Dum og dummere 2

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en gennemgående crazy-humoristisk grundstemning, og rummer mange absurde, komiske optrin. Enkelte scener rummer forfølgelser, slagsmål og knivkasteri. I en drømmescene angribes en mand af ninjaer og dræbes med knive, samt en Ninja får et madfad kastet voldsomt i hovedet, så det borer sig ind i det. Scener som denne har dog mere karakter af komisk, tegneserieagtig vold kendt fra tegnefilm som Tom og Jerry, og vurderes kun at ville kunne virke skræmmende på de yngste børn.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
27.11.2014
Originaltitel: 
Dumb and Dumber To
Genre: 
Spilletid: 
1 time 50 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
3.8
3.5
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (275 votes)

Resumé

Komedien 'Dum og dummere 2' fortsætter 20 år, efter dummernikkerne Harry og Lloyd tog turen til Aspen for at aflevere en kuffert fuld af penge til dens retmæssige ejer.

Harry er nogenlunde velfungerende og besøger ofte sin ven Lloyd, som er endt som noget nær en grøntsag. Men da det viser sig, at Lloyd i virkeligheden bare har spillet skuespil i 20 år, aftaler de gamle, mindre intelligente kammerater at tage ud på et nyt eventyr for at finde det barn, Harry ikke vidste, han havde.

'Dum og dummere 2' genforener for første gang makkerparret Jim Carrey og Jeff Daniels siden deres succes med den første film i 1994. Efterfølgeren byder på endnu et road trip gennem landet for at finde Harrys datter, som det viser sig, at Lloyd har et godt øje til. Instruktørerne er igen brødrene Bobby og Peter Farrelly, som dels stod bag etteren, men også har vist deres talent for gakket humor i Vild med Mary og Jeg, mig og Irene. (copyright: kino.dk)

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] der er masser at grine af i 'Dum og dummere 2', og i den henseende er filmen en gave, der bliver ved med at give som en prut i en proppet folkevogn." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "[...] begge hovedrolleindehavere nyder tydeligvis endnu en gang at være dumme, grimme og ikke så lidt irriterrende. [...] Daniels og Carrey serverer slapstick, så det er en fornøjelse." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "En knap så morsom gentagelse af etteren, med genbrug af mange af de samme jokes, der for det meste foregår langt under bæltestedet." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Hvis ikke man er med på den, er 'Dum og dummere 2' et glimrende bevis på at mennesket bliver dummere og dummere. Hvis man griner højt, kan man til nøds argumentere for, at menneskehedens humor har nået et yderst komplekst stadie." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "[...] en blodfattig og småklam omgang vulgariteter, der på ingen måde har potentiale til at blive en komisk klassiker." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "[...] selv om - eller fordi - ingen vittighed er for plat for Farrelly-brødrene, er 'Dum og dummere 2' stadig ikke så dum endda." (Kim Skotte)

Kommentarer

Lars Michael

Altså jeg bliver nød til at sige at filmen er på mange måder noget være plat,
Men når det er så sagt så bliver man i godt humør af filmen .
Nogle sjove scener der er med, okay skuespil osv.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Simon

1eren er bedre, ingen tvivl der. Først og fremmest: Jim Carrey og Jeff Daniels er for gamle. For det andet: Plottet har stort set ikke rykket sig. Jo jo, selvfølgelig ikke helt det samme, men de kører i en bil, over Amerika igen. Lloyd bliver forelsket, der kommer en ond med på køre turen, og dør lige som Joe gjorde i 1eren. Men man bliver da underholdt. Det med peanut-butteren er total sjovt. Men filmen er god nok.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Claus

Så fik man set dum og dummere 2.

jeg er endig med jer alle sammen at filmen er alt!! for sent ud, der skulle ikke være gået så mange år for vi fik en efterfølger. Hvor en første er en sjov film den beste jeg så da jeg var barn/ung. jokes er ikke rigtig gode og bliver dårlig længer ind.

lide som WAYNE, vil jeg give den 3 stjerner for et god forsøg.

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)
Katrine

Hvis filmen var kommet som en efertfølger ca.5år efter den første
kunne det måske have gået men vi har en anden tid nu og skuespillerne en anden alder.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
S. Rico

Åbningsscenen er fantastisk. Bare synd at den allerede blev afsløret i traileren. Resten af filmen halter lidt bagefter, men er sådan set okay til en aften i selskab med vores yndlings idioter.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Frank

Bedre end etteren der helt klart var historisk.

En humoristisk film med en fantastisk start der dog ikke følges op. Grænsen mellem platheden og den intelligente humor opnås ikke, den er til tider skræmmende plat og usammenhængende, men bæres alligevel af gode skuespil præstationer.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Morten

Jeg fik betalt min billet, og det er jeg glad for.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Wayne

Den originale film var genial, men det skyldes nok i lige så høj grad Jim Carreys vanvittige energiniveau på det tidspunkt.

Det kunne sagtens have være gået mere galt, at genoplive sådan en klassiker end det gjorde. Når det er sagt, så er historien pænt ringe og jokes er værre end man burde forvente. At gentage en dårlig joke som at knytte bånd - James Bånd 3 gange, det er under rimelig standard.

Men 3 stjerner skal den have, for at give et behjertet forsøg - uden helt at falde igennem.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Hanadi

Det er en brandgod og morsom film i forhold til at det faktisk er en 2'er og dermed en fortsættelse af 1'eren. Jeg morede mig og grinede højt under hele filmen og selv da den var slut sad jeg stadig og lo af hele mit hjerte. Kan stærkt anbefales.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Henrik

Jeg ELSKER den første Dum & Dummere, og havde virkelig glædet mig til at se Carrey og Daniels gentage deres roller. Men hold da op, hvor blev jeg skuffet. Jeg tror det blev til max to grin under filmen.. Heldigvis kan man jo så gense etteren og grine langt mere over den. :)

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.