Kong: Skull Island

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en dramatisk og ildevarslende grundstemning. Den indeholder mange voldsomme scener, hvor mennesker kæmper mod overdimensionerede, aggressive monstre såsom en meget stor gorilla og nogle store, ondsindede reptiler. I én langvarig, katastrofepræget scene styrter flere helikoptere ned, og man ser mennesker, som slynges gennem luften og omkommer. I en anden ubehagelig scene angribes en flok mennesker af en kæmpestor edderkop, som blandt andet spidder en person gennem munden med et kæmpe stort ben, som kommer pludseligt ned fra luften. I en tredje voldsom scene kæmper hovedpersonerne mod nogle store firben, og man ser mennesker, som bliver spist eller på anden måde omkommer. Da fortællingen forløses positivt, og da de skræmmende figurer har urealistiske dimensioner, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
09.03.2017
Originaltitel: 
Kong: Skull Island
Genre: 
Spilletid: 
1 time 58 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Babybio 2D, Level 7 - 2D, Level 7 med intro - 2D, Seniorbio
4.3
3.2
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (539 votes)

Resumé

I 'Kong: Skull Island' sætter Kaptajn James Conrad kurs mod en fjerntliggende Stillehavsø i selskab med en gruppe eksperter og en mindre hær af tungt bevæbnede mænd.

Missionen er officiel, men det viser sig snart, at alle har deres egen dagsorden, og samtidig begynder en række fatale og uforklarlige ulykker at finde sted.

De overlevende indser hurtigt, at de er fanget på en øde ø uden mulighed for at kommunikere med omverdenen. Hvad værre er - de er tilsyneladende det svageste led i øens helt særlige fødekæde.

King Kong-filmen foregår i 1973, og historien er placeret i samme univers som Godzilla, selvom sidstnævnte foregår mange år senere. De to giganter forventes at støde sammen i en tredje film med premiere i 2020.

Kæmpeabens første optræden på det store lærred var King Kong fra 1933. Historien er siden blevet genfortalt flere gange, og versionerne fra 1976 og 2005 er blandt de mest kendte.

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Med et par hyldestscener er vi [...] i korte glimt tilbage i den oprindelige ånd fra 1933 - tilsat nutidens underholdningssteroider." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Skuespillerne har i den grad noget at arbejde med – dialog og karakter. De leverer, så det er en fryd. Og alle passer perfekt til den rolle, de er tildelt." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... er rig på imponerende effekter, men har [ikke] så meget andet at byde på." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "[Filmen] ender som et stort, kedeligt miskmask, der kun fungerer som et bombastisk spektakel." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "For uden [karaktererne] ville man blive ret så forført af periodefilmens 70'er-soundtrack, den tonstunge abeaction og de infernalsk animerede fortidsmonstre på Skull Island." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "Det er en stærk, bevægende og fantastisk dramatisk historie [...] stjernen er og bliver Kong, der aldrig har været så mesterligt skildret." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Adam

fed film godt de viste meget af kong og ser frem til king kong vs godzilla god skuspil god historie og man fik af vide hvad der sket med kongs forælder gå ind og se den

Stem op!
1
Stem ned!
-1
(reset)
Jacob

I 1944 styrter en amerikansk og japansk pilot ned på en mystisk stillehavsø, og to år senere oprettes et hemmeligt bureau, der kort sagt vil bevise at uhyre findes. Forskeren Bill Randa har selv mødt vogteren af Skull Island fra et angreb der forties, og bliver nu betragtet som en tosse. Kun afslutningen på Vietnamkrigen, og russisk interesse betyder at forskerholdet tilknyttes en millitærekspedition. Ude på øen kortlægges et rædselsøkosystem, og de overlevende opdager til sidst at Kong kun er begyndelsen.

Kronologisk er vi årtier inden begivenheden om Godzilla, og Skull Island er Peter Jackson værdigt. Hos begge monstre ligger der sympati, og der skal være en umanerlig god grund til at de to engang skal slås. Modsat Godzilla gemmes Kong på ingen måde væk i røg, mørke og skygger. Det må være en smagssmag om det er bedre, men den Platoon inspirerede jungle i flammer er fantastisk, som brænder til musikken af 70'erne.

Stem op!
1
Stem ned!
-2
(reset)
Spidermanuser/166287

Sikke noget makværk. Glem den gode oplevelse.
Øv......

Stem op!
2
Stem ned!
-1
(reset)
Maj-Brittuser/682378

Super film, ikke som de andre..men ja delte meninger.
King kong på en ny måde.
Fed film, flotte omgivelser, der ikke sparet på noget.

