Detroit

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en dramatisk og intens stemning, og den den har en dokumentarisk stil, som giver de mange voldsskildringer et realistisk præg. Den indeholder mange blodige scener med drab, og lange krigs- og torturlignende scener hvor mennesker gennembankes, ydmyges, fornedres og trues brutalt. I en meget langvarig scene holdes hovedpersonerne fanget, og man ser dem bange, forslåede, psykisk nedbrudte, og flere dræbes på brutal vis. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
24.08.2017
Originaltitel: 
Detroit
Genre: 
Spilletid: 
2 timer 23 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
4.9
4.8
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (71 votes)

Resumé

Filmen 'Detroit' er baseret på den sande historie om de voldelige raceoptøjer i 1967.

Den amerikanske millionby er under udgangsforbud, og en aften da politiet patruljerer i gaderne, hører de uroligheder ved Algiers Motel, og senere bliver tre sorte mænd fundet skudt.

Motellets sikkerhedsvagt Melvin Dismukes var på arbejde under hændelsen, og da han senere afhøres af politiet, bliver han hurtigt mistænkt for forbrydelsen.

'Detroit' behandler tematikken om racediskrimination og politivold, som er blevet højaktuel i USA efter flere nye hændelser, og har startet bevægelsen #BlackLivesMatter. Emnet har været skildret i flere film, som fx. Fruitvale Station, der også foregår over en enkelt nat.

Instruktøren Kathryn Bigelow har tidligere stået bag The Hurt Locker, som vandt en Oscar for bedste film, og hun fik en statuette for bedste instruktør. (copyright: kino.dk)

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Kathryn Bigelow har instrueret en lang film, men heldigvis også et spændende, nervebetonet ensembledrama." (Jacob Wendt Jensen)

  • Ekstra Bladet

    "... 'Detroit' [fungerer] blændende som film [...] Hermed anbefalet på det varmeste." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Bigelow og medforfatteren Mark Boal, der senest arbejdede sammen på den beslægtede 'Zero Dark Thirty', lykkes overordnet set med deres ærinde om at skildre hele historien så nøgternt som muligt." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "[Kathryn Bigelow] favner det nervepirrende kaos i direkte forlængelse af en film som 'The Hurt Locker'. Det kunne næsten have været Bagdad, men er Detroit." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Indlevelsen redder dog ikke Detroit fra at være en relativt skuffende film. For overblikket svigter, da Bigelow zoomer ind på Algiers. Detroit begynder storslået, men ender velmenende ordinært." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

jeanette

Og hvis du rigtig god ... klare du dig i musik branchen .. og i verden

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Bjarne René

En gåde, at denne superspændende og vedkommende film kun vises i to-tre mindre sale rundt i byen. Burde nå ud til et langt bredere publikum, ikke mindst på baggrund af de racenedsættende elementer i filmen. At den samtidig rummer såvel den mest nerveopslidende scene, jeg længe har oplevet og en fin og autentisk tone, gøre Detroit til en stor filmoplevelse

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
mung

Hvorfor står der at filmen har premiere 24/8? hvis den først kan ses i bio d 7/9

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
FilmFyr

Fordi at biograferne som regel først opdaterer deres bio program mandagen før premieren.
Valby Kino har dog planlagt deres program længere ud i fremtiden, så derfor er det pt den eneste der kan bestilles til.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter