Kvinden der drømte om en mand
I filmen 'Kvinden der drømte om en mand' plages den unge og smukke Karen (Sonja Richter) af en tilbagevendende drøm om en fremmed mand.
På en arbejdsrejse, som modefotograf, møder hun manden fra sin drøm, og hendes ellers perfekte liv med sin elskede Johan (Michael Nyqvist), deres fælles barn og et succesfuldt job trues af en skæbnesvanger og mystisk dragende forelskelse mellem de to fremmede mennesker.
Forelskelsen udvikler sig til en besættelse, og da drømmen blander sig med virkeligheden, får deres møde fatale konsekvenser for fremtiden.
'Kvinden der drømte om en mand' er et nyt drama fra Per Fly ('Bænken', 'Arven', 'Drabet').
Mediernes anmeldelser
-
Berlingske
"... man har i og for sig sympati for Flys dristige ambitioner. Problemet er, at hans film fremtræder som en krukket konstruktion, der aldrig bliver levende eller vedkommende." (Ebbe Iversen)
-
Børsen
"... stil over indhold, og ser man ud over æstetikken, synes filmen banal og tynget af klicheer. ... Man orker ikke at interessere sig for handlingen, når karaktererne aldrig lever og ånder som rigtige mennesker, og hele projektet smager fortænkt. Nuvel, filmen er fantastisk flot at se på." (Morten Dürr)
-
BT
"... tager os på tur i drifternes og længslernes uvirkelige eventyrland. Selv sex er distant her - en pinagtig, ustyrlig drift med orgasmen som et lille lettelsens suk. ... Sonja Richter er vidunderlig og uudgrundelig." (Birgitte Grue)
-
Ekstra Bladet
"Der er simpelt hen ikke skyggen af en gnist i samspillet mellem de to hovedroller. Hvilket selvfølgelig kan være en bevidst pointe fra Flys side. Det fungerer bare ikke som film. Og så bærer 'Kvinden der drømte om en mand' også rent dramaturgisk præg af at være en tankekonstruktion. Ikke mindst i kraft af den decideret antiklimaktiske slutning. ... [Det] er ikke nogen dårlig film. Den er bare heller ikke så god, som man med rette kunne forvente af Per Fly." (Henrik Queitsch)
-
Jyllands-Posten
"... Per Fly [har] ikke skabt det helt store kunstværk, men en god journal over lidelsen hormonchok." (Johs. H. Christensen)
-
Politiken
"Sonja Richter giver en hudløs pragtpræstation. Men æstetikken skygger for filmen." (Erik Jensen)
Skriv anmeldelse Brugeranmeldelser 26
Log ind Anmeld selv filmen
Buzz-o-meter
Brugernes top 10
- 1.The Avengers - 3D(498)
- 2.Titanic - 3D(508)
- 3.The Avengers - 2D(215)
- 4.The Artist(304)
- 5.The Hunger Games(1,140)
- 6.Hvidstengruppen(726)
- 7.En kongelig affære(578)
- 8.The Lady(25)
- 9.Diktatoren(58)
- 10.Elsk mig igen(26)
Anmeldernes top 10
- 1. The Artist
- 2. The Descendants
- 3. Hvad med Kevin?
- 4. Pina - 3D
- 5. Hugo - 3D
- 6. Drengen med cyklen
- 7. Kamæleonen
- 8. En kongelig affære
- 9. Shame
- 10. Titanic - 3D

Delvis god
Jeg vil ikke sige, at jeg kedede mig under filmen, for det er da ganske interessant at følge, hvad hovedpersonens næste irrationelle træk bliver. Men det er samtidig filmens svaghed - nemlig at hendes irrationelle adfærd er så u-dansk, at det hele forekommer temmelig urealistisk, og dermed vanskeliggør indlevelse og sympati for hovedrollen. Men Sonja R spiller fremragende, det kan man ikke tage fra hende.
Et godt eksempel på hvorfor
Den danske Filmstøtte bør og skal afskaffes!
Kedelig men godt spillet
En super præstation af Sonja Richter, og det er det eneste, man kan glæde sig over i denne stillestående film.
Vi ved je, hvad der skal ske de næste 10-20-30 min - ingen overraskelser - undtagen slutningen, som fik mig til at tæn ke selv.
Ufattelig kedelig film
Har aldrig oplevet en så kedelig film. Handlingen står stadig uklar, og man sidder med en konstant følelse af at nu må den da snart begynde.. Men nej. Kan ikke anbefale denne film til nogen.
Måske?
jeg kunne forstille mig at det ville være en film med et el. to overraskelses momenter... den ser lidt særpræet ud:s tror ikke at jeg kommer til at se den...
Fremravende
Fantastisk film . Gav tid til eftertanke.........! Hvorfor er vi kvinder , så opsat på kærlighed ?
Tja....
Jeg er ikke sikker på jeg vil kunne huske den om et år - ok tema, fin indsats af Richter, men langtrukken og, ja...havde forventet mere.
Underlig film
Ikke hvad jeg havde forventet, men rigtig godt spillet
Intens og meget autentisk
En dejlig film over et utrolig simpelt tema - det allerældste tema i verden -kærlighed.
Sonja Richter spiller overbevisende som altid.
Måske er der klicheér eller banaliteter i filmen - ja, men de er så virkelige, at de gør ondt.
Den ramte plet hos mig - måske fordi jeg har oplevet denne besættelse selv - hvor to mennesker er "meant to be".
Se den - og oplev intensiteten.
Vibeke
Lang og knap så spændende
Jeg havde sku løst til at gå flere gange i filmen, men nu havde jeg betalt for billetten.