En mand der hedder Ove

Tilladt for børn over 11 år
Filmen er fortalt i et roligt tempo. Den indeholder flere scener af lettere dramatisk karakter, hvor man blandt andet ser en bus, der forulykker med flere tilskadekomne, samt en scene, hvor man ser en mand, der bliver kørt ned af et tog. Den indeholder endvidere flere scener, hvor en mand er følelsesmæssigt ude af balance og forsøger at begå selvmord. Det vurderes på baggrund af disse scener, at filmen vil kunne virke urovækkende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
26.05.2016
Originaltitel: 
En man som heter Ove
Genre: 
Spilletid: 
1 time 56 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, Strikkebio, Seniorbio, Babybio
4.9
3.6
Din bedømmelse: Ingen (720 stemmer)

Buzz-o-meter

Navne

 

Instruktør

Resumé

I det svenske komediedrama 'En mand der hedder Ove' er titelkarakteren en gnaven, ældre herre, der har gjort det til sin fremmeste opgave at holde villakvarteret pænt og ordentligt.

Selvom Ove af omgivelserne anses som bitter, har han i bund og grund hjertet på det rette sted og sørger over tabet af sit livs kærlighed. Af samme årsag ser den rigide regelrytter ikke nogen grund til at leve længere.

Men da tingene ser sortest ud, bakker den højgravide, nye genbo, Parvaneh, og hendes familie ind i Oves postkasse i en mislykket parallelparkering. Hvad der starter som dråben, der får bægeret til at flyde over, ender i et uventet venskab til gavn for begge parter.

Feel good-filmen er en af de største biografsucceser i nyere svensk filmhistorie, og med over 1,6 mio. solgte billetter ”hinsidan” overgår det humoristiske drama bl.a. Stieg Larsson-filmene og den beslægtede Den hundredårige. Rolf Lassgård, kendt for sin hjerteskærende præstation i Susanne Biers Efter brylluppet (2006), har titelrollen.

'En mand der hedder Ove' er baseret på en bestseller af Fredrik Backman. (copyright: kino.dk)

Mediernes anmeldelser

  • Berlingske

    Berlingske

    4

    "'En mand der hedder Ove' starter som en sort komedie, men folder sig undervejs ud til en meget større og finere historie, der til tider får en nærmest John Irvingsk poesi over sig ..." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    BT

    4

    "... var man vild med bogen, så vil man også knuselske filmen om den vrede og rigide misantrop, der bag det bryske ydre gemmer på et hjerte af guld." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    Ekstra Bladet

    3

    "'En mand der hedder Ove' har bestemt sine sympatiske sider og sjove øjeblikke, der er bare ikke nok af dem til at fylde små to timer ..." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    Jyllands-Posten

    3

    "Det eneste, filmen mangler, er Backmans oprindelige lune, og det er katastrofalt for en film, der skal være netop det." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    Politiken

    4

    "Man klukkelukker lidt, bliver lidt rørt, det er fin feel good-gnavenhed. Surt er sødt." (Katrine Hornstrup Yde)

Wayne picture
Wayne 1 uge siden

Svensk Gran Torino

4

Hvis du hele livet, kun har mødt modstand (på nær en enkelt ting) - så er det måske ikke så mærkelig at du ender som bitter og livstræt.

Ove har rigeligt af årsager til at forlade denne jord;

Hvidskjorterne forfølger ham, hans barndomshjem er nedbrændt, hans far er kørt over af et tog, han bliver fyret fra sit job, mister et ufødt barn og værst af alt; hans eneste lys - hans kone - er død efter sygdom.

Kort sagt tror Ove ikke længere på nogen fremtid - alle hans illusioner er bristet, og selvmord og genforening med hans livs kærlighed. Men ikke engang det magter han.

På mange måder kan man drage parraleller til Clint Eastwoods Gran Torino. Gammel bitter enkemand får nye naboer - og får modvilligt noget nyt at kæmpe for.

Bittersød komedie som nok skal fremtvinge et smil, hos mange.

7/10 - 4/6

Heidi picture
Heidi 10 uger siden

Befriende og livsbekræftende

5

Skønt når filmfortælling både kan være morsom, sørgelig, tragikomisk og livsbekræftende på én gang.

'En mand der hedder, Ove' minder os om at værdsætte nuet, kærligheden og livet, hver eneste dag - mens vi har det.

OG ikke mindst, at det aldrig er for sent at skabe nye varme relationer, når man er åben for det!

Henrik picture
Henrik 11 uger siden

En mand der hedder Ove

5

Jeg havde ikke læst bogen så derfor havde jeg ikke de store forventninger til filmen. Den var simpelthen så livsbekræftende - tænk at man kan omvende denne sure og negative mand til et hjælpsomt menneske.

Jeg var meget berørt af filmen. Godt at han ikke formåede at tage sit eget liv!

Sportsbetteren picture
Sportsbetteren 13 uger siden

Rigtig godt cast

4

Jeg synes det var en rigtig god film med et fint cast. Bestemt en af de bedre danske film jeg har set de sidste mange år.

Kan anbefales.

Ole picture
Ole 13 uger siden

Se den !!!!!

6

Fantastisk film
Den er varm sjov sørgelig og super velspillet
Et mesterværk der kunne være en skandinavisk udgave af Forrest Gump

Dorte Høgh picture
Dorte Høgh 18 uger siden

Meget rørende film

5

Svensk film om en gammel mand, hans livshistorie og hvordan mødet med andre kan ændre ting og sager :)
Husk kleenex :)

Lulu picture
Lulu 18 uger siden

En mand der hedder Ove

6

Filmen er helt igennem enestående. Den rummer hele følelsesspektret.
Det er en varm, dyb både sorgfuld og morsom film.
Se den og du vil ikke blive skuffet.

Marianne picture
Marianne 20 uger siden

Fantastisk.

6

En tilsyneladende ret kedelig film om en gammel sur mand, men hvor er den så meget mere. En film man ikke så let glemmer.

G-force picture
G-force 20 uger siden

Feelgood-film om en sur mand

4

Filmen om Ove er både lidt rørende, sørgelig og sjov. En fin fortalt historie, der mindede lidt om "den hundredeårige" hvilket slet ikke gør noget. God film!

Frank picture
Frank 27 uger siden

En meget menneskelig film

5

Man lærer Ove at kende gennem en masse flash back. Det fungerer rigtigt godt. Og så har den en uventet slutning.

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Har du ikke en profil? Opret en profil.
Anonym picture
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Mest ventede Film