Du forsvinder

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en alvorlig, trist og jævnligt utryg grundstemning. Hovedpersonerne er gennemgående tyngede og bekymrede mennesker, som plages af alvorlig sygdom, uforudsigelighed og eksistentielle problemer, og flere scener er voldsomme, dramatiske eller har et seksuelt indhold. I én scene ser man to mennesker i en bil, som udsættes for et pludseligt og voldsomt sammenstød, og man ser deres hoveder dingle rundt og efterfølgende deres livløse kroppe mod bilens airbags. I en anden scene forsøger en mand at have sex med sin kone, scenen udvikler sig voldsomt, så det grænser til voldtægt, og parrets teenagesøn kommer pludseligt ind og bliver skræmt og ked af, hvad han ser. Hertil kommer flere scener, hvor man ser samme teenagedreng være ulykkelig og utryg, som da han fx finder sin livløse mor på et køkkengulv. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende eller grænseoverskridende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15, og den får derfor en 15års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
20.04.2017
Originaltitel: 
Du forsvinder
Genre: 
Spilletid: 
1 time 55 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, Danske undertekster, Seniorbio, Babybio, Strikkebio

Billetter
4.1
4.2
Din bedømmelse: Ingen (144 stemmer)

Buzz-o-meter

Resumé

Filmen 'Du forsvinder' handler om den respekterede skoleleder, Frederik, der bliver sigtet for at have stjålet 12 mio. kr. fra skolen.

Sagen er dog ikke så enkel, som den først lader til at være. Det viser sig nemlig, at Frederik har haft en svulst i hjernen de seneste tre år, og det har ændret hans personlighed drastisk.

Nu må hans hustru, Mia, og forsvarsadvokaten Bernard, der selv lever med en hjerneskadet kone, forsøge at få ham frikendt.

'Du forsvinder' er baseret på Christian Jungersens bestseller. Det er en tankevækkende fortælling om bevidsthed, erindringer og hjernens altoverskyggende dominans i vores tilværelse.

Dramaet er instrueret af Peter Schønau Fog, som slog igennem med den roste Kunsten at græde i kor (2006), men som siden primært har begået sig som projektdirektør på Den Danske Filmskole. (copyright: kino.dk)

Mediernes anmeldelser

  • Berlingske

    Berlingske

    4

    "... Trine Dyrholm leverer endnu en af de følelsesmæssige kraftpræstationer, vi efterhånden forventer fra hendes side i den helt centrale og svære hovedrolle." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    BT

    5

    "Peter Schønau Fog har lavet en vellykket filmatisering af Jungersens bestseller." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    Ekstra Bladet

    5

    "'Du forsvinder' er [...] en ubetinget vellykket film, der fortjener et stort og begejstret publikum." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    Jyllands-Posten

    4

    "... altid fænomenal og tryllebindende og ekstra stjerne-frembringende Trine Dyrholm ..." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    Politiken

    3

    "Det er en god historie, men det er ikke nogen let historie at omsætte til film." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    Weekendavisen

    "Fogs film leverer, som Jungersens bog, en stofrig og intelligent analyse af pæne danske menneskers hverdag." (Bo Green Jensen)

Ejnar picture
Ejnar 7 timer siden

Go film hvis man forstår den.

4

Hvis man ikke selv har haft psykiske sygdomme/lidelser inde på livet, tror jeg det er svært at få noget ordentlig ud af denne film. Man skal have været der selv for at forstå det. Ellers en ok film.

Spiderman picture
Spiderman 1 dag siden

Tja

3

Tror jeg ville få mere ud af filmen hvis jeg havde læst bogen. Men holder meget af danske film med et godt budskab så igen en udemærket oplevelse i biffens mørke.
Gad vide om ikke Robert og Bodil 2018 bliver præget af Nikolai og Trine som vindere.

kent picture
kent 1 dag siden

Ualmindelig lang

2

Det er en helt igennem god film hvis man vil have en aften uden noget sindsoprivende.
Rig mulighed for en lur, desværre.
Var tæt på at forsvinde men ville ikke forstyrre alle de andre i biografen

holger picture
holger 1 dag siden

Måske den bedste danske film nogensinde?

Det er kun få timer siden jeg så filmen sammen med min mor ...

Vi talte om den derefter, spiste noget og talte lidt mere. Jeg er min mors dreng og vi taler åbent sammen - selv Ødipus ville være platonisk jaloux. ;) Nej, filmen var også et følelsesmareridt for mig som kender til en komplet fucked up hjerne af erfaring, det organ som gør mig til mig og kunne leve mig ind Frederiks situation - der var smertelige paralleller. Min mor levede sig ind i Mia´s situation, og blev derefter lidt overrasket over de forskellige nuancer i hendes opfattelse af virkeligheden, da vi talte om det.

Problemet er, synes jeg godt om filmen fordi bogen, som jeg ikke har læst på forhånd, er fremragende? Blev jeg grebet så meget af fortællingen at jeg ikke kan bedømme skuespillernes og instruktørens præstation som forekom mig vel over gennemsnittet? Jeg ved det ikke, som lommefilosof, der sætter pris på temaer som fri vilje, personligt ansvar og retfærdighed og straf, tilkommer det mig at fælde en dom?

Tunge og meget gamle filosofiske spørgsmål bliver vendt og svaret forbliver rent faktisk - det ved vi ikke.

At få bekræftet ikke-viden provokerer.

Poul picture
Poul 2 dage siden

Langtrukken..

2

Fraværende karrikerede skuespilpræstation...formår ikke at få bogen vist på lærredet..

Lucas picture
Lucas 2 dage siden

Du Forsvinder tør at gribe ud efter stjernerne

5

Du forsvinder, tør at gribe ud efter stjernerne, og får fat i dem.

Har vi en fri vilje? Har vi en personlighed eller er det, som vi tror er vores personlighed, bare kemi i vores egen hjerne. De spørgsmål tager Peter Schønau Fogs anden spillefilm Du Forsvinder op.

Skolelederen Frederik får diagnosticeret en svulst i hjernen. Han mener selv, at han er rask, så han fortsætter sit arbejde på sin højt elskede skole, indtil han bliver afsløret i at have begået et alvorligt underslæb. Men var han sindssyg i gerningsøjeblikket? Var han ramt af personlighedsændring i forbindelse med sin hjernetumor eller gjorde han det med fuldt overlæg? Samtidig prøver Frederiks kone Mia, spillet af Trine Dyrholm, desperat at redde deres ægteskab, men det skal dog vise sig at blive svært.

Du Forsvinder er historien om menneskets frie vilje eller rettere, om vi har sådan en. Filmen er heldigvis også historien om en dansk film, der turde være ambitiøs, og stille krav til sit publikum. Vi har haft et stort problem i Danmark med film, der ikke har turdet stille krav til det danske biografpublikum eller være intelligente, filosofiske eller kreative, men det er ikke et problem med Du forsvinder.

Du Forsvinder stiller dog ikke kun krav til os som biografgængere, men også til sine egne skuespillere, Trine Dyrholm spiller hovedrollen Mia, der er Frederiks kone. Hun har mange sindssygt svære scener, hvor vanvittigt svære følelser er på spil, og hun brillerer næsten hver gang. Hun overspiller meget sjældent i denne film, hvilket hun tidligere har haft tendens til.

Den anden hovedkarakter er den anklagede skoleleder Frederik, der bliver spillet af Danmarks (måske) bedste skuespiller Nikolaj Lie Kaas, der ligesom Dyrholm har nogle meget svære scener, men han formår ligeledes at levere både i dramatiske scener og i de dybt tragikomiske. Skuespillet er generelt rigtig godt. Jeg var også meget imponeret af vores svenske ven Michael Nyqvist, der spiller Frederiks forsvarsadvokat.

Lars Knutzon gør det som sædvanligt fremragende i rollen som skolens bestyrelsesformand og Frederiks gode ven. Det er dejligt at se det grå guld også stadig kan levere. Og sidst, men ikke mindst Mikkel Boe Følsgaard, der i mine øjne er Danmarks største skuespiltalent. Han brillerer virkelig her som anklager, og forhåbentlig får det store udland også snart øjnene op for Følsgaards store talent.

Du Forsvinder er uden tvivl en film, man skal tage ind at se i biografen NU! Det er den bedste danske film i årevis, og Peter Schønau Fog: Jeg håber virkelig ikke DU forsvinder, fordi jeg vil have flere film som denne i Danmark; film der giver mig noget at tænke over lang tid efter, at jeg er gået ud af biografen. Film, der tør at gribe ud efter stjernerne, og får fat i dem. 5 af dem mere præcist.

conny picture
conny 2 dage siden

Du forsvinder- en super god film

6

Spændende film med dygtige skuespillere.fangede vores opmærksomhed hele vejen igennem.

Lotte picture
Lotte 3 dage siden

Så ringe..

1

Min veninde og jeg havde besluttet os for at skulle ind og se "Du forsvinder" i går.

Udfra de reklamer i tv'et syntes vi den virkede spændende.

Generelt blev vi meget skuffet og kan bestemt ikke anbefale filmen.

Jeg har aldrig forladt en biograf før lyset bliver tændt og filmen er slut.

Men efter ca 45 min. var det hvad vi valgte at gøre.

Aldrig har jeg været så skuffet over en film, om den er blevet bedre senere hen ved jeg jo selvfølgelig ikke.

Filmen var ifølge min mening langtrukken og kedsommelig. Der blev hoppet i tiden allerede fra start og det var ikke rigtig noget man blev gjort opmærksom på.

Jeg fik det indtryk af traileren at filmen handlede om at Frederik blev syg og hvordan det påvirkede ham og hans families liv.

Det jeg har set af reklamer/trailer for filmen bliver man ikke gjort klar over det hele rent faktisk løber hen over en retsag.

Berit picture
Berit 3 dage siden

Stærkt drama

5

Supergode skuespilpræstationer og et plot der er så tilpas hverdagsagtigt at det var let at blive fanget fuldstændig

Rita picture
Rita 3 dage siden

Lang og usammenhængende

1

Gode skuespilpræstationer kan ikke holde filmen sammen, historien er langtrukken og filmen kunne på ingen måde holde mig fanget, 2 timer af mit liv, jeg ikke får igen.

Anmeld selv filmen

Glemt‌ adgangskode?
Har du ikke en profil? Opret en profil.
Anonym picture
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse
CAPTCHA
This question is for testing whether you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Brugernes Top 10

Anmeldernes Top 10

Mest ventede Film