Klumpfisken

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en gennemgående rolig stemning præget af dialog. Der er nogle scener hvor voksne skændes og i enkelte scener skubber mænd til hinanden og slår ud, så der er optræk til slagsmål. Dette beskrives dog ikke udpenslet. I en sekvens kommer en mand til skade med hånden og i to klip ses det, at hånden sys på skadestuen. Dette er dog kort og uden følelsesudbrud. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
06.03.2014
Originaltitel: 
Klumpfisken
Genre: 
Spilletid: 
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
4.4
3.5
Din bedømmelse: Ingen (38 stemmer)

Buzz-o-meter

Resumé

Filmen 'Klumpfisken' handler om 45-årige Kristian, kaldet Kesse, der er tredje generations fisker bosat i Nordjylland ved vindblæste Hirtshals. Nye tider i fiskeriet lægger pres på fiskerne, og Kesse kæmper en desperat kamp for at holde hovedet oven vande og kreditorerne for døren.

Den konservative fisker tvinges af sin bank til at finde nye indtægtskilder, så Kesse tager modvilligt imod et lukrativt tilbud om at få den kvindelige havbiolog Gerd fra København med ombord.

Trods deres åbenlyse forskelligheder forelsker de sig hovedkulds i hinanden, og Kesse står pludselig overfor det svære valg om, hvorvidt han skal fortsætte med at kæmpe for det liv, han kender så godt, eller starte på en frisk.

’Klumpfisken’ er skabt som en del af programmet New Danish Screen, der giver støtte til debuterende instruktører. Dermed indtager Søren Balle det danske filmlandskab med en dramakomedie, som er både socialrealistisk og romantisk.

Mediernes anmeldelser

  • Berlingske

    Berlingske

    4

    "Det lykkes for Søren Balle at få socialt drama og romantik til at gå op i en højere enhed [...]." (Louise Kidde Sauntved)

  • Ekstra Bladet

    Ekstra Bladet

    3

    "[...] uanset hvor stor sympati man nærer for intentionerne bag 'Klumpfisken', kan det ikke nægtes, at historien simpelthen føles for lille og for forudsigelig til at kunne bære en hel spillefilm [...]." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    Jyllands-Posten

    4

    "Selvom historien [...] måske ikke skaber de største efterdønninger, er der fine, eksistensfilosofiske overvejelser gemt under overfladen." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    Politiken

    3

    "'Klumpfisken' er en sødmefyldt og sympatisk film, men den lider under en trods alt temmelig lille fortælling og en overtydlig symbolik, der går igen i både filmens univers, titel og titelsang." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    Weekendavisen

    "[...] Klumpfisken lykkes forbavsende godt." (Bo Green Jensen)

Wayne picture
Wayne 1 år siden

Nordjysk udfordring.

4

Lille historie om de store udfordringer, fiskerne står overfor efter både finanskrise og vigende fiskekvoter.

Midt i det hele får vores hovedperson dog lidt solskin i sit liv i form af en kvindelig biolog.

Rart at se, at man for en gangs skyld vælger at lægge vægt på det ægte lokale, også dialekt - det gør at det hele får et langt mere realistisk præg.

Jonna picture
Jonna 2 år siden

Klumpfisken

Rigtig fin og lun beskrivelse af det lokale fiskersamfund i Hirtshals

Jan Engel picture
Jan Engel 2 år siden

Rigtig god debutfilm

5

Dejligt at se et nyt instruktørtalent på banen. Godt skuespillervalg. Autentisk atmosfære. Fin dialog og veltilpasset humor. Varme kærlighedsscener.

God beskrivelse af en fiskerepoke der er ved at blive en saga blot. Adskillige smukke scener i og omkring vand, som understregede emnet.

Tempoet var fint hele tiden. Ingen langtrukne scener. Mange oprigtige og varierede figurer.

Kan anbefales til alle. Glæder mig til at se næste film af Søren Balle.

Amalie  picture
Amalie 2 år siden

Anderledes

Fornyende! Noget at tænke over! Ikke en teenage film!
Men SJOV- hyggelig - sød - fængslende/medrivende - og lidt drama kom der også! Flotte BILLEDER, og RIGTIG GOD LYD! Og ikke nogen overflødig larmende musik i baggrunden, som ellers er på alt efterhånden - og gode (pinlige) naturlige pauser imellem aktørerne, som i det virkelige liv . . . . Så tillykke med den!

Kirsten Myllerup picture
Kirsten Myllerup 2 år siden

Endelig en ægte jysk film - som bør ses af alle

Selvom DK er et lille land, er der himmelvid forskel på, hvordan vi lever i de respektive regioner.
Klumpfisken beskriver på en nøgtern og sober et lille samfund, Hirtshals, hvor fiskeri gennem generationer har været måden man ernærede sig på. Kesse er en stolt fisker, som økonomisk har svært ved at få det til at løbe rundt. For at kunne få ekstra kvoter, indvilliger han i at tage en havbiolog med på båden fem gange...og denne biolog åbner Kesse øjne - på flere planer! Det er en dejlig usentimental film, en film der går i dybden - og den gik også dybt ind hos mig! Det er på ingen måder en actionfilm, men en film der giver én stof til eftertanke - og det er jo også helt godt, ikke!?
SÅ - lær lidt om livet i et andet område end dér hvor du lige bor - SE KLUMPFISKEN!

Kattesjov picture
Kattesjov 2 år siden

God film

Har set filmen.
Det er en sød og morsom film.

lotte picture
lotte 2 år siden

he he

Den skal jeg da helt sikkert se..

Mads Frederik picture
Mads Frederik 2 år siden

Nok ikke en jeg kommer til at se

Men det er da godt at høre hvad der lyder til at være "ægte" Nordjysk, og ikke folk fra København som forsøger sig på samme.

Bent Edvard picture
Bent Edvard 3 år siden

Noget af en opgave

Claudia Siesbye Halsted, som jeg regner med, bliver den nye og forholdsvis unge filmproducent i den danske filmbranche, vil med denne film, har jeg ladet mig fortælle, gerne skildre en jyde som andet og mere end en landsbytosse, der spiser tørfisk og kører rundt i hirtshals-habit på puch maxien med den obligatoriske grønne mælkekasse på bagagebærern og samtidig fortælle resten af Danmark, at der ikke er sand i gaderne i Hirtshals og det er ellers noget af en opgave, at Claudia, der har kastet sig ud i. Når selv politikkerne har en ide om, at vi stadig kører med oksekærre på nordsiden af Limfjorden.

Men er der nogen, der kan. Så er det Claudia - for hun brænder for sit arbejde - og det er altid et godt udgangspunkt.

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Har du ikke en profil? Opret en profil.
Anonym picture
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Mest ventede Film