It

It (2017)

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en gennemgående uhyggelig stemning. Gys følger på gys efterhånden som en gruppe børn udsættes for angreb og lemlæstelse fra en ond klovn. Overfaldene optræder i mange tilfælde efter nervepirrende venten og efterfølgende skræmmende chokeffekter. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
07.09.2017
Originaltitel: 
It
Genre: 
Spilletid: 
2 timer 15 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, Supreme, Babybio, Seniorbio
Billetter
4.8
4.2
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (805 votes)

Resumé

Gyseren ’It’ er baseret på Stephen Kings roman af samme navn, der følger en gruppe børns kamp mod det onde.

Året er 1988, og flere børn er forsvundet sporløst i sovebyen Derry. Da Bills lillebror Georgie forsvinder, starter han en indædt jagt på at finde svar.

Denne søgen sender den 12-årige dreng og hans venner, kendt som Tabernes Klub, ned i byens kloakker, hvor klovnen Pennywise venter.

Børnene får en noget anderledes sommer, hvor de må se deres værste frygt i øjnene og får deres venskaber sat på prøve.

Stephen Kings litterære værk er tidligere blevet filmatiseret i mini-serien af samme navn fra 1990 (Det Onde), hvor Tim Curry spillede den morderiske klovn. I den nye version er rollen overtaget af den noget yngre svensker Bill Skarsgård, der giver Pennywise en skræmmende barnlighed og uforudsigelighed.

Filmen er endt som den bedst indspillende gyser nogensinde med over 680 millioner dollars på verdensplan.

'It' er planlagt til to dele, og den kommende film It: Chapter Two vil således følge børnene som voksne. (copyright: kino.dk)

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    ""Alle er bange for noget", er der en, der siger et sted i 'It', og filmen er, trods forbeholdene, bestemt i stand til at formidle den store og meget menneskelige frygt." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "Ikke alene er portrætterne af børn og by noget nær fortryllende. Gysene er voldsomme, men aldrig fortænkte. [...] Man forlader således biografen sært opmuntret, rørt og samtidig godt og grundigt 'gennem-gyset'" (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Bill Skarsgård er virkelig ubehagelig som klovnen med de røde balloner og mange tænder, og selv om vi ser rigtig meget til ham, bevarer han det angstfremkaldende nærvær i hvert eneste billede." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Muschietti forvalter arven fra King med lydefri finesse, og ikke mindst i kraft af filmens eminente og overbevisende effekter [...] er ”It” en vanvittigt uhyggelig affære." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Man taber ikke popcornene af skræk, men det kryber så hyggeligt ned ad ryggen. Hvis man slet ikke bliver skræmt, kan man også bare nyde filmen for dens skildring af dynamikken mellem outsidere, der forsøger at finde fælles fodfæste mellem barndom og det usikre, der følger." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

Hozan

Nice

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Hanneuser/707386

Sikke en skuffende oplevelse. Regnede med at det var mere uhygge da det er en nyere version. Det svære nej :(

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Segoyuser/116755

Jeg mødtes med en af mine venner som gerne ville se It , glad for der var lyst da vi skulle hjemad, uha fik et par forskrækkelser....gør det ikke igen!!

Verden hjemme som ude kan være slem, når kampen skal tages for et ordentlig liv.

Rigtig godt lavet, var gyselig underholdt, pengene værd selvom det ikke lige er min favorit genre, undgår den helst men tænkte pyt, ja ja selv min ven hoppede :-))

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Andreas

Lidt gys, endnu mindre historie

Forventer ikke at filmen kan gengive bogen, men nogle af de centrale omdrejningspunkter, såsom venskabet og sammenholdet blev ikke særlig godt gengivet.

The Ritual of Chüd hvormed IT kan besejres mangler også i denne filmatisering. Havde ellers håbet på det ville have været med, nu hvor mulighederne med effekter er bedre end sidst den blev indspillet.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Geek

Fra GeekCast.dk giver vi It 4 ud af 6 dødsstjerner til It :-)
Hør nærmere i vores næste podcast. Imens kan du høre om andre film indenfor sci-fi, fantasy, superhelte og selvfølgelig horror i vores podcasts. Se vores website http://www.geekcast.dk og check vores Facebook-side GeekCast.dk ud!

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Mia

Better than expected

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
jeanette

Uhyggelig film grimme tænder på den klovn alligevel :) hihi....

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Maggie Smith

Jeg elsker film. Jeg elsker mange film-genrer, men jeg er godt nok også forpasselig overfor nogle genrer. En af dem er i særklasse gys. Jeg brød min egen grænse forleden ved, at tage ned og se IT. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til andet end, at det var en kult-film i 90'erne og at King har lavet mange finurlige værker.

Jeg fik godt nok også mine choks. Det var jeg ikke den eneste, som der gjorde i salen - men jeg havde også scener, hvor jeg synes det måske var på grænsen til at være ulækkert. Omend var jeg også en del rørt over nogle af de ting, fordi vi har jo virkelig bare at gøre med outsiderne og så nogle grusomme mobbere og de hver især render rundt med hvert deres problemer i deres liv. Det var rørende og flot skildret.

Endnu en Skarsgaard har foldet sig ud. I en fremragende rolle, som virkelig var godt sminket m.m. og hvis man læser bagom filmen, så har der faktisk været en del ting om den rolle, som gør at man i forvejen kan blive skræmt nærmest af sig selv. Nogle snakker om Heath Ledgers joker m.m Det er en verden for sig, og to vidt forskellige roller, som ikke kan og skal sammenlignes. Men når det så er sagt, så spiller han Pennywise som en fremragende klovn som var meget skræmmende og uhyggelig. Også for os som faktisk ikke er så store fans af klovne... :P

Musikken og lyden er virkelig skabt godt og det gør også, at filmen lever op til de ting som en gyserfilm nu skal. Jeg er nødt til, at åbne lidt mere op for Pandoras Æske og få set lidt flere gyserfilm. Den næste jeg skal se er Mother. Den glæder jeg mig til!

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Joe

Da jeg så traileren til denne synes jeg ikke umiddelbart at den så så god ud og tog ind og se den pga nostalgi. Men nu efter at have set den er jeg positivt overrasket. IT er rigtig god!
Den er måske ikke særlig uhyggelig, men har sine øjeblikke med fede jumpscares der får en til at smile bagefter.
Det bedste ved denne film er helt klart karakterene. De børn som spiller med i IT er fantastiske. Godt skrevet, instrueret og spillet! Fede karakteropbygninger!
IT har en Steven Spielberg stemning over sig og mens jeg så den kom jeg tit i tanke om Goonierne, E.T. osv., men også Stand By Me, som også er skrevet af Stephen King.

IT er en rigtig underholdene film, som ikke kun er gys. Det er sådan her gyserfilm burde være. Den får os til at holde af karaktererne så vi frygter for deres liv og det er det der gør en film uhyggelig og spændende!

Glæder mig til at se filmen igen!

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Mick

Dejligt at se at børneskuespillerne gør det godt. Bill Skarsgård er en dejlig skræmmende Pennywise. Glæder mig til Chapter 2. Der er god spænding hele vejen gennem filmen.

Stem op!
5
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.