Spring over navigation

Køb eller bestil billetter

Biografer

En kongelig affære

4.871832
4.5
Din bedømmelse: Ingen (1410 stemmer)
Premiere: 
29.03.2012
Instruktører: 
Genre: 
Spilletid: 
2 timer 17 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Originaltitel: 
En kongelig affære
Resume:

'En kongelig affære' er et romantisk periodedrama om en dramatisk del af Danmarkshistorien.

København i slutningen af 1760erne. Den danske Kong Christian VII (Mikkel Boe Føls) bliver gift med engelske Caroline Mathilde (Alicia Vikander), men ægteskabet er mere facade end passion.

Kongen er mere interesseret i druk og damer, og hans mentale helbred er stærkt svingende. Man ansætter derfor den tyske Dr. Johann Struensee (Mads Mikkelsen) som kongens livlæge, og de to oparbejder et stærkt venskab, men Imens Struensees politiske magt vokser, begynder han at nære stærke følelser for dronningen.

'En kongelig affære' har Mads Mikkelsen i rollen som livlægen Struensee. Han flankeres af to unge talenter, svenske Alicia Vikander, der blev udnævnt til Shooting Star i Berlin i 2011, og danske Mikkel Boe Følsgaard, der modtog prisen for Bedste hovedrolle for 'En kongelig affære'. Den historiske begivenhed er tidligere portrætteret i den populære roman, 'Livlægens besøg', af Per Olov Enquist.

Filmen vandt to Sølvbjørne i Berlin ved dette års filmfestival for Bedste originale manuskript og Bedste mandlige hovedrolle (Mikkel Boe Følsgaard).

'En kongelig affære' er nomineret til en Oscar for Bedste udenlandske film.

'En kongelig affære' er en del af Biografklub Danmarks program.

Mediernes anmeldelser

  • Berlingske

    4.998

    "... fortalt med en forbilledlig klarhed i historien og strenghed, der er velgørende udansk. Den klare kurs stammer fra et veldisponeret manuskript fra Arcel selv i samarbejde med Rasmus Heisterberg. De kan drive et plot fremad med mange brikker og forstår samtidig at få det til at leve i detaljerne." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    4.998

    "Du kan roligt se 'En kongelig affære', hvad enten du er historisk interesseret eller ej. Den er simpelthen en god og velfortalt film..." (Steffen Jungersen)

  • Børsen

    3

    "... velfungerende, men for lang og ikke så rørende og spændende, som man kunne håbe på." (Morten Dürr)

  • Jyllands-Posten

    3

    "Instruktøren Nikolaj Arcel har tidligere vist, at han kan lave film, men her leverer han et upersonligt udstyrsstykke, der synes at have sat ham på standby." (Johs. H. Christensen)

  • Ekstra Bladet

    6

    "En lille genistreg... Når et så vigtigt kapitel i vores fælles historie gøres så lyslevende for vores øjne, som det er tilfældet her, med så åbenlys sans for filmmediets mekanismer, så ser jeg ikke nogen anden udvej end at kvittere med de sjældne seks stjerner. En bedrift, intet mindre." (Henrik Queitsch)

  • Politiken

    4.998

    "... en triumf på næsten alle planer." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Der er meget, som lykkes i 'En kongelig affære'. Filmen har humor, drama, patos, historisk smag og sans for moderniteten." (Bo Green Jensen)

Skriv anmeldelse Brugeranmeldelser 290

Fremragende - og så et godt stykke Danmarks historie

29.03.2012 - 13:27
5.04

Fremragende - og så et godt stykke Danmarks historie

Efter at have set filmen to gange med knap en uges mellemrum - er dommen klar: FREMRAGENDE !

Instruktion, produktion og skuespiller præstationer er helt i top. Rytme, stil og nuancer samt musik gennemført.

