Kvinden der forsvandt

Tilladt for børn over 15 år
Filmens grundstemning er dramatisk og spændingspræget, og efterhånden som handlingen skrider frem bliver stemningen tiltagende utryg og anspændt. Der er flere scener, hvor den kvindelige hovedfigur opleves i mentalt forstyrret tilstand, der er mange voldelige scener, og en enkelt episode, som udvikler sig ekstremt blodigt: I æn scene har en kvinde og en mand sex på en seng, og man ser kvinden skære halsen over på manden, hvorefter blodet sprøjter ud over dem begge. Det vurderes derfor, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
23.10.2014
Originaltitel: 
Gone Girl
Genre: 
Spilletid: 
2 timer 29 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
4.7
4.5
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (557 votes)

Resumé

I David Finchers thriller, 'Kvinden der forsvandt, melder Nick Dunne sin smukke kone, Amy, savnet under mystiske omstændigheder.

Da politiets efterforskning sætter i gang, og en stigende mediebevågenhed tager fat, begynder Nicks beskrivelse af et lykkeligt forhold at smuldre. Snart skaber hans løgne, bedrag og underlige opførsel grobund for spørgsmålet: Slog Nick Dunne sin kone ihjel?

Fincher har udtalt, at han med ’Kvinden der forsvandt’ ønskede at lave en date-film, der resulterede i mindst 15 millioner skilsmisser. Udtalelsen forklarer, hvorfor manden bag værker som Seven, Fight Club og The Social Network har valgt at filmatisere Gillian Flynns storsælgende krimi om en mand beskyldt for hustrumord.

Filmatiseringen er som forlægget nemlig meget mere end blot en krimigåde, men snarere en isnende thriller om det moderne ægteskabs mørkeste hemmeligheder. Dermed ikke sagt, at filmskaberen, der har ekspertise i angsten for det onde, har forladt sin blodige hjemmebane eller droppet at stille en psykopat til skue.

En grum forbrydelse og en sindrig forbryder er stadig centrum for en række uforudsigelige hændelser, der langsomt afslører den ene ægteskabelige løgn efter den anden. Men ligesom i Finchers egen Zodiac er mordgåden kun drivkraften bag en psykologisk fortælling om menneskelige forhold gennemsyret af ydre omstændigheder.

Midt i det hele (og som filmens største scoop) står Ben Affleck og Rosamund Pike som det mystiske ægtepar, der leder tankerne hen på klassiske Hitchcock-karakterer og samtidig er et satirisk spejl på samtidens selviscenesættelse.

Forfatterinden har selv stået bag filmens manuskript, og sammen med Finchers ferme, kompromisløse og kompetente håndværk klarer ’Kvinden der forsvandt’ transformationen fra bog til det store lærred med iskold finesse. (copyright: kino.dk)

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] et ultraprofessionelt mareridt med veloplagte skuespillerguider og et par rygradsrislende overraskelser undervejs." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Det er et råt selskab, men det er saftsusme også et godt selskab. En film, som man forlader med en rundtosset hjerne, et forløsende smil og en personlig note om at huske at købe blomster med hjem." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Håndværksmæssigt er 'Kvinden der forsvandt' i det hele taget fornemt skruet sammen på alle planer, det være sig fotografering/klipning/lyd/musik/skuespil osv." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "[...] Finchers og Flynns leg er utroligt velkonstrueret og [...] hvert et filmøjeblik er en nydelse. Men den efterlader en flov, forloren smag i øjnene." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "[...] selv om Fincher ikke er kendt for at stille eksistentielle spørgsmål på en subtil måde, formår han at dreje publikum rundt om sin lillefinger på en skræmmende og underholdende facon." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Når 'Kvinden der forsvandt' er så fremragende en thriller, er det, både fordi den er en højtbegavet nervepirrer, hvor plottet snor sig som en elektrisk ål i mudder, og fordi den er en gyser om det moderne ægteskab som en institution, der er underlagt absurde forventninger." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Filmen er et generationsportræt, en ægteskabsskildring og en sønderlemmende kulturkritik. Den er for resten også en udmærket thriller, om end af den mere vidtløftige slags." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Lars Michael

Det der gør en film god er man kan blive overrasket midt i filmen, og det må man jo så sige at man gjorde ved den her den gir dig/os et svar på hvad der kan ske med en par som leve sammen men har hemmelighed hver for sig.
Og det må man så også sige det er der sker sku noget i filmen, og selv slutning bliver man overrasket , se den ven sin partner eller med en ven og se så godt efter.
Jeg hygge mig dejligt!!!!

