Get the Gringo
Mel Gibson spiller hovedrollen i action-thrilleren 'Get the Gringo', der også har titlen 'How I Spent My Summer Vacation'.
En fuldtidskriminel (Mel Gibson) er på flugt med millioner af stjålne dollars, som kunne have sendt ham på en evig ferie. Men så nemt skal det ikke gå.
Efter en biljagt med det amerikanske grænsepoliti i hælene ender jagten syd for den amerikanske grænse, og køreren sendes til det mexicanske fængsel ”El Pueblito”, hvor fremmede har en yderst lav overlevelse-rate.
Heldigvis får han støtte fra uventet kant - en 9-årig dreng (Kevin Hernandez), der kender fængslet som sin egen bukselomme, og ikke mindst ved, hvordan man overlever i et fængselsmiljø med egen ret og lov.
Med 'Get the Gringo' har den kontroversielle Mel Gibson sin blot fjerde hovedrolle i 10 år. Bag filmen står Adrian Grunberg, tidligere assisterende instruktør på 'Master and Commander' (2003) og 'Apocalypto' (2006).
Mediernes anmeldelser
-
Berlingske
"Når filmen gerne vil være rå, er den for det meste blodigt smagløs, og når den vil være original, bliver den en smule fortænkt." (Jacob Wendt Jensen)
-
BT
"... en gammeldags sej-fyr-actionfilm, der bare fungerer." (Henning Høeg)
-
Ekstra Bladet
"... som sådan skruet ganske habilt sammen på det elementære handlingsmæssige plan. Men den besidder desværre intet, der får den til at løfte sig over dusinet af testosteronbomber." (Henrik Queitsch)
-
Jyllands-Posten
"Skønt logikken ikke altid er indlysende, er historien ikke uden en vis spænding og underholder nogenlunde, så længe den varer." (Johs. H. Christensen)
-
Weekendavisen
"Det lykkes at blande forskellige genrer, så bevægelsen ligner jonglørkunst. Der er fysisk action, en humoristisk fortæller, et sentimentalt melodrama og en kupfilm med en sindrig intrige... Filmen er hele tiden i fart. Problemet med 'Get The Gringo' er nok, at den har svært ved at være alvorlig, da det bliver nødvendigt, men omvendt er lidt for voldsom til latter." (Bo Green Jensen)
Skriv anmeldelse Brugeranmeldelser 18
Log ind Anmeld selv filmen
Buzz-o-meter
Brugernes top 10
- 1.Django Unchained(1.155)
- 2.Jagten(1.374)
- 3.Silver Linings Playbook(248)
- 4.Iron Man 3 - 2D(179)
- 5.Iron Man 3 - 3D(294)
- 6.En sang for Marion(41)
- 7.Alle for to(589)
- 8.Croods 3D - dansk tale(68)
- 9.Croods 2D - dansk tale(87)
- 10.Den store Gatsby - 3D(36)
Cookie- og Privatlivspolitik

lidt for
Altid godt at se en film med Mel Gibson , den kan godt minde lidt om nogle af hans andre film tilsammen, men nok ikke hans bedste film , i nogle af scenerne går det bare for langsomt..
Mel Gibson tilbage,
som man kender ham, fra tidligere actionfilm. Han er blevet ældre, men denne film er absolut seværdig.
Tuff skildring fra et mexicansk fængsel, og elegant afslutning. Jeg forstår ikke at den endte med ikke at blive vist i biffen.
AufVideoSehen
Jævnt underholdende film, der sagtens kan bruges til at slå et par timer ihjel en enkelt gang. En ok videofilm uanset om det er VOD eller TV.
super
Man bliver ikke skuffet på nogen måde af denne film, kan klart anbefales til folk :)
Bedre end sit rygte
Synes den var rigtig morsom og Mel Gibson viser sig fra en underholdende side.
Se den!
Super god! :)
Den er mega sjov på en lidt skæv facon. Man bliver ikke skuffet ;)
FED
Fed action og god humor!! Men den har lidt svært ved at gå over til den seriøse side, når det endelig er!! Helt klart en god Mel Gibson film!! :D
Less than average
This is a run of the mill action movie we’ve seen done a lot better in the past. We’ve even seen Gibson do this kind of movie better and with a lot more charm. It didn’t really do anything for me, sadly.
Han er nu god
mel Gibson er og bliver god og er det også i denne film. På mange måder en rigtig god og underholdende film. Og fedt at se ham tilbage i en actionfilm langt om længe.
Værsgo Gringo, hverken rigtig go' eller helt til grin
En ikke helt fængslende film, men med mange ok delelementer til at den er ok underholdende. Så den befinder sig lidt i grænselandet. Ligesom jeg heller ikke kan finde ud af om den ironiske distance på voice over er cool, sej eller bare irriterende