Lille spejl på væggen der - engelsk tale
I 'Lille spejl på væggen der' bliver Brødrene Grimms klassiske eventyr om Snehvide på ny filmatiseret.
Den onde dronning (Julia Roberts) føler sig truet af den forældreløse prinsesse Snehvides (Lilly Collins) skønhed. Dronningen bringer Prinsessen ud i den mørke skov, hvor hun er sikker på, at rovdyrene og den sikre død venter.
Men Snehvide reddes af en bande dværge, og med deres hjælp vokser hun sig til en stærk, ung kvinde, der beslutter sig for at vinde sin retmæssige trone tilbage fra den onde dronning.
Julia Roberts spiller den onde dronning, Lily Collins (Abduction) ses som Snehvide og Armie Hammer (The Social Network) er prinsen.
Filmen er instrueret af Tarsem Singh (The Cell, Immortals). Det er den første af årets to Snehvide-film. Den anden er Snow White and the Huntsman.
'Lille spejl på væggen der' vises med danske undertekster og kan også ses med dansk tale.
Mediernes anmeldelser
-
BT
"Det er Julia Roberts, der for alvor gør denne ny-fortolkning af Grimm-eventyret 'Snehvide' værd at se... Kostumer, effekter og billeder er også fantastiske." (Henning Høeg)
-
Ekstra Bladet
"... skuespillerne lider under den udbredte misforståelse, at fordi man laver noget for børn, så er grotesk overspil vejen frem... De små to timer spilletid er også alt, alt for meget. Og det er egentlig synd og skam, for 'Lille spejl...' er faktisk ret flot på billedsiden - ikke mindst hvad angår scenografi og kostumer." (Henrik Queitsch)
-
Jyllands-Posten
"Tarsem Singh forstår eventyrets visuelle konventioner. Det er indholdet, det kniber lidt med." (Katrine Sommer Boysen)
-
Politiken
"... [karaktererne] er endimensionelle ud over selvironiens grænse... Rigtig morsomt eller overraskende bliver det aldrig." (Søren Vinterberg)
-
Weekendavisen
"Tarsem er en genial billedskaber, men karaktererne savner dybde." (Bo Green Jensen)
Skriv anmeldelse Brugeranmeldelser 17
Log ind Anmeld selv filmen
Buzz-o-meter
Relaterede artikler
Brugernes top 10
- 1.De urørlige(2.377)
- 2.Django Unchained(1.140)
- 3.Jagten(1.364)
- 4.Moulin Rouge! (u/undertekster)(50)
- 5.Silver Linings Playbook(235)
- 6.Iron Man 3 - 2D(167)
- 7.Iron Man 3 - 3D(280)
- 8.En sang for Marion(38)
- 9.Croods 3D - dansk tale(67)
- 10.Alle for to(582)
Cookie- og Privatlivspolitik

Vidunderlig variation
Fantastisk farveri smuk og sød variation over eventyret.
Har lige købt den hjem (fik ikke set den i biografen) og YES det var nøjagtigt det smukke eventyr og morsomme, som jeg havde forventet.
Julia Roberts er normalt en vidunderlig skøn skuespiller og heller ikke har skuffer hun.
Men hele, HELE eventyret var en fabelagtig skøn oplevelse. Smuk, sanselig, vidunderligt eventyr.
Klukkede af latter, og var målløs over det smukke sceneri.
Den skal genses.
Okay
Den var lidt skuffende. Den var ret fjollet og en tand for meget. Det er dog 2 af mine favorit skuespillere og det er nok derfor jeg blev skuffet. Når man har set film som Pretty Woman og Erin Brockovich med Roberts, og Lily Colins skal spille hovedpersonen i filmatiseringen af min yndlingsbog Mortal Instruments serien af Cassandra Clare, forventer man ikke at se dem i en useriøs film. Den er da meget sød og sjov, og den er lavet flot filmatisk set.
Den er okay og det kan være en opmuntrende film at se engang imellem ;D
God :)
Den var god. Jeg grinte et par gange, men ellers var den... det ved jeg ikke. Den var fin nok :)
Den engelske version er en tand bedre
Men selv ikke Julie Roberts udmærkede fortolkning under svære præmisser kan gøre filmen til andet end useriøs tidsfordriv.
Tomhjernet underholdning.
