DKT 2015: Jægerbruden

Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Kasper Holten vender tilbage til Det Kongelige Teater som instruktør på det tyske nationalklenodie Jægerbruden. Jægerbruden er et romantisk mesterværk af Carl Maria von Weber, der bygger på et sagn fra de store tyske skove om Djævelens ondskab, kærlighedens styrke og det godes magt: For at kunne gifte sig med sin elskede Agathe sælger jægeren Max sin sjæl til Djævelen for syv magiske geværkugler. Seks af kuglerne vil ramme ethvert mål, Max ønsker. Den syvende kugle, derimod, råder Djævelen over. I Kasper Holtens version bliver det gamle sagn til en hjerteskærende beretning om, hvad krig gør ved mennesker, der kæmper fjernt fra hjemmet og vender hjem med blødende sår på sjælen. Handlingen rykkes fra de dybe, tyske skove til et samfund, der lever i blodsudgydelsernes skygge. For de overlevende soldater raser en indre krig uden udsigt til våbenhvile. Forestillingen dirigeres af tyske Dirk Kaftan, der siden 2013 har været chefdirigent ved Operaen i Graz. På scenen møder vi Det Kongelige Teaters egne operasolister samt gæstesolister, heriblandt verdenstenoren Michael Schade, der for første gang kan opleves på Det Kongelige Teater. Jægerbruden synges på tysk med danske overtekster. Jægerbruden er en coproduktion med Royal Opera House Covent Garden i London.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: