Kingsman: The Secret Service

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en særegen grundstemning præget af lige dele komedie, action og spænding. Komedien er dog ikke afvæbnende ift. de mange rå voldsscener, som indgår. I disse scener er der grafisk vold, hvor fx arme og hænder skæres af og ryger gennem luften, en kvinde får en økse i halsen, en del skud mod hovedet i nærbilleder, en kniv i øjet, en træbjælke igennem hovedet osv. Da voldsscenerne er udpenslede vurderes det, at børn og unge under 15 år vil kunne blive skræmt.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
26.02.2015
Originaltitel: 
Kingsman: The Secret Service
Genre: 
Spilletid: 
2 timer 9 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
4.9
4.5
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (561 votes)

Resumé

I filmen 'Kingsman: The Secret Service' bliver den unge småkriminelle Gary "Eggsy" Unwin rekrutteret af en tophemmelig britisk spionorganisation ved navn The Kingsmen. Eggsy kommer fra et råt kvarter, hvor han er vokset op uden støtte fra sin mor og med kun et minde om sin heroiske far som trøst.

Da den mystiske og særdeles dødbringende gentleman Harry Hart tager den unge mand under sin vinge, bliver Eggsy kastet ud i et udfordrende træningsprogram, der skal lære ham kunsten at dræbe... med manér. Træningen er hård, men vand ved siden af den fare Harry Hart og hans protegé møder, da et forskruet geni pludselig kommer på banen og truer verdensfreden.

'Kingsman: The Secret Service' er et stilet og humoristisk bud på en James Bond Junior tilsat ekstra vold og flere komiske optrin. Matthew Vaughns (X-Men: First Class) filmatisering af Mark Millars tegneserie sender en uhøjtidelig hilsen til nutidens alvorlige Bond-film på samme måde som hans Kick-Ass tog superhelte-filmen under kærlig behandling.

Colin Firth spiller gentleman-agenten Harry Hart, mens den relativt ukendte Taron Egerton ses i hovedrollen som Eggsy. (copyright: kino.dk)

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Filmen er et bindegalt misk mask af klassisk spionfilm og højtgearet tegneserieaction, fyldt med referencer til alt fra 'James Bond' til 'My Fair Lady'. Det er voldsomt underholdende - men også til tider voldsomt langt ude." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Ligesom vores egen action-komediemester Anders Thomas Jensen har Matthew Vaughn som både instruktør og manuskriptforfatter et suverænt øje for den unikke blanding af ultravold og afvæbnende komedie. Og selvom filmen varer over to timer, flyver tiden af sted." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Man skal nok have en vis kærlighed til genren for helt at værdsætte 'Kingsman: The Secret Service' og dens mange indbyggede referencer, men har man det, vil man med garanti føle sig hjemme i den skræddersyede underholdning, der i sine bedste øjeblikke er skarp som en syl i skosnuden." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "[...] der er noget særligt ved filmens platheder. De har fået et ekstra twist, en flabet tone, en hvad-fanden-skete-der-lige-der-fornemmelse, der løfter en ligegyldig metervareactionkomedie til en gennemruskende frydefuld oplevelse." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Klasseskel, britisk snobberi, både opad og nedad, konfronteres med et blink i øjet, og der gives et underholdende bud på en moderne agentfilm, der dyrker tegneseriens excessive stil." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Den er for alle, der synes, at filmagenter, især James Bond, er motherfucking seje i skræddersyede jakkesæt med underfundige våbengadgets, thi med gode manerer, britisk kløgt og gamle penge skal superskurke knægtes." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "Det er blodigt flødeskum for den kræsne liebhaver. [...] Ingen går fri, og alle kan ofres. Ydermere er stilen ret gennemført." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Nikolaj

En fuldstændig uforudsigelig action-film, som har et super godt manuskript, fremragende action og bare det, som er allerbedst ved filmen: Humoren.

Den har både nogle enkelte scener, som minder meget om James Bond. Action-stil, som minder om The Matrix. Og en slutning, som kunne ligne noget fra en Tarantino film. Alligevel virker det hele super godt, og den formår, at være original på sin hel egen måde. Den har en helt ny action-helt, som faktisk er temmelig cool, og ikke særligt anstrengende, som man tit ellers kan opleve i amerikanske film. Samtidig har den super fede andre karakterer: Colin Firth er helt vildt genial, ditto er Samuel L Jackson som superskurk. Skurken har også en superfed hjælper ved sin side. En ung kvinde med spidse ben? Sværd som ben? Aner egentlig ikke helt, hvad det er. Men det ser hammer godt ud. Og er super originalt.

Det eneste minus, som jeg kan komme på, har ikke noget med filmen, at gøre. Det har noget med den næste i rækken. Man skal virkelig tænke sig godt om, inden man laver en toer. Det kan sagtens gå galt. Og det er ikke bare en James Bond film, hvor man ligesom kender historien på forhånd. Nej, det er noget helt andet. Man skal virkelig finde noget godt frem, som i hvert fald kan matche nogenlunde med den her. Glæder mig til den. Men er også en smule nervøs for den.

Men en superfed film, med et originalt plot, og fede gadgets, og action-scener. Det er en af de allerbedste action-film, som jeg nogensinde har set. Og det siges ikke så let.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
ThoBry

Som mange skriver, en rigtig drengerøvsfilm. Den starter også rigtig godt, men slutter alt for voldsomt af, som m instruktøren og alle involverede var på psykedeliske svampe da de indspillede slutningen.

Der er dog solide skuespilspræstationer (med undtagelse af Samuel Jackson, der skuffer), rigtig mange fede kampscener (der dog går lidt over-the-top til sidst) derudover mange steder med god humor.

Jeg vil nok se to'eren der er på vej, men det bliver først når den bliver vist en kedelig søndag aften på TV2.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
jonas

En genial blanding af superfed action, humor, intens spænding tilsat et opfriskende soundtrack. Samtidig indeholder filmen også mange fornøjelige referencer til de gamle 70'er spion film. Den er morsom, enormt spændende og absolut en af årets bedste og mest vellykkede genrefilm indtil videre.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Heidi

Hold nu fast, sikke da en film! Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde, for wow... !

Har endelig fået fingre i den på Bluray, nåede desværre ikke at se den i biografen, hvilket jeg ærger mig dybt over, for det var en af de film jeg bare så gerne ville se. Den må have været endnu federe på det store lærred.

For første gang i LANGE tider er jeg så blæst bagover, at jeg faktisk ikke aner hvad jeg skal sige, andet end WOW! Jeg sad med kæben nede på gulvet fra start til slut og jublede bagefter som en sindssyg. Det er den FEDESTE spion/actionfilm jeg har set i årevis!!

Det eneste jeg med sikkerhed kan sige er, Colin Firth er for über-sej! Nøj, han sparker røv. Han har det stadig, charme, selvtillid og lækkert hår. Ikke noget at sige til, han var mit number one celeb crush i mange år (sorry Colin, at du måtte vige pladsen for en 4 år siden).

Hvis man ikke ser den her film, så snyder man sig selv, for den er så langt fra de sædvanlige tomhjernede spion/actionfilm der bliver spyttet ud tit og tæt. Det her er simpelthen klasse!

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Annutte

Meget gode effekter, fedt skuespil. Bitte bitte små twists. Død og ødelæggelse. Rigtig sjov og underholdende. Rart med en film der ikke tager tingene så seriøst, men på en seriøs måde. 5 STORE stjerner fra mig!

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)
Allan

Den film overgår alt hvad jeg håbet eller ikke håbet på!.
Den er voldelig på en måde jeg slet ikke havde set komme og Colin Firth fra Stolthed og fordom er fan-fucking-tastisk!!... ja undskyld mit sprog.

At se ham i denne film på denne måde er helt vildt!!!
Kort: Den handler om "Ridderne af det runde bord" bare i vores tid og for satan den er fed!!!... interessante actionscener og god humor og gode, nej fede skuespiller.
Dette er bestemt en film der skal ejes når den udkommer på dvdv/ Bluray

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Wayne

Masser af fine referencer til især Bond - og langt bedre end andre ungdoms-agent film.

Især skurkene er godt fundet på - Samuel L. Jacksons altid matchende cap, sko og tøj - og "Blade Runners" mordvåben er vist ikke set før.

Vaughn har skabt verden endnu en klassiker, som man kan gense adskillige gange. Dog er den ikke helt på højde med det bedste han har lavet - humoren er ikke helt så absurd som i Kick Ass, og handlingen ikke så gennemført som i X-men First Class.

Men jeg vil absolut gerne se mere til Kingsman - så kom gerne med en 2'er.

Stem op!
6
Stem ned!
0
(reset)
Line FS

Nøj hvor er den bare genial! Jeg sidder med et stort smil når jeg tænker tilbage. Den er plat og åndssvag på HELT den rigtige måde! Siger jeg som ofte har det svært med platte film, men dette er fantastisk!
En rigtig engelsk film når den er på det højeste!
Skuespillet i top, Collin Firth er jo for evigt så dejlig, og faldt total pladask for Taron Egerton.
Universet er fantastisk, og jeg elsker hver eneste lille detalje. Det er en film hvor jeg bare vil have meeeere og kan ikke vente til den næste film kommer.
Visuelt var filmen både virkelig flot og utrolig genial, grafisk på en ret cool måde. Jeg vil have mere! Yay

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)
Marc

Den skal ses af en værd 007 filmelsker... Dog bliver scenerne måske lidt vilde en gang i mellem, men jeg synes det lykkes godt og den er bestemt værd at se.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Katja

rigtig god film, der bestemt var værd mit 2. besøg ;-)

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.