Dunkirk/Warner Bros.

Dunkirk

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en ildevarslende og dramatisk grundstemning. Den indeholder adskillige realistisk fremstillede scener med intense krigssituationer, herunder nedskydning og bombning af desperate soldater. I flere scener ses paniske personer være ved at drukne under klaustrofobiske forhold i synkende skibe og nedskudte fly. I en scene ses en druknende soldat brænde ihjel, da han må søge mod den brændende havoverflade efter ilt. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15, og den får derfor en 15års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
20.07.2017
Originaltitel: 
Dunkirk
Spilletid: 
1 time 47 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, 70 mm 2D, IMAX 2D, Supreme 2D, Babybio, Seniorbio, Level 7 2D
Billetter
5
5
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1150 votes)

Resumé

Filmen 'Dunkirk' skildrer evakueringen af allierede tropper fra stranden i Dunkirk, Frankrig, under Anden Verdenskrig.

De ca. 400.000 soldater - primært fra Belgien, Frankrig og Storbritannien - er fanget som levende skydeskiver omringet af fjenden fra fastlandet, havet og ikke mindst luften. De udmattede unge mænd kan se de engelske kyster i horisonten, men hæren kan ikke sende en storstilet redningsaktion. Nu er det op til de civilie sjæle at gøre en indsats.

'Dunkirk' er ganske vist en krigsfilm, men når instruktøren hedder Christopher Nolan, forventer man noget helt særligt. Derfor er det intet under, at hans nyeste værk kan kaldes for en actionfyldt krigsthriller, for med Nolan er intet ”bare”, hvad det ser ud til.

Plottet bygger på virkelige begivenheder, der fandt sted i Frankrig i 1940, og det gør filmen til Nolans første, der ikke er 100 procent fiktiv. Inception-instruktøren har selv skrevet manuskriptet og produceret. (copyright: kino.dk)

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Nolan [...] gør det så effektivt, at de 107 minutter opleves som en spændingsmæssig skruestik, der bare strammes og strammes og bakkes sublimt op af Hans Zimmers musik, der mimer krigens lyde og et stopurs tikken." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "... når lyset igen tændes, sidder 'Dunkirk' ikke alene på nethinden. Det britiske mod og Nolans budskab sidder også i marv og ben." (Henning Høeg)

  • Jyllands-Posten

    "Tyske Hans Zimmers musik er effektivt reduceret til et pulsslag, der giver nerve til de smukke billeder, og klipningen mellem historierne skaber en spændingskurve, der forplanter sig fra lærredet og ned i salen." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Med 'Dunkirk' har engelske Christopher Nolan lavet sin mest realistiske og forudsigelige film, og den holder spændingen intenst og nådesløst fra første til sidste billede." (Dorte Hygum Sørensen)

Kommentarer

Wayne

Dybest set kunne filmen have mange andre prædikater end "Krigsfilm". Flugt - eller Redningsauktion, ville i grunden være mere rammende.

Bortset fra nogle få "Dog Fights" - så ser vi aldrig regulær kamp, men oplever den som den grufulde og oftest klaustofobiske situation de fleste soldater befinder sig i.

Scenen er en af 2. verdenskrigs mindre flatterende - nemlig da England valgte at stikke halen mellem benene, og flygte over hals og hoved fra de grumme tyskere. Vel vidende at de franske styrker blev tilbage og blev slagtet.

De egentlige helte var de almindelige engelske bådejere, som med fuld risiko tog turen over for at hente drengene hjem. Samtidig var regeringen underlig passiv, og ville ikke risikere noget - det er i hvert fald Nolans dom.

Nolan formår med enkelte og fine greb at illustrere den desperation, den skam og den offervilje som enkelte individer gennemlevede.

Det er en umådelig smuk antikrigsfilm, hvor Nolan igen demonstrerer stort overskud og binder mange sjæles fortællinger sammen.

Krig er grufuld - og med livet som indsats ser man ofte både de værste og de bedste sider ved den menneskelige natur.

Oscar kandidat? Det er der næppe nogen tvivl om.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Steffen

Voldsom film på alle mulige måder -
og voldsomt anbefalelsesværdig.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Frank

Jeg forstår helt kritikken af dem der ikke forstår filmen og hvad plottet rent faktisk går ud på, de gik ind og forventede en storfilm med EN handling og EN tråd med EN hovedperson de kunne sidde tilbagelænet og følge en krigsfilm med storslåede scene'r som i Saving Privat Ryan og den slags.
Men filmen følger private personers, soldater, sømænd og piloters historier på hvad der virkeligt skete, skildret ud fra de fortællinger der findes fra den dag i historien.
Godt lavet, lækre lyd scener når man kunne høre der blev skudt fra Højre el Venstre osv.
Smukt fortalt og klippet de rigtige steder (de fleste gange)
Der er lidt smuttere og plads til forbedring.
Men forvent og se en super godt lavet dokumentar og ikke en krigsfilm med ET plot.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Peteruser/701124

Dunkirk er en krigsfilm, fordi den foregår i en krig. Men den handler ikke rigtig om krig. I stedet handler den om det, der får mennesker til at udføre handlinger - gode som mindre gode - som for udenforstående synes uforståelige. Udsæt et menneske for tilstrækkeligt stort pres, og det vil træde ud af sin karaktér - eller sådan kan det se ud for andre. For måske vi alle bærer på de samme potentialer for at udføre handlinger, som ingen - os selv inkluderet - kunne forestille sig at udføre. Det være sig en heltedåd som en kujonagtig handling.

I Dunkirk bliver vi på mesterlig vis taget med ind i den rå virkelighed, der frembringer disse former for handlinger. Som vidner ser vi på, mens filmens ofre for denne virkelighed enten nedbrydes eller opbygges, resulterende i hvad vi normalt opfatter som enten heroiske eller forkastelige handlinger. Filmens kunst er, at vi bringes til at have ondt af helten og sympati for skurkene - fordi vi kender baggrunden for deres handlinger. De forkerte valg bliver ikke mindre forkerte, blot mere forståelige.

Se filmen!

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Gustav

Undskyld mig, men sikke noget bras.
(Først undskylder jeg igen, idet at der er godt med længde på denne anmeldelse, men ærlig talt kan jeg ikke se hvorfor folk finder den så fascinerende god, så jeg prøver at bryde filmen ned. Derudover betyder det også at jeg snakker i detaljer om filmen, så hvis intet skal spoiles (filmen er alt for forudsigelig til at man kan kalde det det, men nuvel) så undlad at læse min bedømmelse.)

Ja, ikke alle vil være helt enig med min bedømmelse af Christopher Nolans seneste sommer blockbuster, men den tiende film i en række af fantastiske film (gradvist stigende, med Inception og Dark Knight som værende de bedste efter min mening) var håbet, at den tiende ville være præcis lige så stor og fantastisk som enhver anden Nolan film. Det var den ikke.

Ikke bare det, at Nolan udelukkende har lavet fantastiske film gav indicier om storhed, men også castet, Zimmers musik og idet hele taget historien Nolan havde valgt at filmatisere, virkede spændende. Det lod til at blive en tiende fantastisk film, som skulle genses til dommedag, ligesom de fleste af hans forrige. Intet af ovenstående resulterede dog i en god film.

Og det er selvom det blevet prøvet. Hans Zimmer er jo uden tvivl en af de største komponister når det gælder nyere film og deres soundtracks, men der er faktisk ikke meget at komme efter. Stadig et fint stykke musik som intensivere kedelige scener, men efter dets første anvendelse er det lidt tørt og hørt. Og selvom man kan diskutere om hvorvidt hans forrige soundtracks lyder meget ens, så er Interstellar og Inception og ikke mindst the Dark Knight (for bare at nævne de han har lavet med Nolan (og dermed ikke Gladiator, Løvernes Konge m.m.)) og her rækker det ikke. Og det er nok ikke rigtig hans skyld. Fordi når det så kommer til stykket, så er netop afsnittet her om Zimmer den eneste gode ting at sige om filmen. Beklageligvis. Og her er hvorfor.

Ikke nok med at Nolan er et fandens geni når det kommer til nytænkende fantastiskheder og originalitet hvor der ikke ventedes det, så er han fantastisk til karakter skabninger, karakter udvikling og især dialogen der føre dem dertil. Hans arbejde med hans bror førhen har tydeligvis resulteret i afsindig genial dialog, som både kan være motiverende taler, oplysende, og dog stadig underholdende, forklaring, karakter ark eller noget helt andet, men på alle punkter er Dunkirk en skuffelse. Ikke nok med at filmen knap nok begiver sig i ikkemaskinel audio, så er den lille smule dialog der dog har fundet sin vej ind i en 2 timer lang film, fuldstændig ligegyldigt, intetsigende og hørt før. Intet af Nolans magi ses (og især ikke høres) i denne film. Og det er et kæmpe nederlag, når han står bag film med fantastisk dialog som Memento og The Prestige.

Men er det bare dialog, eller nok mere mangel deraf, der skaber den kedelige og ubrugelige film der er Dunkirk? Nej. Ellers ville jeg ikke være sådan ude efter den. Filmen havde nemlig al mulighed for at være Nolan, men det var den ikke på samtlige punkter. Nu til plottet.

Så plottet bliver sådan set fastsat efter de første 30 sekunder. En flok modige britiske soldater vil gerne hjem fra den franske kyst under anden verdenskrig. Fint det skæres ud i pap, men dernæst ser vi en overlevende person (som formodes at være hovedpersonen? Ved det faktisk ikke helt…) søge ned til kysten. Der står han og venter resten af filmen, udover de 3021 gange han stiller sig op på en båd, som så synker. Sikken overraskelse. Især efter den 1203 gang. Derudover er jeg ikke sikker på om der var en egentlig karakter man fulgte på kysten, tror det, måske var det Harry Styles som var så omdiskuteret, aner det ikke, belysningen af klippene var skod, og de var hele tiden ved at drukne. Og så stod de altid i grupper af folk man ikke kunne se fra hinanden, som alle sammen stereotypt ikke skilte sig ud fra hinanden. Udover at der var en der råbte og en der ikke gjorde. Og filmen gav aldrig karaktererne navne, endnu en forsikring for, at der ikke blev skabt nogen form for indlevelse i karaktererne. Og den slutter med at de ender på en båd der synker, og så hen på en ny båd, som ikke synker, og så tager de hjem og føler at de har fejlet, men takket være at det britiske folk mangel for forståelse for, at det er et nederlag (eller også er det ikke, men det ligger hele filmen op til, samt en lang togscene med Churchill tale (som jo aldrig er hørt før)), så bliver de fejret, og så er de godt tilfredse med sig selv, selvom krigen langt fra er slut. Altså siger denne del af plottet ikke en skid, udover at der var nogle børn der alle sammen lignede hinanden, som havde svært ved at svømme og i hvert fald ikke kunne sejle.

Plot del 2. En pilot. Se nu skulle det ellers være godt! Tom Hardy i en Nolan film! Woooo!
Men nej.
Tom Hardy spillede pilot der ikke vidste hvor meget benzin flyveren havde, så hans dialog var udelukkende at gentage at han ikke havde meget benzin. Og så fløj han i cirkler som ikke føltes intenst og ikke føltes som om at der var noget på spil, selvom filmen prøvede skidt at sige der var, men det var der ikke rigtig. Og så efter at have fløjet i cirkler 4 gange, så lander han flyet og sætter ild til lortet. Måske var det filmens eneste budskab: du bliver nok rundtosset af at se den og så fyr op under skidtet bagefter. Sikken karakter.

Plot 3. Båd i havet.
Båd i havet havde til formål at være civilbefolkningens synspunkt, og at vise hvor heltemodige de var. Det lykkedes ikke rigtig. Først og fremmest bliver de udstillet som idioter, som bare gør det for at gøre det, og som intet rigtig har på spil og som man ikke rigtig holder med eller imod. De redder en pilot, så redder de en pilot, så slår en dreng sig på hovedet, hvilket bliver filmet så skidt, at man ikke ligger mærke til det, så redder de nogle flere fra en anden båd der lige er synket (ja, den havde I ikke set komme), og så sejler de hjem.

Der var i alt to karakterer der kunne have været interessante i den her film. Drengen der sejlede med faren ud på båden og den første pilot der faldt. Drengen lod til at være den eneste man kunne følge, den eneste der lod til at være en karakter. Men så, idet at piloten (spillet tilstrækkelig fint af Cillian Murphy og dermed den eneste der lavede skuespil, det var dejligt at have med i en film faktisk) kommer til at vælte vennen i en scene så dårligt filmet, at man ikke ligger mærke til noget af det. Faldet gør ham så først blind, som gør den første dreng meget vred, men så ændres drengens karakter idet den vennen pludselig dør lidt efter uden egentlig grund. Så er han egentligt lidt ligeglad med vennen, og prøver at beskytte Murphys pilot-karakter, men så slutter filmen med at drengen ser piloten se liget, men er ligeglad, eller ikke ser den og derfor ikke ved det (filmen gør ingen af delene tydelig) og derfor siger filmen ikke og en skid.
Alle tre dele at plottet er intet sigende, plottet springer indover hinanden (hvilket er fint normalt (gode gamle Nolan, ikke? Nej.)) men i stedet er det bare samme scener vist med et nyt kamera 4 gange, så man ved hvad der sker og ødelægger al suspens der kunne have være.

Altså: Plottet er lort, skuespil var undladt i filmen, dialog var undladt i filmen, tyskerne var undladt i filmen (ikke at det ville gøre megen en forskel) og musikken blev kedelig, fordi musik skal underbygge alt det førnævnte, så det var bare generelt musik-underbygget lort.

Det var virkelig en skam, Nolan er absolut (eller var?) en af mine yndlings instruktører, men nu spørger man lidt sig selv, om det bare var gode film med gode historier og ikke så meget en god instruktør bag. Og det er sateme ærgerligt, nu hvor der ellers gik så fint.

Filmen var ikke bare en røvkedelig krigsfilm uden budskab og som spillede på den patriotiske ånd, og som ikke levede op til Nolans filmark, den var generelt en dårlig film som langt hen af vejen ikke havde styr på en skid. Og jeg var ellers lige helt oppe at køre over Nolan/Hardys Bond tingeling, det skal så genovervejes, men hvis det sker så vælger de forhåbentligt at lade Jonathan Nolan om at skrive det.

Jeg ville aldrig anbefale filmen, og har på Kino givet den chok rating, men det er svært at holde jer fra at se den. Jeg er tydeligvis en minoritet (selvom jeg var inde at se den med andre der var enige), så det kan være at jeg er helt fra den. Men lidt film forståelse prøver jeg at prale mig med, og det lod til at Nolan ikke havde da han lavede den her. Så se den og vær uenig med mig, eller åben øjnene op for hvor dybt frustrerende dårlig den var.

Afslutningsvis vil jeg ende som Dunkirk. Jeg havde det meget som den franske(?) soldat som åbenbart havde sovet igennem hele evakueringen (om han var fransk eller bare sov tungt vides ikke, scenen skulle være smuk og god fordi en kedelig flåde admiral karakter bliver alene tilbage på en strand uden både og hjælp for at nedstirre de tyskere der kom nærmere og som han havde ignoreret op til det punkt, selv efter at de sank en af de utallige både der kom til skade under filmningen af denne skod film). Nok om det, jeg havde det som den franske: Jeg følte virkelig ikke jeg havde noget valg hen mod slutningen, andet end at flygte.

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)
Liva Filippa

Vi kan godt spille kort

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Marianne

Jeg vil strække mig så langt, at jeg godt kan se den flotte filming, men resten kedede mig gudsjammerligt. Der er absolut ingen historie, og man skal jo have sovet gevaldigt i timerne, hvis man aldrig har hørt om evakueringen fra Dunkerque.
At nogle; især professionelle anmeldere anser filmen for at være bedste krigsfilm nogensinde, er ubegribeligt.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Ozanuser/684426

Ærgerligt at du misser det geniale ved den her film. Og ærgerligt at du ikke kan være fair i din bedømmelse. Cinematography, editing og practical effects brugt i denne film alene burde lande den på minimum 3 stjerner. Det er et mesterligt håndværk (plot og karakterer til side).

Hvad angår karakterer. Det har været Nolan's intention fra dag ét, at filmatisere denne begivenhed som en kollektiv indsats og ikke få individer som er heltene. Det er netop derfor at "hovedrollen" i denne film hedder Tommy, et navn som siden første verdenskrig er blevet brugt til at betegne en "britisk soldat". Det er også derfor at du ikke kan se forskel på personerne på stranden. Det er ikke individet du skal ha empati for, men alle involverede. Alt skuespil og dialog er holdt til et minimum for at tillade seeren at sætte sig selv ind i skoene af det perspektiv man følger på given tidspunkt. Et simpelt eksempel på dette, se plakaten til Interstellar. Den minder i princippet meget om plakaten til Dunkirk. Men med Interstellar har du Mathew McConaughey som kigger mod kameraet. Det er en karakterdreven film. I Dunkirk ser du en anonym soldat bagfra og hans perspektiv på krig og kaos.

Jamen hvordan skaber Nolan så empati for disse soldater? Han gør det via lyd og visuelt arbejde. Han prøver ikke nødvendigvis på at fortælle en historie. Han prøver på at skabe en filmisk oplevelse som forsøger på at overføre én simpel følelse til seerne: håbløshed! Det er derfor du ser de her mennesker fejle gang på gang, det er derfor du ikke får de her typiske cliché "bonfire-stories" om hvem der venter på den enkelte soldat derhjemme og at han har en datter han aldrig har set osv. Det her er en redningsaktion med et tikkende ur fra første sekund af filmen. Der er ikke tid eller plads til de her ting. Her holder Nolan realismen på det højeste niveau. De her soldater kender ikke hinanden, de vil bare væk derfra. Og netop derfor er Nolan's teknik i denne film "show, not tell". Du lærer dine karakterer at kende igennem beslutninger og handlinger. Den unge dreng beslutter sig for at hoppe på båden og drage ud i en krigszone. Tom Hardy's karakter beslutter sig for at ofre sig selv ved ikke at vende snuden om mod England. Du ser Tommy bakke op om en total fremmed fransk soldat. I sidste ende behøver du ikke navnene på disse karakterer, for det kunne have været dig der tog de beslutninger.

En anden teknik brugt til at overføre følelsen af håbløshed og desperation er netop de perspektiver man følger. Du ser aldrig nogen general flytte brikker rundt på et kort og lægge planer, du ser aldrig tyskernes perspektiv. Du er i en komplet uvidenhed omkring hvad der foregår, præcis som soldaterne er, hvilket gør det mere realistisk, mere overbevisende og mere skræmmende.

Jeg nævner ikke engang sound-design og Hans Zimmer! Hvilket i sig selv er et mesterværk. En ting jeg godt kan forstå nogle mennesker vil have problemer med er, om Nolan har formået at skabe empati uden karakterfordybelse, hvilket jeg er 100% åben for. Men jeg synes desværre at hele pointen med denne film er gået over hovedet på dig.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Gustav

Ikke helt, dog. Jeg er klar over budskabet Nolan prøver ihærdigt at give videre til os, seerne, men det føler jeg ikke lykkes. Selvom at din kommentar er langt mere dybdegående end andres, og at jeg kan forstå ideen bag det meste, så kan jeg bare ikke se det i udførelsen.

Korrekt, ideen var ikke at der var specifikke karakterer man skulle følge. Det argument har jeg hørt. Men fra starten af introducere han tre synspunkter, tre helte, tre hovedkarakterer. Ergo bryder han selve den idé med det samme. Fordi, ja, når han filmer stranden blive angrebet, så er det det eneste tidspunkt man har den mindste smule form for menneskelig empati for dem, men det er 4 minutter af filmen. Og så er det over og tilbage til Tom Hardy og Mark Rylance og Cillian Murphy (for slet ikke at nævne at Kenneth Branagh af en eller anden grund var med i den her film??!), som ikke er blevet castet for at spille en sammenkogning af britiske soldater.

Dernæst Tommy argumentet. Det modargument der siger det hele for mig er: Var der en der hed Tommy? Det blev aldrig nævnt i filmen. Hvis man spiller på et navn, så oplys navnet for pokker.

Desperation følte jeg aldrig nogen af dem følte. Det er sgu nok grundet skuespillet, eller mangel af samme. Murphy, som sagt, var den eneste der faktisk opnåede det, og lidt desperation var der, selvom det var lidt i overkanten. Ellers havde alle håb og tro og tillid, og når noget gik skidt, så blev det løst med det samme. Jeg var aldrig bange for om nogen kom til skade, også fordi når der endelig var en eller to der blev skudt, så hørte man et lille råb, og så var det glemt. Der var ingen følelse af håbløshed, selv når det burde være så enkelt at skabe det.

Visuelt? Den var grå og mørk og kedelig. Jeg har fået at vide at den skulle være fantastisk i IMAX, men hvis en film ikke er god uden 100 kroner oveni og specielle redskaber så er det bare ikke godt nok. Filmen så kedelig ud, der var intet der føltes intenst, der så bare ud som det gjorde.

Sidst nævner du Hans Zimmer. I min bedømmelser kan du også se, at jeg på ingen måde angriber hans værk. Det var udemærket i filmen, men hvis det havde været ind over en film der rent faktisk var god, så ville det sikkert betegnes som et mesterværk, og ikke god musik bag kedelige scener.

I forhold til stjerner, så har jeg givet Dunkirk chok-rating, fordi jeg havde en dårlig følelse da jeg gik fra biografen. Jeg ville slet ikke kendes ved den. Omså Nolan klippede lidt i det nogle gange synes jeg er irrelevant. Det at jeg havde så dårlig en følelse, da jeg forlod filmen, synes jeg ender i 1/6. Som kun få film har fået mig til at føle. Og hvordan kan det være en Nolan film vi snakker om?! Det er fuldstændig uforståeligt for mig. Øv altså.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Ozanuser/684426

Som sagt, jeg kan 100% acceptere at udførelsen måske ikke er god nok. Jeg er enig i at empatien er utrolig svær at skabe med den metode Nolan benytter sig af og dermed er det fuldstændig op til den enkelte seer's opfattelse af det visuelle og lyden. Og til det bliver jeg nødt til at sige, den her film skal opleves i IMAX! Filmen er optaget 75% i IMAX, hvilket jeg faktisk mener er rekord. Det er en cinematic experience i en helt anden klasse. Især lyden var helt fantastisk. Der mærker du virkelig intensiteten. Og som filmelsker kan du da ikke mene at en film skal kunne give dig samme oplevelse, ligemeget hvilken kvalitet du ser den i?

Ja, du bliver introduceret til tre synspunkter/perspektiver, det er dog ikke ensbetydende med at det er et karakterdreven synspunkt. For mig at se bliver disse synspunkter benyttet som objective "vantage-points". Grunden til opdelingen er igen at understrege "collective heroism", som kom fra de tre fronter. Det er igen derfor vigtigt at understrege den relativt anonyme karakter man følger. Så det er ikke fordi han bryder idéen med det, han bruger blot karaktererne som et medium til at inkludere dig.

Og dit modsvar til Tommy argumentet forstår jeg udemærket, men hele diskussionen i sig selv er så paradoksalt, for det er netop meningen at du ikke skal kunne hans navn, da navnet indikerer "enhver britisk soldat". Det er ikke almen viden for folk udenfor Storbritanien, så det var mere et argument til at forklare tanken bag hans karakter.

Alt i alt har jeg forståelse for nogle af de ting du nævner. Jeg skulle også selv lige tygge lidt på den, da det er en meget anderledes film. Og i sidste ende er det vel et spørgsmål om man følte empati for dem eller ej. Og det kan jeg respektere. Men stadig, som filmelsker kan jeg ikke andet end at sætte pris på det håndværk Nolan laver i filmen, alt andet lagt til side. Manden har bygget 8 identiske krigsfly til denne film. I alle optagelser er de rigtigt i luften. Når de styrter er det et rigtigt fly. Bådene der synker er ægte. Der er absolut minimal CGI (hvis der overhovedet er noget), hvilket jeg fryder mig ved! Det alene vinder min respekt.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.