Kung Fu Panda 3

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en humoristisk grundstemning. Den indeholder en række dramatiske scener med kampe, ødelæggelser, truende figurer og farefulde situationer. Da dramatikken imidlertid afløses af komiske situationer og da det hele foregår i et urealistisk animationsunivers, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
17.03.2016
Originaltitel: 
Kung Fu Panda 3
Spilletid: 
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
3D - dansk tale, 2D - dansk tale, 3D - eng. tale (u/undertekster), 2D - eng. tale (u/undertekster), Babybio - 2D
4.6
3.8
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (578 votes)

Resumé

Animationsfilmen 'Kung Fu Panda 3' handler om pandaen Po, der bliver overrasket, da hans forsvundne far pludselig dukker op. Sammen drager den genforenede familie mod et hemmeligt pandaparadis, hvor Po for første gang kan møde sine artsfæller i et uforstyrret habitat.

Men freden trues, da den overnaturlige kampsportsmester Kai begynder sin færd gennem Kina for at besejre alle kung-fu-mestre i landet. Po står over for en nærmest umulig opgave, og for at redde pandaerne, må han træne de legesyge, klodsede venner til at blive en hær af superseje kung-fu-udøvere.

'Kung Fu Panda 3' er det nyeste kapitel i den populære, animerede serie om den klodsede Po, der går fra at være lidt af en landsbytosse til at blive vaskeægte kung-fu-mester. Jack Black lægger igen stemme til pandaen i den engelsksprogede version. I den nye film møder han sin far, hvis stemme leveres af Bryan Cranston, og en grum fjende i form af Kai med stemme af Oscar-vinderen J.K. Simmons.

'Kung Fu Panda 3' har danske stemmer af Rune Klan, Vicki Berlin, Søren Hauch-Fausbøll og Lars Thiesgaard.

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... god energi og flotte billeder, der blander moderne tegneserie-ramasjang med klassisk kinesisk poesi." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... kombinationen af en solid, men også modig historie og en opfindsom billedside, der aldrig hopper over, hvor gærdet er lavest, fører til en dybt tilfredsstillende biografoplevelse for både børn og voksne." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Man skal [...] ikke tænke for meget over sagerne, hvis man skal have det optimale udbytte ud af 'Kung Fu Panda 3', der først og fremmest er et hæsblæsende overbud af larmende kampscener, der godt nok er flot animeret, men også ret trættende i længden." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Der er i det hele taget en fornemmelse af virkelig velskrevet og gennemarbejdet håndværk, en atmosfære af at nogen har gjort sig umage med hver en replik, hvert af Pos måbende ansigtsudtryk og hver en kunstpause i filmenes komiske univers." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Animationen er levende, og den tydelige kinesiske inspiration træder flot igennem, og så lærer filmen os den gamle lektie, at selv om man er en panda, der er opvokset med en gås i en nudelbutik, så kan man godt blive kung fu-kriger." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Skal man spise kinesisk, skal det være frisklavet, men Dreamworks' 'pandanimation' begynder at smage af gentagelse." (Søren Vinterberg)

Kommentarer

S. Rico

Super god og sprudlende dialog. Historien er ok, bedre end 2’eren, men ikke i nærheden af den første film. Visuelt har jeg svært ved at bedømme den, da jeg så filmen på en lille flyskærm. Samlet set følte jeg, at det var en film til 3 store stjerner, men på en stor skærm/biograf ville oplevelsen sandsynligvis være til 4 eller mere.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Mathias

Var vild med den første Kung Fu Panda film. Og tør godt sige, at 2'eren var en af mine ynglings animationsfilm. Derfor var jeg meget nervøs efter at have set traileren til 3'eren. Det lignede lidt en reklame for tv-serien. (Som jeg ikke umiddelbart er fan af). Anyway! Jeg syntes alt i alt, at det var en udmærket film. Slutningen var fantastisk! Og det skulle den også være. De gjorder skurken lige lovlig akavet, hvilket jeg ikke syntes virkede særlig godt. Men ellers var den udmærket.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
René Elias

Kung Fu Panda 3 er en rigtig flot og skøn film.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Frederikke Josephine

En film med masser af god humor og masser af action. Det er lige en film alle kan se, fra både barn til voksen.

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)
Carsten

Fantasktisk flot film som har lidt af det hele, måske et lidt vovet sats med en 3´er oven på de 2 andre som var vildt gode - men den holder altså hele vejen hjem og familien var i den grad underholdt. Jeg var afsted med mine 3 børn i alderen 8,15 og 19 år - alle var enige om det var en god film. Så vi kan vist roligt kalde dette en vaskeægte familiefilm!

Stem op!
8
Stem ned!
0
(reset)
Rémi

Den forbinder fint med de tidligere film og har humor både for børn og voksne. Godt lavet og markant bedre end 2'eren i serien af film.

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)
Sarauser/764724

Masser af action - en rigtig fin nr. 3 !!

Stem op!
8
Stem ned!
0
(reset)
FARUTIuser/72434

Så den med knægten på 10 år.
Fangede ikke rigtig mig, men jeg er vel heller ikke målgruppen.
Knægten hyggede sig dog stort, og det var det vigtigste, og kunne se han syntes den var rigtig god, så 5 stjerner for hans gode oplevelse

Stem op!
8
Stem ned!
0
(reset)
Claus

Den første kung fu panda var en god film tilbage i 2008 men den holder oppe selv i vores tidsalder. Kung fu panda 2 var ikke særlig god det hele fødtes som rust. historen var skrivet dårlig humoren tog mere og mere over samt Character uvirkelig sig ikke gemmen filmen alt i alt så var det et rod.

så da jeg var på vej ned til bio for at se 3ér var det med blandet følers men jeg bliv overraske det er ud til at Dreamworks har fundet opskriften igen. (dejlig)

det går sådan, po får svar på hans lange spørsmål hvem er hans far? og er der flere af han art. ikke nok med at møder hans far men en hel landsby af fuld med panda, men da den onde Kai truer med at udslette panda byen må po træde i mester skoene og lære dem kung fu. filmen har rigtig god balance mellem humor og sende et budskab ikke kun til børn men også voksende om sammenhold plus filmen har gode animation. Dog vil jeg sige at historien godt kunne bruge lidt mere arbejdes tid
derfor får Kung fu panda 4/6 en underhold film.

Stem op!
45
Stem ned!
0
(reset)
Segoyuser/116755

Den var meget god, god dynamik, når nu du har et talent er der ikke andet at erkende det og bruge det selv om du måske lige skal gå ad omveje...
Synes den var bedre end den forrige, det må være op til hver enkelt at vælge, gik glad ud af biffen.

Stem op!
8
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.