Stem op!
2
Stem ned!
-1
(reset)
Poul Wegener

Det er King Kong på en helt ny måde, historien var heldigvis ikke en kopi af den gamle.
God historie, spændende til det sidste, da den sluttede... æv allerede.. :O)

Stem op!
1
Stem ned!
-3
(reset)
HeleneColor

Kong: Skull Island er en ny genoplivet King Kong film - men den er langt væk fra Peter Jacksons version af den store mægtige King.

Størstedelen af filmen består af vilde action sekvenser, og overvældende special effects - som i meget
Der er ikke den store karakter udvikling, hvilket man kunne have udforsket mere så filmen ville få mere handling til, end at blive oversømmet af kampscener nu, og så om lidt igen - der manglende kød til historien

Jeg må også rose de flotte effekter, da de var meget fænomenale og underholdende, at nyde. Men jeg må anderkende, at med alt den action og brag udtryk, så henvendes filmen til lalleglade action beundrende mænd - som en rigtig drengerøvs film

- Musikken er der i hvert fald hellere ikke sparet på

Stem op!
0
Stem ned!
-2
(reset)
Karstenuser/414727

Filmen er fed og ekstrem godt lavet!!... men men men historien bag er tynd og gør at man venter rigtig længe på at filmen går for alvor igang. Instruktøren synes jeg omskriver historien om Kæmpe Aben der forsvarer pigen og som derefter bringes til New York for så at blive skudt ned og dør i gaderne til at Kong er konge over sin egen mystiske ø hvor han opretholder ro og orden som den gode konge. De indfødte på øen er også skrevet om og det synes jeg er meget synd for filmens plot.

Det skal siges at mine forventninger også var skruet rigtig højt op efter at have set Peter Jacksons udgave af King Kong, og det levede filmen ikke op til selvom den blev set i IMAX biografsal.

Stem op!
1
Stem ned!
-3
(reset)
thomasuser/167829

En virkelig sølle King Kong film, når man kender historien.
Denne film er lavet som om det var en Godzilla film. Krigsliderlig og uden noget af det der kendetegner King Kong, udover at aben er stor. Den store krigsaktion for at få fjernet den store kæmpe.

Der er praktisk talt bare taget den atmosfære der er om vietnam krigens film (her taler vi om 80'er vietnam krigsfilmenes stemning), tilsat samuel jackson, gjort fjenden til en kæmpe. Færdig slut. Eksplosioner, napalm og alle badboys dør.
Men....
Den stemning er godt nok overbrugt og kedelig. Og selv Samuel Jackson falder fuldstændigt igennem, med en optræden der fuldt ud kendetegner ham som skuespiller. Det er bare så gennemtærsket at det er kedeligt. Han stirrer arrigt på sin modstander mens han serverer den ene floskel efter den anden. Denne mand trænger til nye roller.

Holdet af gode folk, ser man næsten ikke noget til, fordi der bruges for meget tid på overflyvende helikoptere og eksplosioner. Der bruges egentligt mere tid på at sætte den komiske relief op, end der gør på historien om aben, og det er lidt mere weird end komisk.

Kan du lide Sam Jackson og krig ala vietnam war film... Så får du en god film. Ønsker du at se en King Kong film, så bliver du slemt skuffet. Jeg elsker selv alle tre dele, men de hører bare ikke sammen, på nogen planer. Det er et miskmask og vi manglede virkelig at mærke noget til King Kong. Han fik sig et par aktionscener og et par "ikoniske" closeup shots, det var så det. Zzznork

Stem op!
2
Stem ned!
-1
(reset)
Joachimuser/192842

Det er jo meningen det skal være en op-følger til den næste Godzilla film, da det er 2. film i rækken.

Film nr. 3 er godzilla vs. kingkong. det ser man også hvis man blev sidende til efter ends credits ;).

Stem op!
2
Stem ned!
-2
(reset)
thomasuser/167829

Jeg er vel klar over hvad der kommer efter, men det fritager ikke filmen fra at gå så langt væk fra King Kong historien at det bliver frygteligt. Hvilket også er årsagen til at jeg nævner Godzilla.
Godzilla og Kong er gode på hver sin måde, og det ville give mening NÅR de mødes at historien forsvinder. Men det her en film i sig selv, der mangler historie fordi de mixer uden omtanke. Jeg glæder mig stadig til at se de andre film, men må være ærlig og sige, denne film serie har fået en frygtelig start.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.