Jeg, Daniel Blake

Tilladt for børn over 11 år
Filmen, der foregår i et realistisk hverdagsmiljø, er fortalt i et roligt tempo og har en småtrist, men til tider humoristisk tone. Den indeholder dog enkelte scener med en stærk emotionel virkning, hvor mennesker er desperate og i følelsesmæssig ubalance. I en scene mister en hovedfigur fatningen foran sine børn, og i en anden scene er en hovedfigur stærkt oprørt over at finde en nær relation livløs. Da filmen ellers er meget udramatisk set fra et børneperspektiv, vurderes det, at den kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
22.12.2016
Originaltitel: 
I, Daniel Blake
Genre: 
Spilletid: 
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, 2D Filmperler, Seniorbio, Særvisning
4.9
4.8
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (193 votes)

Resumé

I filmen ’Jeg, Daniel Blake’ kæmper titelkarakteren, en sygemeldt tømrer fra Newcastle, for at modtage sin understøttelse.

Mødet med det offentlige system viser sig at være et bureaukratisk helvede, hvor menneskeligt nærvær hører fortiden til, og et kendskab til onlineformularer tages for givet.

Daniel Blake er dog langt fra den eneste i en lignende situation, og gennem sit møde med systemet, udvikler han et venskab med en enlig mor og hendes børn.

Portrættet af arbejderen, fanget i en kafkask labyrint af formularer og regler, er instrueret af den 80-årige Ken Loach, og filmen modtog Guldpalmen på årets festival i Cannes.

Drama, humor og en harmdirrende indignation over statens behandling af samfundets svageste er klassisk Ken Loach, og ’Jeg, Daniel Blake’ hører blandt hovedværkerne i instruktørens imponerende karriere. (copyright: kino.dk)

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... 80-årige Loach [skildrer] som vanligt i et upyntet, dokumentarisk inspireret filmsprog ..." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "Ken Loachs hjerteskærende fortælling får én til skiftevis at blive varm i kroppen af arrigskab, fortvivlelse og brændende medfølelse." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    " Loach og hans faste manuskriptforfatter Paul Laverty har skabt endnu en rørende og harmdirrende beretning om den slags (desværre alt for) almindelige skæbner, der sjældent finder vej til det store lærred." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Loach har fortalt bedre og især mere spændende historier før [...] Men som et råb om medmenneskelig respekt, som et angreb på tidens nedværdigende politiske vinde, er 'Jeg, Daniel Blake' bestemt fuld af styrke." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Den britiske tv-skuespiller Dave Johns er et fund som Daniel Blake. Han har en naiv sårbarhed i sit milde blik og inkarnerer den engelske arbejderhelt til fingerspidserne." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... Ken Loach kan kunsten at fyre med menneskevarme. Humoren er sammenbidt, og skuespillet er renset for mislyde." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Det er humanistisk filmkunst med en klar politisk dagsorden." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

S. Rico

Et meget stærkt socialrealistisk drama om en mand, der kæmper for sin ret til at modtage sygedagpenge. Efter et hjerteanfald har Daniel Blake alle sine lægers ord på, at han ikke må påbegynde sit arbejde som tømrer igen. Men de sociale myndigheder vil ikke give ham sygedagpenge, da deres latterlige tests viser, at han godt kan arbejde.

Som tilskuer sidder man og dirrer af harme. Men man tænker også lidt, at de må have overdrevet situationen. Så bureaukratisk, firkantet og følelseskoldt kan systemet da ikke være i dagens England. Man får jo ligefrem associationer til skrankepaver i Østeuropa for 30-40 år siden. Men mon ikke Ken Loach har researced forholdene grundigt og præsenteret det forholdsvis rimeligt og realistisk?

Scenen i Madvarebanken, hvor Katie åbner en dåse pastasauce, var lige ved at tage livet af mig. Det var mere uhyggeligt end den mest blodige amerikanske splattergyser. Den slog hårdt, og jeg græd som pisket. Samtidig er det svært ikke at få dårlig samvittighed over vores egen overflod. Jeg lagde i hvert fald isen og slikket til side under resten af filmen...

Slutningen er en smule kliché og føles som påklistret for at understrege en pointe. Men det kan tilgives, for det er jo netop vigtigt at slå en stor fed streg under budskabet. Selv om det er klart mere underholdende at se en superheltefilm, så er I, Daniel Blake en film, man ikke bør snyde sig selv for.

Stem op!
2
Stem ned!
-1
(reset)
Blom

Lærerig film der ikke bare forlader publikums tankegang lige efter den er blevet set. Næ nej, "Jeg, daniel blake" er en oplevelse der er til for at blive. Bered dig på at få en "Overload" på sympati barometeret mens denne mesterlige fortælling giver dig en historie du sent glemmer.
Ærgerligt at den blev overset til Oscar-showet for den fortjener bestemt anerkendelse og at blive set

Stem op!
2
Stem ned!
-1
(reset)
Heidiuser/305829

Se den og vær taknemmelig over at bo i DK, selvom der i vores system også er plads til forbedringer.

Stem op!
2
Stem ned!
-1
(reset)
Wayne

Når Ken Loach møder en uretfærdighed, så laver han en film om det. Og det er altid en god idé at have noget at fortælle, hvis historien skal være god.

Som oftest, er det de små i samfundet Loach står op for - og her er det en helt almindelig arbejder, som bliver svigtet af et bureaukratisk offentligt system, som mere virker som om det er til for at modarbejde dem det er lavet for.

Daniel Blake, spillet fortrinligt af Dave Johns, bliver oprevet da han oplever systemets behandling af en enlig mor med to børn og der opstår en helt særlig relation mellem dem, da han forsøger at hjælpe.

Som altid holder Loach historien helt nede på et plan, hvor man føler sig som tilskuer til et helt almindeligt hverdagsdrama - og han sætter trumf på for at understrege sin sag.

Stem op!
2
Stem ned!
-1
(reset)
Jeppeuser/364324

noget at det mest kedelige jeg har brugt penge på i længe. tam afslutning, som er indbegrebet af hvad man gør når man ikke kan finde på en slutning som giver mening.

Stem op!
1
Stem ned!
-1
(reset)
Liseuser/505085

Super film som handler om det bureaukratiske helvede, som man skal igennem i England, når man er blevet syg og skal modtage penge af staten. Og det varme venskab, som opstår med en enlig mor og to børn, som er ligeså meget i knibe. Virkelig god film, som kan anbefales, og slet ikke så trist, som den måtte lyde.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Else

Den film burde være obligatorisk for vores politikkere!!

Stem op!
3
Stem ned!
-1
(reset)
Marta

En smuk film: jeg gik fra biografen med klump i halsen, frustration over systemet og en dyb respekt for den mand, der ikke ville give op.
Det er meget imponerende, at Loach bliver ved med at lave politiske, engagerede films med samme passion som dengang han startede. Han fortæller altid noget vigtigt om os som samfundet og om vores verden.

Stem op!
3
Stem ned!
-1
(reset)
Sonja

En vigtig film om hvordan nogle bliver helt og aldeles klemt i bureaukratiet!
Seværdig, også for de, der sidder på " den rigtige side" af skrivebordet!

Stem op!
4
Stem ned!
-2
(reset)
Peruser/694587

Kuglestøderen fra Liberal Alliance vil hade den film, og sige, at det hele er pure opspind - alene derfor burde den husstandsomdeles.

Stem op!
13
Stem ned!
-1
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.