En flænge i himlen

Tilladt for børn over 11 år
Filmen anvender en stærkt emotionel grundtone. Døden er et stort tema og behandles både som en uventet uretfærdighed ved livet og som et tab. Dvs. tab af nære man holder af, venner, kærester og børn der dør fra deres forældre. Da historien fortælles i et realistisk og genkendeligt univers, kan det være store følelser at håndtere for børn under 11 år. Dertil kommer at filmen i lange passager dvæler ved sorg- og sorgbehandling. Det vurderes således at filmen vil kunne skræmme børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
12.06.2014
Originaltitel: 
The Fault in Our Stars
Genre: 
Spilletid: 
2 timer 5 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
5.3
3.8
Din bedømmelse: Ingen (687 stemmer)

Buzz-o-meter

Resumé

Filmen 'En flænge i himlen' handler om den 17-årige Hazel, der har lungekræft. Hun mødes med en støttegruppe for andre kræftramte unge, og der støder hun ind i Gus, der mistede sit ene ben pga. sygdommen, men som nu er erklæret rask. De falder i snak og finder ud af, at de er fælles om en skarp humor og en foragt for det konventionelle.

Selvom Hazel ikke aner, hvor lang tid hun har tilbage, kan hun ikke modstå Gus’ insisterende charme, og de forelsker sig langsomt i hinanden. Snart har de to unge mennesker kastet sig ud i et forhold, der foruden de almindelige kæresteproblemer også skal slås imod en uretfærdig og alt for tidlig dødsdom. 

’En flænge i himlen’ er baseret på John Greens roman ’The Fault in Our Stars’, som det amerikanske Time Magazine kårede til årets bedste fiktionsbog i 2012. Green blev inspireret til bogen efter at have arbejdet med kræftramte børn og unge, hvor han blev rørt over deres modige forsøg på at leve et almindeligt ungdomsliv på trods af deres sygdom.

Bogens og filmens fortæller, Hazel, spilles af Shailene Woodley, som også havde hovedrollen i ’Divergent’ (2014), en anden filmatisering af en populær ungdomsroman. Der medvirkede hun ligeledes sammen med Ansel Elgort, dog som hans søster og ikke som hans kæreste. (copyright: kino.dk)

Mediernes anmeldelser

  • Berlingske

    Berlingske

    3

    "Hvis man havde turde lavet samme film med to gennemsnitligt udseende unge mennesker, kunne den romantiske tåreperser med en pæn portion humor godt score en ekstra stjerne." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    BT

    5

    "'En flænge i himlen' er sentimental og stortudende sørgelig. Men den er det på allersmukkeste vis [...]. Jeg tror, det her bliver sommerens hit." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    Ekstra Bladet

    4

    "[...] generelt er 'En flænge i himlen' præget af en empatisk og sober tone, og lur mig om ikke de store teenagere, der er filmens primære målgruppe, ikke giver sidemandens hånd et klem eller to undervejs." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    Jyllands-Posten

    4

    "[rammer] en nerve af så pinefuld realisme, at den er virkelig svær ikke at blive berørt af." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    Politiken

    3

    "Selv om det aldrig bliver rigtig ubehageligt skildret, gør 'En flænge i himlen' en hæderlig indsats for at bekæmpe tabuer omkring kræft, mens den trækker i smilebåndet og griber om hjertet." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    Weekendavisen

    "Det er en smuk film på en lidt gammeldags måde, der nok for ofte vælger det kønne og konventionelle udtryk." (Bo Green Jensen)

Jacob picture
Jacob 1 år siden

Drenge vær vågne!

4

Til alle drenge derude i et fast parforhold, hvis i en dag for valget af jeres kæreste mellem en Nicholas Sparks filmatisering (the las song, dear John m.fl.) og en flænge i himlen, så vælg endelig denne film! Hvor "The Las song" er kedelig og intetsigende, er denne film tilgengæld forholdsvis spændende og sjov, og tager et emne op som ikke er blevet gennemtæsket i utallige andre film.
Ansel Elgort spiller ret godt, både som filmens comic relief og som den faste klippe hovedrollen støtter sig til. Willem Dafoe brillerer i øvrigt i endnu en vanvittig (og sjov) birolle.
Men som sagt er filmen mere spændende en andre romantiske komedier, for selvom den også prøver at virke som en tåreperser, formå den alligevel at være mere end bare det. Den er bare sjovere og mere spændende en andre film i dens kategori.

Wayne picture
Wayne 1 år siden

Kærlighed og kræft.

4

Sært livsbekræftende film om mennesker som skal dø. Filmen behandler emnet sobert, og det ender ikke med at være den forcerede tåreperser jeg frygtede.

KARLIAH picture
KARLIAH 1 år siden

....danske titler SUCKS !!!!!!!

5

en fremragende lille " sleeper " :-) ........men HVORFOR skal film have STUPIDE danske titler ???????????????????????????? ......

Codenerd picture
Codenerd 1 år siden

Ikke lige mig

3

Efter lang tid fik jeg endelig set filmen, den har været hypet så meget så selvom den ikke lige virkede som en film jeg ville være interesseret i, ja så fik den en chance. En flænge i himlen er nok mest henvendt til teenagere, hvilket skinner meget igennem i hele filmen. Når det er sagt, så er det rent faktisk en hæderlig film, som man sagtens kan se, meeen der er godt nok mange film jeg ville vælge at se før denne.

Rose picture
Rose 1 år siden

Bravo!

6

Jeg elskede simpelthen En Flænge I Himlen! Selv om kræft var en stor del af filmen, var det ikke temaet. Temaet var ung kærlighed, og at og at du godt kan finde den, selv når alt er mørkt, og du kun har få år tilbage af dit liv. Og ja, du kommer til at græde gennem filmen, men det gør den bare endnu mere smuk. Fantastisk film!

Selina picture
Selina 1 år siden

GOD!

6

Filmen er god, for den visser også virkeligheden, så det hele ikke altid noget der ender lykkeligt!

joanna picture
joanna 1 år siden

Rørende ud over alle grænser

6

ENDELIG!!!! Det er så meget på tide at placere en kærlighedshistorie i virkeligheden og ikke på den lyserøde sky!!! Et vigtigt emne at sætte fokus på og en fantastisk film

PaLasse picture
PaLasse 1 år siden

god og sød film med en vigtig historie

4

Jeg kunne virkelig godt lide denne film og fik tårer i øjnene ligesom alle andre. Dialogen var nogle gange liiiige i overkanten og scenen i Anne Frank's hus ligeså, men bortset fra det, har jeg intet at indvende.

Se også filmen "If I Stay."

Marlene picture
Marlene 1 år siden

Bogen vs. filmen !!!

5

Altid det store spørgsmål, hvor bogen oftest vinder. Selvfølgelig.

Og dette er ikke nogen undtagelse - men med så mange andre film, der er bygget efter en bog, så da rulleteksterne begyndte at køre over skærmen, følte jeg en hvis glæde over lige netop denne film.

Den er varm og livsbekræftende - omend med nogle klichéer hist og her. Men en film uden, er alligevel ikke nogen god film i min optik :)

Den rammer en nerve - og går lige i hjertet :) Kan klart anbefales til en gråvejrs dag, hvor lune popcorn og en boks kleenex hører sig til!

God fornøjelse!

Marie picture
Marie 1 år siden

Fantastisk!

6

Jeg græd hele vejen igennem. Man fornemmer virkelig hvordan de har det, og man bliver virkelig rørt af deres individuelle problemer hele vejen igennem filmen. helt fantastisk film!

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Har du ikke en profil? Opret en profil.
Anonym picture
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Mest ventede Film