Frantz

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en alvorlig og trist grundstemning, og den indeholder enkelte voldsomme eller ubehagelige scener. I én voldsom krigsscene ser man flere mænd, som omkommer i eksplosioner, og man ser en mand, som bliver skudt og efterfølgende ligger død på jorden. I en anden scene drømmer en hovedperson, at hun ser sin afdøde forlovede i live med blodige sår på halsen. I en tredje dyster scene forsøger en hovedperson at drukne sig. Da filmen er roligt fortalt, og da de voldsomme scener ikke udpensles, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
30.03.2017
Originaltitel: 
Frantz
Genre: 
Spilletid: 
1 time 53 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, Filmperler
4.8
5.3
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (95 votes)

Resumé

Filmen 'Frantz' udspilles i tiden efter Første Verdenskrig, hvor den unge Anna har mistet sin forlovede, soldaten Frantz, der er faldet i kamp.

Lidenskaberne genvækkes, da en ung franskmand dukker op i hendes tyske hjemby og lægger blomster ved Frantz’ grav.

Mødet, med hendes forlovedes ven, lindrer Annas sorg men blotlægger også skjulte sandheder.

'Frantz' er en af de bedst anmeldte titler på François Ozons omfattende cv, og siden årtusindeskiftet har den 49-årige franskmand instrueret ikke færre end 14 spillefilm. De seneste fem har fået dansk biografpremiere, deriblandt Ung & smuk og Selv i de bedste hjem.

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... [Hele filmen] leger med forventninger, tiltrækning og historiers evne til at skabe troværdighed. Meget ozonsk." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • Jyllands-Posten

    "Med 'Frantz' har [Francois Ozon] præsteret sin smukkeste, mest lavmælte film, mest medfølende og opmærksomme menneskeskildring." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "... en stramt komponeret skæbnefortælling og meget smukt filmhåndværk." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Hvis man ikke er overbevist af den knugende alvor, som Ozon vil skabe i første akt, er der til gengæld en befriende kvalitet i den imaginære hverdag, som Anna konstruerer i sin breve ..." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Birgitteuser/97106

Har lige set filmen "Frantz" - den er fantastisk og forunderlig og (for mig) meget uforudsigelig, og bygger på en film af Ernst Lubitsch fra 1932 (der bygger på to andre film med samme tema fra 1930 og 1931). Endnu et interessant aspekt af krigens påvirkninger, mere subtil end "En lang forlovelse" og med tynde tråde, der viser hen til videreudviklingen i mellemkrigstiden. Og selv om der var store følelser var der ikke skyggen af et "Wauw" eller "OMG", men følelser blev følt og gennemlevet og udholdt på en måde, dt nok kunne være værd bare at have en flig af i dag. Se den, se den.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Christian S. R.

Frantz er bestemt én af de mest unikke film nogensinde lavet. Det ligger mest i det at den er sort hvid. Den glemte filmkunst. Men det er nærmest blevet kombineret til perfektion med det uforudsigelige plot dette visuelle mesterværk udspiller sig på. Blev dog taget lidt ud af oplevelsen i slutningen, men den var seværdig på et højt højt plan!

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Erik

"Frantz" er et romantisk, historisk drama, der foregår kort efter afslutningen af 1. verdenskrig, hvor de to tidligere krigsmagter og ærkefjender, Frankrig og Tyskland, sørger over deres faldne sønner - Men i filmen er der ingen vindere eller helte. Der er kun tabere og frem for at plædere for uforsonlig nationalisme, vælger de to hovedpersoner, en ung fransk soldat og en ung tysk kvinde, der har mistet sin forlovede på slagmarken, at række hånden frem til forsoning.

Den unge franskmand (Adrien) dukker uventet op i en lille tysk by, hvor han besøger den faldne Franz's gravsted på kirkegården, for kort efter at aflægge besøg hos Frantz's familie, hvor han præsenterer sig som en ven af deres afdøde søn. Men skal man tro på, hvad han fortæller, eller har han skjulte hensigter? Familien vælger at tro på ham, og det gælder også for Franz's unge forlovede, Anna. Hun knytter sig stærkt til Adrien, som bliver et slags forbindelsesled til hendes elskede, døde forlovede.

Filmen er i sort/hvid og leger effektfuldt med lys og skygger, for så ind i mellem at vise enkelte scener i farver. Mit bud er, at farverne her skal symbolisere de lykkelige stunder som livet trods alt også byder på, både i nutiden og i de erindringsglimt fra fortiden som personerne genoplever.

Hos Francois Ozon er intet, som man tror det er. Han leger bevidst med sit publikum og det føles både udfordrende og inspirerende. Hele tiden popper der nye lag op, eller der afsløres nye hemmeligheder, som gør at man må revidere sin opfattelse af, hvordan tingene hænger sammen. Dette sammenholdt med det bevægende skuespil og den smukke fotografering gør, at jeg uden forbehold kan udråbe filmen til et mesterværk.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Katrine-Gurluser/1074860

Vildt fornemt fremført film med rørende drejninger. Uforglemmeligt skuespil og en film man sent glemmer

Stem op!
5
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.