Geostorm

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en dramatisk og actionfyldt grundstemning. Der er flere voldsomme scener med naturkatastrofelignende hændelser: vi ser folk flygte væk i panik fra eksploderende ildsøjler, gigantiske flodbølger, der fryser alt levende til is, kæmpehagl og altødelæggende lynnedslag. Derudover er der en blodig scene med en mand, der bliver ramt og dræbt af en bil. Skildringen af naturkatastroferne er imidlertid ikke blodig og udpenslet. Filmens hovedkarakterer er handlekraftige og historien bliver forløst positivt. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
19.10.2017
Originaltitel: 
Geostorm
Spilletid: 
1 time 49 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Supreme 3D, Supreme 2D, Babybio 2D, Seniorbio
Billetter
3.9
1
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (92 votes)

Resumé

I katastrofefilmen 'Geostorm' bliver Jorden ramt af en række naturkatastrofer forsaget af en funktionsfejl i et netværk af satellitter, som skulle styre det globale klima og holde verden sikker.

Menneskeheden står overfor en reel trussel om udslettelse, og derfor må verdens ledere nu gå sammen for at finde en måde at stoppe den truende geostorm. Men er der nogen, som modarbejder dem?

I spidsen for redningsaktionen står Gerard Butler, som blandt andet får følgeskab af Daniel Wu, Abbie Cornish, Andy Garcia og Ed Harris.

Filmen er instrueret af en rutineret herre ud i katastrofegenren, der tidligere har produceret titler som Independence Day og dens efterfølger fra 2016.

'Geostorm' går derfor også i fodsporene på de omtalte klassikere i genren, som også tæller ArmagedonThe Day After Tomorrow og 2012.

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Politiken

    "[...] fyldt med selvmodsigelser, pinlige scener og gumpetunge gorillareplikker." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

Tommy Damsgaarduser/872093

Visuelt en flot film med lækre effekter og potentialet til en stor og flot film! En sammensmeltningen af flere tidligere katastrofefilm som bl.a. Armageddon.

Desværre er det ærgerligt at datterens rolle er overspillet med alt for modent (eller overøvet) tilgang i kommunikationen med faderen i et forsøg på at give filmen en humoristisk vinkel - det giver bagslag og gør scenerne kunstige og nærmest irriterende se overvære. Ligeledes nær datteren sidder anspændt med sin mor til slut og græder, lider filmen af det faktum at barneskuespilleren ikke er indlevet tilstrækkeligt og man får straks en opfattelse af at scenen og følelserne i samme ikke er reelle, hvortil jeg straks fik følelsen; “åh hold nu op med dine falske tårer”.

Samtidigt lider filmen under at der er prøvet for hårdt på at gære den spændende, så fysiske principper er totalt negligeret og jeg sad dermed og var frustrerede over total mangel på forståelse af naturlovene. Ud over dette er der flere logiske principper man har negligeret, bl.a. ved selvdestruktions sekvensen af rumstationen - og MANGE andre elementer •SUK•

Jeg så filmen i 3D, der desværre viste sig at være en stor fejl, da det var tydeligt at ikke alt i filmen var optaget til 3D. Mit råd, se den i 2D og spar pengene.

Konklusion:
Visuelt flot arbejde, især med de 3D scener der var animeret og andre optaget til 3D.

For stor iver på at lave en spændings-action-komedie der gør filmen frustrerende at overvære.
Men har man ikke sans eller indsigt i natur-fysik og kan nye at slå hjernen fra, så kan man nyde flotte effekter og endnu en standard katastrofefilm ;)

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Raphael Bo

nok en af de bedste katastrofefilm der blev lavet i rigtig lang tid og man keder sig ikke på noget tidspunkt i filmen

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
jeanette

Brødre befrier verden... får en naturkatastrofe.. drengefilm... :)

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Jørn

2

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Nils

Geostorm er så dum, at man næsten ikke tror sine egne øjne. Dean Devlin har produceret mange katastrofer. De to første, Stargate og Independence Day, var faktisk ganske okay, dengang midt i 90’erne. Siden da er det kun gået en vej, og det er nedad bakke. De seneste fem år, har han så kastet sig over også at instruere film og TV-serier. Dum idé, Mr. Devlin. Denne gang har han sat sig selv i instruktørstolen for en “rigtig” spillefilm … hvor svært kan det være?