Hvis du keder dig og bare vil lave et eller andet, så er dette filmen man skal se.
Man forventer en god film med flotte præstation fra de store navne som medvirker, men bliver hurtigt skuffet. Den er forudsigelig, og barnlig på den måde at voksne ikke gider se den. Dværgene var de sjoveste efter min mening og Roberts havde sans for humor.
Dens historie er plat (mere end eventyr burde være), men kostumerne og grafikken er i top.
Jeg håber på at jo mere man ser den, desto større chance er der for at den bliver god..
Ahrmm
" Den er forudsigelig, og barnlig på den måde at voksne ikke gider se den." ... Ahrmm, som 53 årig må jeg vel trods alt, Silvia, gå under betegnelsen voksen, eller??
Jeg elskede filmen. Den var præcis det eventyr, det farvestrålende eventyr, som jeg havde håbet på, da jeg købte filmen.
De overvejede at lave en god film, men så droppede de det!!
Gem jeres penge til noget, der er værd at bruge sin tid på. De syv dværge er sjove og Sean Beans tilstedeværelse er da også af en hvis værdi, men desværre er historien fortalt mange gange før, og denne udgave er virkelig ikke værd at fortælle. Desværre tager filmen sig selv ekstrem seriøst, hvilket den absolut ikke egner sig til, da skuespillet er alt andet end overbevisende, dog er filmens højdepunkt noget af det værste, jeg har set i en biograffilm (..og jeg så I am number four!! puh), Lily Collins beviser som det sidste i filmen, at hun ikke har arvet sin berømte fars (Phil Collins) evner, da hun i et horribelt forsøg på at synge noget Bollywood inspireret (stakkels Bollywood!!!) bringer filmen ned på et stadie, der fortjener INGEN stjerner, heldigvis for filmen er dværgene fantastiske, hvilket redder dele af filmen... Gør jer selv en tjeneste og se noget med hjerte og hjerne i stedet.
M
For traditionel
Der er ikke meget nyt, der rykker her - bortset fra kjolerne, som er vidunderlige! Den var dog rimeligt morsom, og værd at se på den store skærm for billederne.
Det var forresten lidelsesfuldt at en biograf fuld af voksne mennesker kl. 21.30 skulle sidde igennem reklamer for legetøj i 10 min...
Mirror, mirror ...
Just saw it yesterday in original version - well, it wasn't a masterpiece, may be too predictable, but it was funny, witty and well told. It's normal that some will like it, and some not, it is a fairytale after all... Personally I did like it, the dwarfs were a very fresh line in the plot, and especially Sean Bean's appearance at the end like the king was a very positive surprise. :) Julia Roberts was not too evil, and I think that was ok with the whole humorous idea of the movie. I would recommend that movie for relaxing and for a good mood ! :)
Et pinligt eventyr - kedeligt og forlorent..
Øv øv..Når Shrek kan, kan realfilmen vel også? Altså fortælle eventyr og samtidig tage strøm på dem?
Ja, i princippet. Det kræver bare let humoristisk overskud og samtidig eventyrets særlige alvor og konsekvens. Her lykkes det ikke.
Skøn kitsch
Den onde dronning som en livsgrådig borderliner, der med grusom munterhed går direkte efter den smækre unge prins, er ellers en festlig idé. Julia Roberts’ brede grin er heller ikke dårligt valgt til dét, selv om hun vel aldrig ligefrem var »smukkest i landet her«, men pyt.
Det forgyldte rokokohof med fabelagtige frisurer og tournurer i et eventyrslot med tårn og tinder er også skøn kitsch.
Og en vis stil er der i at gøre dværgene til røvere og stylteakrobater, som lærer Snehvide lidt fægtekunst i en sort-hvid teaterkulisse af en tilsneet skov. Hvor prinsen, den frikadelle, bliver første offer, og hvor dronningens drage truer ...
Aldrig helt godt
Mange Snehvide-versioner suppleres her med lånte fjer, dronningen går f.eks. gennem spejlet efter trolddom.
Men desværre: Prinsen (Armie Hammer fra bl.a. ’J. Edgar’) og prinsessen (Lily Collins fra bl.a. ’Priest’) er endimensionelle ud over selvironiens grænse og haler – med udmærkede danske stemmer – dialogens pointer i land som selvdøde fisk.