Fish Tank

Se den endelig!

En gang i mellem skal man bare væk fra 3D, CGI, million dollar budgetter og pletfri, tandregulerede og top-tunede skuespillere… og søge ind i biografer der tør vise ”noget andet”. Fish Tank er en af de film, hvor man bagefter takker sig selv for at have brugt penge på en billet.

Normalt er der ikke noget, der får mig til at juble ved film der indeholder asocial adfærd, forældre vold, ekstremt vulgært sprog, meningsløs vold, børn der ryger og drikker… og voksne mænd der ikke kan holde nallerne fra piger de kunne være far til. Men efter to timer tænker du bare ”wow” og er samtidig glad for, at du for længst har overstået dine teenageår, for hold da kæft hvor er hovedpersonens liv kompliceret: Mias mor er vel den type man tænker billig, fordrukken og ikke-egnet-som-mor” om: Hun er fuldstændig ligeglad med sine to piger, Mia især. Udøver vold mod dem og har en et sprog og en opførsel der gør, at man undres over, at de to piger, Mia især, ikke er mere ødelagte, end de fremtræder i filmen – for Mia er asocial, smidt ud af skolen, drikker og… alligevel bag hendes skræmmende opførsel har hun ben i næsen og udviser sporadisk ømhed over for levende væsener, hvilket især udtrykkes over for et sølle øg af en hest (ja, regn selv metaforen ud) og en lillesøster, hvor de tos kærlighed til hinanden udtrykkes bedst ved ”jeg hader dig”.
Og så en dag får moderen en kæreste der næsten er for godt til at være sand; Han er lækker, han er rar, han har et job, kører en solid bil og han får den sammenspilsramte familie til at virke normal og hyggelig. Mia bliver forelsket. Hun ved det ikke selv, har vel aldrig rigtig kendt til følelsen, men moderens kæreste tiltrækker hende (smilende øjne, rodet hår og en lækker krop, som gerne vises frem). Og man sidder og ved, at der er noget galt. For kæresten (Michael Fassbender) begærer Mia. I starten har man dog fornemmelsen af, at han smågriner af hende inderst inde, men det udvikler sig hurtigt til noget andet. I en scene er han decideret jaloux på Mias nok eneste ven. Han forsøger at kamuflere det som beskyttertrang, men opførelsen er som en jaloux elskers. Ind i mellem forsøger han at opmuntre Mia til hendes drøm – at blive danser – men jeg må indrømme, at jeg mere ser det som et forsøg fra hans side på, at få Mias parader ned, så han kan komme tættere på hende. Mia er ikke selv nogen uskyldighed, men hun har aldrig kendt en rigtig ”mand” og da hun (tilfældigt) overværer hendes mor og kæresten have svedig sex, alt i mens kæresten sender hende ”se-hvad-du-går-glip-af” blikke, går det op for hende, at hendes følelser nok rækker længere end til de følelser hun (måske) har haft for hendes forrige, teenage, famlende drengekærester; at hun begærer sin mors kæreste. Og til sidst får han Mias sidste parader ned; han forfører hende og de har sex på sofaen mens moderen sover en brandert ud oppe i soveværelset. Der er ikke noget famlende eller forsigtigt over akten; den er målbevidst (og skal det bemærkes; villig fra Mias side) og lige på med støn og svedig tale. Nogle timer efter forlader kæresten Mia og hendes familie, og her sidder man med en klar følelse af, at det ikke er første gang, at han har lavet det nummer. Og ret hurtigt viser det sig da også, at han er en familiefar fra forstæderne, med yndig datter, sød kone og dejligt rækkehus. Altså en falsk, svag lus, patetisk og den mest uærlige af dem alle. Den ressourcestærke og solide person, en som man skulle kunne stole på, viser sig altså at være en rotte i lækker indpakning. Mia forsøger hævn, men i sidste øjeblik stræder hendes menneskelige og omsorgsfulde personlighed i karakter og hun så at redder sin sjæl og vælger at bruge den nyerhvervede lektion om livet og mennesker til sin egen personlige udvikling. Da vi sidst ser Mia, er hun på vej til at blive rigtig voksen og tage ansvar for sit liv.

Endelig kommer den til Danmark, traileren kørte uafbrudt på Star! Channel for ca 6 måneder siden, og den ser virkelig god ud... Spændt:)