Kulisser, baggrund og herunder IT-set forlængere virker lidt ”afbleget grå” hvilket virkede for spagt og lidt for diset ved min første forevisning for en uge siden, men i går ved premieren må jeg sige, at netop den distance fra Kongeslottet til det omtågede osende København virker godt.
Bemærk i øvrigt den formidable gengivelse af det Første Christiansborg, godt gået ! (se skitse på: http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Christiansborg_1750.jpg)

Er det ”Filmen, der har alt” ?? Trekantsdrama, kongehus, intriger, mord, vold – og biljagter?
Ikke helt – bla er tidens grusomheder skildret så det risler, men ”uden ketchup & splatter” … godt gået!

Præstationer i særklasse:
Den unge konge, Christian den 7, der er en ung forstyrret faderløs sytten-årig teenager (– og 21 da det er exit for Struense, spilles fuldstændig fremragende af 27-årige Mikkel Boe Følsgaard.

Og den femten-årige Caroline Mathilde, spilles rigtig overbevisende af 23-årige Alicia Vikander.

Mads Mikkelsen er jo sin sædvanlige top-star-quality. Og selvom den i 1766, 29-årige Struense jo egentlig var en ti-tolv år ældre end det unge kongepar. Aldersforskellen på skuespillerne matcher 46-årige Mads jo fint 

Den 37–årige enkedronning Juliane-Marie er værdig, skarp og frygtindgydende udleveret af Trine Dyrholm, snart fyrre. Hermed er Trine den der aldersmæssigt ligger nærmest sin karakter…

Til sidst skal man nævne den ”noget fesne” tolvårige drønnert Arveprins Frederik, spillet af knap tyve årige Frederik Christian Johansen, han er lidt overset, men gør det godt. Man har virkelig ikke meget fidus til den baggrundsfigur. Som dog senere bliver far til Christian den Ottende, konge da lille lovende Frederik den Sjette ikke får nogle sønner.

Nå men …

Jeg vil som sædvanligt IKKE afsløre handlingen - om end den er velkendt for historisk oplyste… men jeg vil beskrive rammerne – og uddybe lidt…

Filmen indrammes af fortælleren, den unge 15-årige engelske prinsesse, Caroline Mathilde, som i 1766 kommer til Danmark for at blive gift med seksten-årige fætter Christian (!)

og filmen afsluttes med oplæsning i 1783 af hendes brev til sine to børn.
Et brev hun skrev lige før sin tidlige død som 23-årig i 1775 i exilet i det britiske fyrstendømme Hannover (byen Celle).

Den brutale og afstumpede danske adel vågede ikke at fængsle den unge dronning (tyve år) af frygt for hendes familie, det mægtige engelske kongehus, der jo lamslået så til.

Filmens tidsbillede.
Filmen strækker sig altså på en måde over hele 17 år – fra Frederik d.5’s død i 1766 – og så (næsten) frem til 1784, hvor den unge seksten-årig kronprins Frederik (den Sjette) overtager som fungerende regent.

NB! Frederik den Femte … er ham på rytterstatuen på Amalienborg, grundlægger af hele Frederikstaden omkring Kgs.Nytorv, Georg Metz har betegnet Frederik 5. som "vel sagtens den mest fordrukne og uduelige danske konge" (1723-1766, 43år, regerede i tyve år fra 1746)

Men fokus er unægtelig på de tre-fire år omkring 1768-1772, hvor det rigtig brager…

Og egentlig mærkeligt, da perioden 1720-1800 er den længste tid, som Danmark har oplevet uden krig eller fremmede styrker på dansk grund…!

Lille Stavnsbånds note
Stavnsbåndet blev indført ved lov i 1733 og var faktisk blot lidt over tredive år gammelt, da filmen begynder og bliver afviklet fra 1788, dog først med rigtig fuld effekt omkring år 1800.

Ting tager tid – og dengang tog ting også rigtig god tid. En gruppe af den misfornøjede adel med bla Rosenkrantz i spidsen foreslog i ramme alvor en mere fornuftig gradvis overgang for bondens frigørelse for ikke at fordærve de stakkels folk. En overgangsperiode som faktisk knap ville være gennemført nu, i vor tid !

Læs mere om Struensee på http://da.wikipedia.org/wiki/Johann_Friedrich_Struensee#Christian_7.s_ud...

