Kærligheden flytter ind

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en varm og humoristisk grundstemning. I en enkel scene ses dog et slagsmål, hvor flere figurer bliver slået og sparket, blandt andet i ansigtet. Da scenen imidlertid indgår i en humoristisk sammenhæng, vurderes det, at kun børn under 7 år vil kunne blive skræmt.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
21.09.2017
Originaltitel: 
Home Again
Genre: 
Spilletid: 
1 time 37 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio, Strikkebio
4.4
2
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (75 votes)

Resumé

Den romantiske komedie 'Kærligheden flytter ind' handler om datteren af en succesfuld filminstruktør, hvis liv ændrer sig, da hun må starte forfra i Los Angeles efter seperationen fra sin mand. Før hun ved af det, er tre yngre mænd med ambitioner i filmverdenen rykket ind i hendes gæstehus. 

Nu må Alice finde ud af at balancere sin nye karriere og det at være single-mor med en ny flirt – i en alder af 40 år. Samtidigt må de unge filmskabere finde ud af, hvor deres prioriteringer egentligt ligger. 

Dramaet begynder rigtigt, da Alices mand også kommer til L.A., mens hendes gæster er overbevist om, at han er dårligt nyt.

'Kærligheden flytter ind' er en klassisk romantisk historie med et tvist, og de tre unge mænd tilføjer komiske elementer i stil med tv-serien 'Entourage'.

Mor-datter holdet Nancy Meyers og Hallie Meyers-Skyer står i spidsen som hhv. producer og instruktør. Nancy Meyers er bekendt med den romantiske komedie genre og er bl.a. kendt for The Intern, The Holiday og Somethings Gotta Give. (copyright: kino.dk)

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "Det ellers boblende energibundt Witherspoon bliver i denne romantiske komedie indsvøbt i glansfiltre og ligegyldighed af den debuterende instruktør og manuskriptforfatter Hallie Meyers-Shyer." (Michael Lind)

  • Jyllands-Posten

    "Filmen vil både være en komedie, et drama og en kærlighedshistorie, men den er hverken dramatisk interessant, morsom eller romantisk." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Stereotyper er ikke sjovere, bare fordi kvinderne får lov at være sexister. En bimbo er stadig uinteressant, selv om der er en bule i buksen." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "Det er en sød utopi for de sidste babyboomers og en forglemmelig film uden modhager. 'Kærligheden flytter ind' kan dog bruges som venindefilm." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Ellen

Reese Witherspoone gør det godt som den fraskilte, lettere neuroiske kvinde. Trods selve historien er lettere forudsigelig er det en rigtig god kærlighedsfilm og helt sikkert et kig værd!

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
birtheuser/103405

Man er godt underholdt. Her er al den æstetik og skønhed man kunne efterspørge , kombineret med en dejlig humor, og god kemi melle fire generationer , der indgår i et skabende kunstnerkollektiv med den alt andet end enlige mor.
Er det sjovt at vende kønsrollerne rundt - og tilfører det noget ? Ja - uanset køn - fremstår det som en udfordring at have en aldersforskel på 13 - men det omvendt var næppe et tema- Instruktøren er en 30 årig kvinde og det skinner igennem - den er frisk og optimistisk - og ikke realistisk. Det ligger film- genren heller ikke op til - jeg var godt underhold og forventede heller ikke mere end det - så jeg blev positivt overrasket

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Jakob P.

Ja, jeg ser også romantiske komedier i ny og næ, og titlen på den her siger jo næsten det hele kan man sige, dog har denne fortælling et tvist og noget nyt med sig. Det skal så lige siges, at jeg er meget stor fan af Reese Witherspoon, og jeg synes hun er en fabelagtig dygtig og god skuespiller. Det er selvfølgelig også et incitament til at gå ind og se denne romantiske komedie, dertil kommer oveni at nogle film bare gør mig nysgerrig, og derfor går jeg ind og ser hvad de er for noget og hvordan de ser skruet sammen. Mit filmhjerte er meget stort, og jeg hælder til mange forskellige genrer, dog hælder jeg mindst til gyser- og horrorgenren. Reese gør det godt i denne romantiske komedie synes jeg, men hun har også været med i en del thrillere og dramaer, hvor hun har vist at hun også mestrer disse genrer inden for filmverdenen som skuespillerinde.

Alice (Reese Witherspoon) er 40 år gammel og alenemor til 2 døtre, hun er for nylig separeret fra sin mand, og er flyttet tilbage til hendes fars gamle hus i Los Angeles. På overfladen lader hun til at klare tilværelsen som singlemor udmærket, men under overfladen er hun ked af bruddet med hendes mand som er børnenes far, og hun lider også en smule af angst som hun tager medicin for. Efter en tur i byen på hendes fødselsdag møder hun 3 charmerende, energiske unge mænd, og inden hun når at se sig om bor de alle 3 i hendes gæstehus. De 3 unge mænd forsøger at skabe sig en karriere inden for filmbranchen, og de finder ud af at Alice er datter af en stor og kendt filminstruktør, som har instrueret adskillige film, som bl.a. hendes mor har været med i.

Jeg synes Hallie Meyers-Shyer gør det rigtig godt som instruktør, og jeg har nydt de af hendes film som jeg har set. Hun formår at skabe filmmagi, og give hendes film ånd og sjæl på en måde som jeg mener er sjælden og unik. Reese Witherspoon gør det godt i denne film, hun glider naturligt ind i rollen som den 40-årig singlemor til 2 døtre, som kæmper for at holde sammen på sig selv og hendes hverdag. De 3 gutter i filmen er rigtig gode, og leverer et overbevisende og professionelt stykke arbejde, og man lever sig hurtigt ind i filmens verden som tilskuer. Der er blevet valgt et godt hold skuespillere til denne film, jeg kan nævne Michael Sheen og Nat Wolff, som udgør 2 af de mandlige roller i denne film. Tempomæssigt ligger vi i et sløvt og lavt tempo, hvilket egentlig passer meget godt til denne genre, men samtidig føler man hele tiden filmen er i gang, så jeg synes ikke man keder sig på noget tidspunkt. Rytmen i denne film er perfekt og lige i øjet, scenerne er nøje afstemt, og de forskellige skift mellem hver scene er naturlige og balanceret. Man efterlades med et godt indtryk og en god mavefornemmelse, og jeg kan personligt godt finde på at se denne velskruet, romantiske komedie igen, hvis jeg ikke når det på det store lærred så køber jeg den på DVD. Kærligheden Flytter Ind er velegnet til at ses både af par såvel som af singler. God fornøjelse.

Kærligheden Flytter Ind får 5 stjerner af Anmelderen *****

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter