Dykkerklokken og sommerfuglen

Den 8. december 1995 blev Jean-Dominique Bauby ramt af en hjerneblødning. Den 42-årige familiefar og succesrige chefredaktør på det højtprofilerede modemagasin Elle er med ét forvandlet til en levende grøntsag - fanget i den tilstand, lægerne kalder locked-in-syndrom: Hans mentale
ressourcer er ubeskadigede, men hans krop er fuldstændigt lammet.

Han er som fanget i en dykkerklokke. Ved at blinke med det ene øjenlåg i et morselignende kode-system dikterer han sine indtryk fra sygesengen og rullestolen, sine overvejelser, drømme og erindringer, der melder sig med særlig styrke i den tilsyneladende umulige situation.

I sit ultimative fangenskab finder og raffinerer Bauby
en anden frihed: Forestillingens, tankeflugtens og bevidsthedens sommerfugleagtige frihed.

Han nedfælder sine erindringer i 'Dykkerklokken og sommerfuglen', der er gennemsyret af det eksistentielle perspektiv, som de fleste af os paradoksalt nok først får, når der er gået galt.

Julian Schnabels 'Dykkerklokken og sommerfuglen' høstede stor anerkendelse på dette års Cannes Film Festival, hvor den amerikanske instruktør blev hædret med Best Director Award.