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Simon

Sindssyg film, Fincher er sgu en rigtig mester, især til sit job. Filmen starter meget godt ud med nogle overlegne karakterer, men da de så finder ud af det med Amy, er de som mus, hvilket bare er en lille detalje, Hitchcock ville have elsket!
Som sagt, starten er rigtig god. Da vi så ser hvordan Amy gjorde det, bliver den helt vildt sindssyg og super fed. Det holder den indtil de sidste 20-15-10 minutter, som bare er det der problem ægteskab, hvor den ene siger at han vil skilles, mens den anden laver pandekager til morgenmad, og så slutter den bare sådan lidt, ikke brat, nej bestemt ikke, mere ”Nu?” agtig, hvis I forstår hvad jeg mener. Jeg havde håbet på at den bløde side af Amy havde ført til noget farligt, sindssygt, en af hendes gennemtænkte planer, noget crazy. Men nej, et par kendte sætninger i et ægteskab.

Ellers er filmen helt og aldeles fremragende og spændende, man må sige den har en start hvor man er væk og tænker hva fa'en, den har en handling der får en til at tænke ”Det var jo for fanden ikke ham, latterlige curlingmor!”, og slutningen er også spændende, men personligt ville jeg have elsket noget mere vanvittigt. Ben Affleck og Rosamund Pike er også helt uforglemmelige. Det var min mening.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Mette-Louise

Sindssygt spændende film! Jeg var fanget hele vejen i gennem, og den skal klart ses flere gange. Ben Affleck leverer en storslået performance!
Jeg vil klart anbefale denne film. Den er ikke som man forventer ;-)

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)
Nikolaj

1. Suspens i verdensklasse.
2. Fremragende skuespil.
3. Den overrasker hele tiden.
4. Et drama mellem to ægtepar.
5. En hovedperson som er smart.
6. En biperson som er smartere.

En anelse overdrevet film, men ikke et minut, hvor man keder sig. En hovedperson som begår sin største fejltagelse, møder en kvinde, bliver gift med hende. Er hende utro, og er fanget forevigt i et fængsel.

Men ikke sådan et slags fængsel.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Marie-Louise

Okay film

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Bjarke

"Kvinden der forsvandt" på en gang både angriber medierne og fremstiller ægteskabet i et koldt og kynisk lys, der frarøver alt håb for den og dens fremtid. Historien er meget spændende, men den mister, efter min mening, lidt pusten i en periode af filmen. Det lykkedes dog ret hurtigt at komme tilbage på det rette spor. Rosamund Pike er blevet nomineret til en oscar for rollen i filmen, hvilket er fuldt fortjent, men skuespillet er efter min mening generelt godt, og især Ben Affleck skal også fremhæves for sin præstation.

Så hvis du kan lide mørke og velspillede thrillere, der elsker at snyde dig undervejs, så vil du også holde af "Kvinden der forsvandt"

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Wayne

Rosamund Pike's figur kunne afgjort have været skabt af den gamle mester selv, og dramaet er også skabt i helt samme ånd. Dog havde jeg forventet en lidt farligere slutning, end den vi fik.

Men det er Fincher på et meget højt niveau, og et studie i hvor smukt det kan gøres. Ben Affleck er godt castet til rollen som en mand som ved at han tager del i en nøje planlagt manipulation.

Stem op!
5
Stem ned!
0
(reset)
Harley Quinn

Virkelig en nervepirrende film! Man vidste aldrig rigtig hvad der ville ske, hvilket gjorde den endnu mere spændende at se, samt at skuespillet var fantastisk. Bestemt en film der kan anbefales at se.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Marishen76

Kunne rigtig godt lide den, virkelig fantastisk film. Og spændende til aller sidst :-)

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Cami

.. men bogen er SÅ meget bedre, så hvis I vil gøre jer selv en tjeneste, så læs bogen -inden- I ser filmen, og jeg lover jer, at I vil blive mindfucket i bedste og smukkeste stil!

Jeg læste bogen for nogle år siden, og kan stadig huske min umiddelbare -HOLY SHIT SHERLOCK- reaktion lige efter, at jeg var færdig med den.. Den var for vild, og jeg glædede mig rigtig meget til, at se om de kunne få hele stemmingen og det fantastiske 'flow' man får i bogen med over i filmen..

Jeg synes det fungere meget godt, men én af mine yndlings ting fra bogen, får man ikke helt opfattelsen af til sidst i filmen, og det synes jeg personligt selv er rigtig synd, da det var én af grundene til at jeg elskede slutningen i bogen.

All in all, synes jeg dog det er en af de bedste book-to-movie film jeg har set (nok fordi jeg elskede bogen så meget ;), og derfor skal den helt sikkert ha' 5 stjerner.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.