Diktatoren

Baron Cohen has very few boundaries and once again he mocks almost everyone at some point during The Dictator. The humour is crude, apart from one point where he extols the virtues of dictatorship which are exactly like America’s democracy, and very, very funny. This is not Borat or Brüno, it’s a completely scripted story, although you could see some very funny improvisations. I laughed a lot and laughed hysterically at parts. Clichés and stereo-types abound in ridiculous and funny situations. The story, such as it is, is weak, but I didn’t care, I was laughing too much.

Jeg blev desværre skuffet over denne film - hvilket er min egen skyld, fordi jeg desværre havde håbet den ville minde mere om hans to forrige film.. det gjorde den ikke!

Men jeg kan sige at pigen som sad ved siden af mig i biffen havde det utrolig sjovt - hun grinte ihvertfald meget :)

Det er som om Sasha Baron ikke virker lige så godt når han skal spille "almindeligt" skuespil. Det er blevet mere ligesom alle de andre film

Manden bag film som Ali G, Borat og Bruno, er hermed tilbage med filmen The Dictator, Diktatoren. Jeg var inde og se den med mine 2 nevøer, min tro bio-følgesvend Martin, og min yngre nevø Mathias. Vi ankom til bio 6, som jo er balkonen til Bio 1 i Palads. Der er altid, eller næsten altid 90 % sikkerhed for at du får ”kongepladser” på balkonen.

Det skal lige nævnes at Ali G som jeg har set, var en okay komedie-film, ikke noget imponerende men ok. Borat & Bruno har jeg ikke set, men det kan jo så nås endnu. Jeg var i tvivl om hvorvidt jeg skulle se denne film, men det viste sig at være en rigtig god idé.

Filmen går i gang, og man lægger straks mærke til genren, og grundtonen i filmen, da filmen starter med et fedt soundtrack som er rip-off fra Snoopdogs ”La la la la la, it’s the ”D” ”O” double ”G”, her er det bare ”La la la la la, it’s the Aladeen” med et ”Aladeen motherf******” i baggrunden, mens scenen viser en diktator rulle gennem gaderne i hans land mens befolkningen jubler og hædrer ham, det er okay for en start scene.

Når hans onkel, hærfører, og højre hånd prøver at skaffe ham af vejen, men som har mislykkes indtil videre, klarer Admiral General Aladeen sig ellers udmærket, vælter sig i lækre kvinder, som også er hans personlige livvagter, mmm, og ønsker det bedste for hans land og folk, med mindre de selvfølgelig taler imod ham eller hans politik. Demokrati er bandlyst, og udelukket.

Hans regime og hans politik bringer ham til USA, hvor der er mange protester og demonstrationer imod ham, hvor han ellers skal møde nogle senatorer og snakke demokrati og mere åbenhed i Wadiya, som hans land hedder. Allerede i starten af filmen vælter det ud af General Aladeen, (Sacha Baron Cohen), med platte, stødende, direkte, kritiske, og vanvittig morsomme kommentarer og scenarier. Bl.a. kigger Megan Fox lige forbi til en omgang sex med Diktatoren, men hun gider ikke blive og putte. Der er ligeså et kort glimt af Edward Norton, bare for sjov skyld og til spaz og ballade.

Da et snigmord på Aladeen går galt i USA, og i stedet for ender med en ydmygelse af ham, hvor han bliver klippet og befriet for et Al Quada-skæg, og derefter smidt på gaden hvor alle behandler ham som en fremmed indvandrer, da ingen kan genkende ham uden skægget, og en rimelig dum, intetanende dobbeltgænger bliver sat ind for at manipulere tingene ind til mere åbenhed og demokrati i Wadiya, så går den nu ugenkendelige diktator i aktion, med en tidligere Atombombe-bygger, som egentlig skulle have været henrettet, men som bare blev smidt til USA for at kunne leve som anonym derovre. Oveni dette møder han en amerikansk kvinde, som han forelsker sig i, og som egentlig demonstrerede imod ham, da han ankom til USA, mindre detalje.

Plottet er fint nok, kommentarerne er i top mange gange, fra den flabede diktator, som runder af med en tankevækkende sammenligning, som man bør tage med hjem og som giver stof til eftertanke. Spørgsmålet er altid når man kommer ud af biografen: Følte du dig underholdt? Og ja det gjorde filmelskeren her i hvert fald, ”Diktatoren” med Sacha Baron Cohen i hovedrollen, er en satire-komedie, som bestemt er værd at tjekke ud, hvis lysten eller tvivlen skulle være der, den får 4 stjerner af mig, eller som jeg selv foretrækker det: 4 J’er af mig: JJJJ.

Hvis man er til et godt grin ca. hvert andet minut, så er det denne film i skal se. den er bare for griner og kan klart anbefales, var selv lidt skeptisk inden jeg så den, men det blev godt nok hurtigt manet til jorden.