligheden, eller virkeligheden trænger ind i fiktionen – alt afhængig af hvordan man anskuer det." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... stort er det, at Trier på amerikansk jord har gjort et på plotplan klassisk newyorkerfamiliedrama til en supersensitiv, flydende drømmebåd, der med visuel styrke fortæller karakterernes indre historier." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "Trier signerer et lødigt familieportræt. Men engelsk er ikke hans eget sprog, og melodrama er ikke hans force. Der er en uforløsthed over 'Louder Than Bombs'. De norske film indeholdt universer i forhold." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Line FS

Joachim Trier kan noget helt specielt i skildringen af mennesket indre. Hans film virker så virkelige og menneskelige, og han kan få skuespillerne helt ned på jorden så man er i tvivl om de faktisk spiller skuespil.
Louder Than Bombs bliver bare desværre en smule kedeligere og lang til sidst. Men jeg er så forelsket i Joachim Triers stil og skildring af mennesker.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.