Klovn Forever

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en humoristisk grundstemning domineret af et seksuelt sprogbrug, og den indeholder en række scener med eksplicitte og meget direkte seksuelle skildringer. I adskillige scener ses voksne, som har samleje i forskellige positioner, og flere af scenerne er på grænsen til det pornografiske. I én længerevarende scene dvæles der først ved en mand med et erigeret lem, og derefter ses en mand, som begynder at onanere for at gøre sig klar til at have sex med en kvinde, der ligger på en seng med bind for øjnene. På trods af filmens humoristiske og komiske grundtone vurderes det, at de gentagende og meget direkte fremstillinger af voksenseksualitet kan virke skræmmende eller grænseoverskridende på de yngste i aldersgruppen 11-15 år, og den får derfor en 15års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
24.09.2015
Originaltitel: 
Klovn Forever
Genre: 
Spilletid: 
1 time 39 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, Danske undertekster, Seniorbio, Babybio
4.2
3.5
Din bedømmelse: Ingen (786 stemmer)

Buzz-o-meter

Resumé

Filmen 'Klovn Forever' foregår fem år, efter Klovn: The Movie sluttede. Frank og Casper er for alvor endt to forskellige steder i livet.

Frank er blevet far, og hverdagen står på huslige pligter og bleskift. Casper er derimod single og nyder sit flagrende liv uden forpligtelser.

Deres ellers ubrydelige venskab bliver sat på en prøve, da Casper nærmest uden varsel vælger at rive teltpælene op og flytte til Californien for at forfølge sin karriere.

Beslutningen falder ikke i god jord hos Frank, og i et forsøg på at redde resterne af deres forhold, sætter den forvirrede familiefar kurs mod USA.

'Klovn Forever' er baseret på komedieserien 'Klovn', som første gang blev filmatiseret i 2010 med 838.881 solgte biografbilletter til følge. Fokus er dog anderledes denne gang. Hvor den stod på Tour de Fiss med sjov og ballade i etteren, er der denne gang dybere ting på spil. Spørgsmålet er, om man overhovedet kan tale om begrebet "venner for livet".

Pinlighederne og situationskomikken er der naturligvis ikke sparret på, og med Casper Christensen og Frank Hvam i hovedrollerne er der nærmest ikke den joke under bæltestedet, som ikke kan fortælles eller illustreres.

'Klovn Forever' er igen med Mia Lyhne, Lars Hjortshøj og Iben Hjejle i birollerne, mens bl.a. Nikolaj Coster-Waldau og Adam Levine gæsteoptræder. (copyright: kino.dk)

Mediernes anmeldelser

  • Berlingske

    Berlingske

    4

    "Den nye film er konsistent morsom uden dog alligevel at nå helt samme højder som den første film." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    BT

    3

    "'Klovn Forever' har bestemt sine momenter, især i de scener, hvor Mia Lyhne medvirker. Men den er ikke noget komisk mesterværk." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    Ekstra Bladet

    3

    "Balancen mellem det selvoptagede og det selvironiske er desværre for længst tippet over til den forkerte side." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    4

    "Det er ganske enkelt for nemt at læse hvordan historien udvikler sig [...]. Alligevel er der noget befriende frihedskæmpende og frisindet ved 'Klovn Forever'." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    Jyllands-Posten

    3

    "Skræller man det øverste lag af kritikken, skæmmes filmen desuden af, at manuskriptet er for forudsigeligt og optrinene for løst forbundne. Det ligner for ofte skrivebordsideer klistret op i en mat collage." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    Politiken

    4

    "Det fine ved 'Klovn Forever' er, at den menneskeliggør vores selvhad. Den største kærlighed er at flygte fra sig selv sammen." (Katrine Hornstrup Yde)

Stina picture
Stina 11 uger siden

Den var ok.

6

Jeg synes den var okay. Mine forventninger var skudt helt i bund, da jeg havde hørt anmeldelser, men jeg synes faktisk den var rigtig sjov, jeg grinte i hvert fald tit.

Anne picture
Anne 16 uger siden

Den var sQ lige til at komme i godt humør af

6

bedre end den sidste,- en fremragende film :-)

Cathrine picture
Cathrine 16 uger siden

Naah.

3

Klovn 1 var helt klart sjovere end 2éren. Jeg blev desværre lidt skuffet. Denne handler meget mere om hovedpersonernes udvikling. Ikke så meget sjov dér.

Trine picture
Trine 18 uger siden

Undeholdende

4

Og lige til grænsen - sådan som Klovn skal være

Wayne picture
Wayne 20 uger siden

Kvabsede klovne.

3

Filmen fortjener 3½ stjerne for stadig at gå hele vejen, uden kompromis. Alligevel ender jeg på 3 frem for 4, for det bliver lidt kedeligt at alt havner i rillen om middelaldrende mænd som kun tænker på sex.

petsch picture
petsch 20 uger siden

ikke så god

3

Slet ikke så god som den første film eller serien.
Men den er underholdene nok.

Cæcilie picture
Cæcilie 24 uger siden

Skuffende

3

Det var nogle okay sjove momenter i filmen, men synes generelt den var for langtrukken og der var alt for få grin. Den levede slet ikke op til min æde forventninger desværre.

Johan picture
Johan 27 uger siden

Så sker det, for Frank og Casper igen

3

Da "Klovn ´The movie" havde premiere tilbage i 2010, var den et fint bud på en spillefilm af klovn tv serien. Hvor Frank og Casper var på kanotur og kaldte deres tur for "Tour de Fis". Hvor de så voldtager naturen. I "Klovn Forever" forgår det nu i New York, hvor Casper har sin villa sammen med sin datter, hvor det kun kan gå galt og det kan man godt gennemskue, når man kender dem for godt, hvor det er meget med bar røv og tissemænd. Det får vi meget af her. Men om den måske skulle være en anelse mere vellykket end etteren, det synes jeg så bare ikke. Historien virker lidt mekanisk i karakteren. Der er nogle sjove glimt i "Klovn Forever" men de overdrives og det er målbevidst forsøg på at være fræk og fornøjeligt, selvom det ender med at være forstemmende.

Steffan picture
Steffan 27 uger siden

Fantastisk

6

Denne film er simpelhent så sjov :-) levede op til alle forventninger

Maria Bryrup picture
Maria Bryrup 28 uger siden

Synes 1eren var bedre

3

Den var da meget god, men en anelse kedelig ifht. 1eren synes jeg. Hvis du forventer noget der er vildere og mere pinligt end 1eren bliver du skuffet, synes at denne var for pæn og kedelig, desværre. Ikke en film jeg gider se igen.

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Har du ikke en profil? Opret en profil.
Anonym picture
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Anmeldernes Top 10

Mest ventede Film