Grusomme mig 2 - 3D engelsk tale (u/undertekster)

Censur 7
04. Jul 2013
98 min
UIP
Despicable Me 2
Billede
(© UIP)
Billede
(© UIP)
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

I 'Grusomme mig 2' har Gru forladt sin skurkelivsstil til fordel for sine tre adoptivdøtre Margo, Agnes og Edith og lever nu et fredeligt liv som alenefar. Hans hverdag går med at passe pigerne og holde huset rent og pænt.

Idyllen varer dog ikke længe, for Gru bliver kidnappet af agenten Lucy Wilde og ført til Anti-Skurke Forbundet, den verdensomspændende organisation, der har til formål at bekæmpe kriminalitet og anden skurkagtig aktivitet.

Gru får til opgave at standse den nyeste trussel, slynglen Eduardo, og den nu pensionerede skurk er den perfekte kandidat - han ved nemlig, hvordan skurke tænker.

Med lidt hjælp fra sin assistent, Dr. Nefario, sine gule hjælpere og pigerne skal Gru redde verden… igen.

Skuespilleren Steve Carell (Crazy, Stupid, Love.) vender tilbage som stemmen bag den tidligere grusomme skurk, men denne gang i en blødere udgave. På dansk er det Søren Sætter-Lassen (Marie Krøyer), der låner sin stemme til Gru, ligesom han gjorde i den første film. 

Grus sjove, gule væsner - kaldet minions - har deres eget sprog og får i 2015 deres egen spin-off-film.

'Grusomme mig 2' kan også ses med dansk tale i 3D og 2D.

OBS: Denne version er med engelsk tale uden undertekster.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: