En du elsker

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående kuldslået og forpint stemning. I enkelte scener ser vi vold, dels hvor en kvinde slår en mand og dels omvendt. Vi ser voksne grædende og ramt af angstanfald. I en scene ser vi en afdød, og et forstenet barn, som har fundet den døde nære slægtning. Da filmen imidlertid ikke beskriver de voldsomme scener udpenslet, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
24.04.2014
Originaltitel: 
En du elsker
Genre: 
Spilletid: 
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
Særvisning, Originalversion, Med danske tekster
4.6
4
Din bedømmelse: Ingen (154 stemmer)

Buzz-o-meter

Resumé

Filmen 'En du elsker' handler om Thomas Jacob, der er en verdensberømt singer-songwriter fra Sverige, der har slået sig ned i Los Angeles. Bag sig har han både brændte broer, et misbrug og masser af succes.

Da han vender hjem til Danmark for at indspille sit nyeste album, konfronteres han med sin voksne datter og hendes søn, den 11-årige Noa. Snart bliver Thomas, mod sin vilje, tvunget til at tage sig mere af sin familie og ikke mindst sit barnebarn.

Bag filmen, om den isolerede kunstner og hans nærmeste familie, står Pernille Fischer Christensen, der tidligere har instrueret ’En soap' (2006), ’Dansen’ (2008) og ’En familie’ (2010).

For fjerde gang har hun skrevet sit manuskript i samarbejde med Kim Fupz Aakeson, og for tredje gang arbejder instruktøren sammen med Trine Dyrholm.

Den altoverskyggende hovedrolle, som en klon af Steen Jørgensen og Leonard Cohen, spilles af Mikael Persbrandt. Den svenske stjerne, der spillede Beorn i ’Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark’ (2013), er også april-aktuel med dramaet 'Mig ejer ingen'. (copyright: kino.dk)

Mediernes anmeldelser

  • Berlingske

    Berlingske

    4

    "Det er skuespillet, der holder dampen oppe i denne fortælling, der lider under et dybt forudsigeligt plot [...]." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    BT

    4

    "Selvom handlinger måske er vel forudsigelig, så er 'En du elsker' en flot, fængende og velspillet film." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    Ekstra Bladet

    6

    "[...] intet mindre end en imponerende musikalsk, følelsesmæssig bedrift af det store, kyndige kollektiv, der her agerer foran og bag kameraet." (Jacob Ørsted)

  • Filmland P1

    3

    "[...] den her gang virker konstruktionen i mødet mellem forskellige mennesker og modsatrettede poler for akavet [...]." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    Jyllands-Posten

    3

    "[...] havde det ikke været for skuespillernes evner til at formidle, at der i det mindste foregår et eller andet under overfladen, ville man hurtigt få mistanken om at karakterernes sjæle svømmer i overordentligt smult vande." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    Politiken

    4

    "'En du elsker' fungerer solidt som begavet mainstreamunderholdning." (Kim Skotte)

  • Radio24syv

    "Den grundstøder ikke fuldstændigt men går på nogle skær ind imellem i forhold til klichéerne." (Rikke Rottensten - Femina)

  • Weekendavisen

    Weekendavisen

    "Den er ren og klar som dagen. Den bevæger uden at lefle. Man letter ganske vist ikke fra jorden. Men man knuser den ventede tåre til slut." (Bo Green Jensen)

lars picture
lars 2 uger siden

Der magler noget

2

Altså ikke en film som går igennem , det er ligesom at der mangler noget.

Sissalina picture
Sissalina 2 år siden

God Musik

En noget 'mørk' film ... lidt langtrukken- ikke rigtig dårlig men heller ikke rigtig god... syntes Tina Dickows musik til film med MP's lidt Leon Cohen agtige lyd, var godt

Trine picture
Trine 2 år siden

Kedelig

1

Synes at traileren lagde op til en virkelig god film, desværre var traileren udelukkende baseret på alle filmens "hæjdepubkter" og den var Tom for spænding, kedelig og virkelig langtrukken... Spild af penge at se den i biografen..

rikke  picture
rikke 2 år siden

Fantastisk

5

fantastsik Musik
fantastsike følelser
smukt skuespil
rørende og ærlig historie
MUST SEE!!!

Teresa picture
Teresa 2 år siden

God film

5

En god film, der tager én igennem de fleste følelses senarier.

Godt skuespil af Mikael Persbrandt og Trine Dyrholm.
Vi var godt underholdt hele vejen igennem.

Lise picture
Lise 2 år siden

Dejlig film

En rigtig god film, som siger en hel del om følelser, som man ikke umiddelbart skulle tro var der.
Godt spillet af Michael Persbrandt og Sofus Rønnow.

God musik, vidste ikke at Michael Persbrandt kunne synge så godt.

Ullaliv picture
Ullaliv 2 år siden

En du elsker

2

Ikke særlig god film. Den pegede på nogle ting og forholdt sig ikke til noget overhovedet. ALT hænger i luften

Martin S picture
Martin S 2 år siden

Meget rørende og velspillet film

5

Jeg var positivt overrasket. Fantastisk skuespil og smuk musik.

Jonna picture
Jonna 2 år siden

Flotte præstationer

6

Mikael Persbrandt leverer som altid en supergod præstation og drengen Sofus Rønnov gør det lige så godt. Udtrykker alle følelser fantastisk. Øvrige medvirkende gør det også godt, men det må nok siges, at det er Sofus' og Mikael Persbrandts roller, der bærer filmen.
Virkelig en film man tænker over, når man forlader biografen!

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Har du ikke en profil? Opret en profil.
Anonym picture
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse

Mest ventede Film