After-math… Hvad der senere hændte…:

Lille Louise, datter af Struense og Dronningen, bliver hertuginde af Augustenborg, da hun bliver gift med Hertug Frederik Christian af Augustenborg.
Hun får en datter, Caroline Amalie, der ved at blive gift i 1815 med Arveprins Frederiks søn, Christian (d.8) som dennes anden hustru, senere bliver Dronning af Danmark i 1839, da Frederik den Sjette dør sønneløs.
NB da var den gamle Juliane Marie (1729-1796) dog død. Og Christian den Syvende var død i 1808

For virkelig at vise hvor indgifte den store familie var, skal nævnes, at Frederik den Sjette (altså den lille dreng i det voksne tøj i filmen) ikke fik sønner, men døtre. Hvordan så sikre sig efterkommere? Andet end Arveprinsens efterkommere, som jo stod for tur i arvefælgen dengang.

En datter blev i 1828 gift med Christian den Ottendes søn, den jævnaldrende Frederik den Syvende, men ægteskabet blev opløst i 1834 – pga hustruvold fra den ellers så elskelige landsfader og grundlovsgiver (se rytterstatue af Frd.7 foran Christiansborg – dog uden hustru & vold!).

Gad vide om lille Frederik den Sjette på sine gamle dage var inspireret af Struensees intellekt og turbulente fremsyn?
Allerede i 1788 –seksten år efter Struensee, så at sige – blev de store landboreformer gennemført – og præger i mangt og meget landskabet i vore dage. Næsten alle slægtsgårde flyttet ud i det åbne land og fik navne dengang, og hegn og veje blev bygget.

Måske var det Frederik den Sjette’s vision på sine gamle dage om, at den fremtidige kong Frederik den Syvende ville dø uden kongearvinger, der gjorde, at Frederik den Sjette allerede i 1831 havde taget den da 13-årige senere Christian 9. til sig på slottet i København, og forberedt dennes karriere til kroning i 1863, 25 år efter sin egen (altså Frederik VI's død)

Enkedronningen, Juliane Marie, (1729-1796) som jo virkelig fremstår som ”den onde dronning”, er ikke helt dækkende. Det siges dog, at hun havde en kikkert på sit værelse indstillet så hun kunne se Struensee’s lig på stejlen ude på Østerfælled.
Da Christiansborg Slot brændte i 1794 gik hun ud fra, at slottet var påsat, og at pøbelen ville storme slottet og dræbe hende - hun troede det var uroligheder som i Paris, hvor den franske revolution jo hærgede i de år.
Hun var anden hustru til Frederik den Femte (rytterstauen, Amalienborg), tysk og blev aldrig folkekær, da hun efterfulgte den mega-charmerende unge engelske dronning Louise, der døde som som 27-årig i 1751. Men hun var af mange en afholdt enkedronning. Hun korresponderede med f.eks. Frederik den Store og Katarina den Store. Og Juliane Marie var i 1775 protektor for Den Kongelige Porcelænsfabrik. Hvis du besøger førstesalen i Royal Copenhagen kan du se hendes portræt i et lille mindesalon. Et spisestel er (senere) navngivet efter hende.

Er filmen ”historisk korrekt” ??
Jeg har tjekket op på de to historiske konsulenter – og må give dem ret i, at for at en fortælling skal fungere skal man nogle gange lægge fremstillingen på en måde så de ”taler nutidens sprog” … så i stedet for at hugge Struensee’s hånd af og se manden sprælle i krampe, så selv hærde henrettelsestilskuer protesterede, har man valgt en dæmpet, men dog afskyvækkende fremstilling af optrinet på fælleden.

At Struensee siges at have været en lille grim mand, det er heller ikke det indtryk man får… :- ))

KONKLUSION !

Ja det er da en noget anderledes filmanmeldelse –men sammenfattet er budskabet. SE DEN !

Synes godt om
Stem op!
(3)
von d´Ofpond picture
von d´Ofpond
132 indlæg

ALT FOR GOD FILM

29.03.2012 - 11:25

Denne film kan absolut anbefales. Om du er historisk interesseret eller ej, føler du dig underholdt helt til slut. Du lærer meget og du bliver revet dig med.
Gør dig klar til 2 timers underholdning, spændning og romantik :-)

Synes godt om
Stem op!
(0)
Anonym picture
Nanna
3 indlæg

En dansk film i særklasse!

29.03.2012 - 10:37
6

Ikke nok med at man føler sig underholdt fra start til slut og samtidig kommer ud af biografen med en ny danmarkshistorisk indsigt, men skuespilpræstationerne var i topklasse (især Christian d. 7.) og man fik lov at gennemgå hele følelsesregisteret på de par timer, filmen tog. Fantastisk film og helt sikkert en, man kan tåle at se flere gange.

Jeg er uenig i den kritik, filmen fik i Go' aften Danmark igår, hvor man mente, det var misforstået, at skuespillerne var castet som pæne i overensstemmelse med de moderne idealer, og at kærlighedsaffæren var tam og forladt for lidenskab. Tværtimod mener jeg, at kærlighedhistorien på den måde blev mere realistisk i forhold til den tid og de omstændigheder, parret befandt sig under. Og de moderne skønhedsidealer hjælper blot seeren til at identificere sig mere med rollerne. Sublimt og gennemtænkt. Og med imponerende smukke genskabte detaljer. Flot!

Synes godt om
Stem op!
(0)
Anonym picture
Marie Elkjær
1 indlæg

Har bestilt billetter

28.03.2012 - 23:34

Yes, skal se den om 2 dage. Det bliver så godt.
Har læst en del om Struensee og Caroline Mathilde, så det bliver spændende at se om filmen kan overgå bøgerne.

Synes godt om
Stem op!
(0)
Birgitte P picture
Birgitte P
55 indlæg

Såååå god!

28.03.2012 - 20:46

Var inde og se den i dag, og den var helt suveræn. det er sjældent jeg ser danske film jeg kan lide (tit pga kvaliteten) men "En Kongelig Affære" var helt klart den bedste danske film jeg nogensinde har set, og i det hele taget en af de bedste film jeg har set. Mikkel Følsgaard spiller fuldstændig fantastisk, en af de bedste danske skuespillere i lang tid.

Kan ikke sige andet end at den kan anbefaldes og den er super god. :)

Synes godt om
Stem op!
(0)
Cecilia picture
Cecilia
15 indlæg

Genial film

28.03.2012 - 17:47

Så den for to dage siden, det er klart den bedste danske film i år og måske også sidste år. Alle skuespillerne er top gode!

Synes godt om
Stem op!
(0)
Anonym picture
Kasper
1 indlæg

God film meeeeen...

28.03.2012 - 17:39

Okay, jeg var til en forpremiere idag, og efter min mening var der SÅ mange ting som ikke fandes i 1700-tallet! f.eks. ludder, røv, bøsser, pik-slikker og jeg kan blive ved.. DET FANDES IKKE DEN GANG!!!!!! og for jer der kan godt lide meget lang-trukkene film, verskod her er en!
men selvfølgelig redder mads mikkelsen lige hele filmen som den bedste danske skuespiller.

Synes godt om
Stem op!
(2)
Anonym picture
Martina
1 indlæg

"Efter din mening"

30.03.2012 - 13:32

Nu er det jo ikke "din mening", der dikterer sandhed. Det er ærgeligt, at du bedømmer filmen sådan som du gør, blot fordi du ikke ved nok om historie. Selvfølgelig fandtes der ludere og homoseksuelle dengang.

Synes godt om
Stem op!
(0)
Louise picture
Louise
41 indlæg

...

27.03.2012 - 13:03

Skal se den på mandag og er spændt, især nu danske film ikke plejer at være min kop the!

Synes godt om
Stem op!
(1)
Tanjasl picture
Tanjasl
90 indlæg

et stykke danmarkshistorie

26.03.2012 - 19:35

glæder mig til at se nogle rigtig gode skuespillere, og endelig er Mads Mikkelsen tilbage i en dansk film efter at have været væk et godt stykke tid ........

Synes godt om
Stem op!
(0)
mikala picture
mikala
7 indlæg

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Connect
Sign in using Facebook
Not a member?
Opret Profil
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Buzz-o-meter

Brugernes top 10