Fortællerstemmen, heltens datter, starter med at ridse den lange forhistorien op. Essensen er, at flere (17 vist) store lande, herunder Danmark og Norge, endelig, her i ellevte time, har besluttet sig at redde jorden fra at gå under p.g.a. vejrkatastrofer forårsaget af Global Warming. Det man har gjort, er at sende tusinder af “aktive” vejrsatelitter op, for at styre klodens vejr. Hele projektet er vores helt, Jake Lawsons, idé. Hele menageriet styres fra ISS, i en kraftigt opdateret version. Systemet har nu fungeret perfekt i fem år, og det skal nu overdrages til hele verden, om jeg så må sige, som så skal stå få den videre drift. Dette er højtstående embedmænd i den amerkanske regering ikke helt tilfredse med. Uheld begynder at ske, både på ISS og i nogle af de områder som satelitterne skulle klimakontrollere … eller er det overhovedet uheld?

Vurdering
Handlingen er noget nær den tyndeste kop te jeg til dato er blevet præsenteret for. Plathederne og de pinagtige scener står i kø for at fylde lærredet. Dialogen er så ringe, at min moviebuddy og mig, flere gange måtte kaste opgivende blikke til hinanden. Det var faktisk værre end San Andreas og ID4: Resurgence, og det siger ikke så lidt.

Endnu en gang er der tale om et sound track der kører konstant i baggrunden, og når der kommer lidt action og en eksplosion, hvilket ikke sker ofte, skrues der blot lidt op for musikken. Intet der medvirker til at gøre disse scener bare lidt mere udholdelige. Jeg gider ikke engang at tjekke hvem der har lavet musikken, thi det kunne lige så godt have være stock music.

VFX’en, som der er en del af, er der mildest talt ikke blevet kælet for. Det kan vel ikke have krævet meget mere end Adobe’s Creative Cloud-pakke og en flok unge computergrafik-geeks, at stå for den del. Lidt hårdt sagt, I know … jeg ved så udmærket godt det kræver en del mere, men you got the picture. Man savnede i den grad nogle WOW-billeder! Lyden var vist ikke engang i Dolby Atmos. Lidt ærgerligt at sidde i Imperial og se en sci-fi actionfilm, uden dét ekstra krydderi :(

Fra castet kan jeg ikke, selv om jeg fik stukket en Walter PPK i nakken, fremhæve nogen. Alle i castet, inklusiv Ed Harris, Gerard Butler, Abbie Cornish, Andy Garcia spiller mildest talt elendigt. Ed og Andy kan da godt levere en hæderlig præstation, hvis de føler for det. Men også de to spiller uden nogen som helst nerve, entusiasme eller interesse. Den jeg havde set frem til at se, nemlig Mare Winningham, som jeg knap nok kan huske at have set siden St. Elmo’s Fire i 1986, kan jeg ikke vurdere, for hun var kun med i Geostorm i 10 sekunder … +/- ;)

Konklusion – Geostorm
Geostorm varer 89 minutter. Selv om den ikke varede længere, er min filmbuddy og jeg stadigvæk, her over to døgn efter vi så filmen, i gang med den pinefulde proces det er at rette vore krummede tæer ud! Geostorm får en stjerne.

blog.nilsbuch.dk

Stem op!
5
Stem ned!
0
(reset)
Jan

Du vil ikke blive skuffet hvis ovenstående er go underholdning for dig, vi havde en fest.
Har set anmelder roste film som var GAB zzz i forhold til denne.
Fuck af med litterære anmeldere.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
nikuser/606817

og blev positiv overrasket, effekterne gode, twist af en katastrofefilm med lidt amageddon over sig. havde forventet en katastrofe B film, men så den alligevel da jeg egentlig godt kan lide dem uanset handling. død og ødelæggelse! xD

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Hønse

Han spiller godt Gerald Butler

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Anders

Gerald Butler burde få sig en ny hobby, han har godt nok fået smag for lorte film.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Hønse

Den havde først premiere i dag!

Stem op!
5
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter