Det er bare verdens undergang

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen er et psykologisk drama og har en gennemgående anspændt og til tider knugende stemning. Der er scener med tydelige skænderier og en enkelt scene, hvor en person truer en anden med en knyttet hånd. Da det dramatiske imidlertid helt overvejende udspiller sig i scener med rivende dialog eller scener med påfaldende tavshed, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
23.03.2017
Originaltitel: 
Juste la fin du monde
Genre: 
Spilletid: 
1 time 37 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
4.2
3.8
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (15 votes)

Resumé

I det fransk-canadiske drama, ’Det er bare verdens undergang’, vender forfatteren Louis tilbage til sin hjemby.

Han skal spise frokost med sin familie, som han ikke har set i over 12 år, men det er ikke en hvilken som helst frokost, for Louis er kun kommet tilbage af én årsag. Han må fortælle dem, at han snart skal dø.

Hjemkomsten byder på flere mange udfordringer, og fraværet har ikke været let for hans søskende og mor. Spørgsmålet er, om der overhovedet er nogen kærlighed tilbage.

’Det er bare verdens undergang’ er instrueret af Xavier Dolan, det filmiske vidunderbarn, der fik et større gennembrud med Mommy.

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Gaspard Ulliel har næppe været bedre end som den hjemvendte søn, og både Léa Seydoux, Vincent Cassel og Marion Cotillard spiller de store følelser ud." (Jacob Wendt Jensen)

  • Filmland P1

    "'Det er bare verdens undergang' løfter sig i hans vidunderligt virtuose leg med musik og billeder og lyd." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "... for en gangs skyld skuffer Dolan." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... Dolan [giver] igen en intens filmæstetisk oplevelse med musikalske nærbilleder, og så har Dolan fat i en vibrerende eksistentiel nerve." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "... 'Det er bare verdens undergang' er en ærlig, intens og betagende satsning. Den er skabt af en mand, som har ren film i blodet." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Nils

Forfatteren Louis vender i Det er bare verdens undergang tilbage til sin barndomshjem, da han, her efter at have boet i den store by langt væk i mange år, har noget vigtigt at fortælle familien. Familien, som består af mor, søster, bror og dennes kone, er en sær forsamling. Fra det øjeblik Louis træder in ad døren, kaster familien sig ud i diskussioner og skænderier, på kryds og tværs. Jeg skal ikke her kaste mig ud i at prøve at forklare hvilke mulige traumer de har, som gør, at de alle snakker/råber i et væk og tilsyneladende ikke hører på hvad de andre siger. At de alle, herunder Louis, bærer rundt på noget usagt, er uomtvisteligt, men hvad det er, kommer vi faktisk ikke nærmere i løbet af filmen. Der bliver talt/råbt/skreget meget i filmen, men ikke om noget der bringer os videre i handlingen ...

Det er bare verdens undergang begynder faktisk rigtigt fint. Louis taxatur fra lufthavnen til byen ude på landet, et unavngivet sted i Canada, er superlækkert filmet, med god brug af slow motion samt et lækkert stykke underlægningsmusik. Denne positive stemning sidder man med, lige indtil Louis ringer på døren til barndomshjemmet. Herfra og resten af filmen, er der sandt for dyden ikke meget lækkert over Det er bare verdens undergang. Man sidder lidt og venter på at filmen skal slutte. Og når det så endelig sker, kommer det alligevel som lidt af en overraskelse, thi intet OVERHOVEDET er sket, ingen konflikt er blevet løst ... eller taget op, faktisk.

Ret skal være ret. Glimrende skuespil er der faktisk fra alle i castet. Louis bror Antoine (Vincent Cassel), virker tilpas vandvittig som den agressive og (måske) voldelige person han er. Catherine (Marion Cotillard, som vi senest så i Allied) som er et sært nervøst væsen ... og i øvrigt Antoines kone, er også super i hendes rolle. Også Léa Seydoux, som spiller Louis lillesøster og Nathalie Baye som moderen i familien Knipper (ja, det hedder de altså i filmen), som begge to også trækker rundt på deres andel af familiens traumer, fungerer glimrende.

Den første halvdel af filmen, mens jeg stadig er ved fuld bevidsthed, sidder jeg og gætter på hvad det er Louis er taget hjem til familien for at fortælle. Er det det faktum er han er bøsse, som et par muntre flashbacks fortæller os? Det er det så næppe, thi hans mor ved det tilsyneladende godt. Efterhånden som "handlingen" skred frem, opgav jeg at gætte, da jeg begyndte at indse, at jeg alligvel aldrig ville få svaret ...

Man kunne godt ønske at den megen råben og skrigen, førte os et eller andet sted hen. Ikke nødvendigvis til en fiks og færdig konklusion, men bare vi havde følt os en anelse klogere på familen Knipper efter filmens afslutning. Gad vide hvad instruktørens, Xavier Dolan, som jeg ikke kan påstå at jeg har der vilde kendskab til, dybere mening med filmen er? Jeg ved godt at der er mange tilsyneladende kloge hoveder, der kan få en masse ud af filmen. For mig er Det er bare verdens undergang meningsløs. Så godt som, i hvert tilfælde!

Hvad har filmens titel med noget at gøre? Får Louis nogensinde fortalt familien det han kom for at fortælle? Er vi temmelig ligeglade? Godt at filmen ikke når op på din magiske 100 minutter, thi vi var begge to faretruende nær på at falde i søvn. Det er bare verdens undergang får lige akkurat, udelukkende på grund af skuespillet, reddet to stjerner i land. Så, hvis jeg var dig, ville jeg nok bare droppe den!

blog.nilsbuch.dk

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Erik

Søndagsfrokost i familiens skød udgør en helt særlig genre i fransk film. Ofte garneret med diverse forviklinger undervejs, når gamle skeletter rasler ud af skabet, og det er dybest set også hvad Xavier Dolans nye film "Det er bare verdens undergang" handler om. For den unge fransktalende indieinstruktør fra Canada er familietemaet absolut ikke ukendt, hvilket vi kunne opleve i hans forrige film "Mommy", som også blev vist herhjemme. I hans nye film er han rykket til Frankrig - formodentlig lokket af større budgetter og store kendte skuespillernavne som Marion Cotillard og Vincent Cassel.

Efter 12 års fravær har filmens hovedperson, Louis annonceret sin ankomst på et lynvisit i den franske provins. Til stor overraskelse for den øvrige familie, for bortset fra kortfattede meddelelser på postkort, har han levet sit eget liv som bøsse og succesfuld forfatter i storbyen på tryg afstand af det provinshul, hvor han voksede op. Familien er ikke klar over, at besøget skyldes at Louis har en hemmelighed at afsløre. Denne gang ikke springe ud som bøsse, som det måske var tilfældet for 12 år siden, men derimod fortælle at han har fået en uhelbredelig sygdom.

Men det er svært at få det sagt. Alle de sårede følelser står i vejen for at personerne ærligt og uden facade kan kommunikere med hinanden. For Louis er det følelsen af ikke at være blevet forstået og set som den han var, der har gjort det nødvendigt at distancere sig fra familien. De øvrige familiemedlemmer: moderen, storebroderen, og lillesøsteren som knap nok kender ham, har derimod oplevet hans fravær som ligegyldighed og manglende interesse. Filmens klaustrofobiske stemning understreges af de nedrullede gardiner, den mørke kælder hvor lillesøsteren holder til, og og ikke mindst den specielle kameraføring under bilturen ind efter cigaretter sammen med den aggressive storebror.

Rollen som den hjemvendte bror/søn spilles af det nye, hotte navn i fransk film, Gaspard Ulliel, mens Vincent Cassel og Marion Cotillard brillerer som henholdsvis aggressiv storebror og udglattende svigerinde.

Filmen appellerer måske ikke til det store, brede publikum, men er man til intense psykologiske familiedramaer, så er den absolut værd at se.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Marta

Man kan godt mærke, at filmen er baseret på et teater stykke og det er knap en fordel. Jeg følte at jeg var ved at drukne i ord. Men musikken er god, skuespillere er gode (især Cotillard og Cassel)og filmen giver stof til eftertanke.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
DJN

glæder mig for sygt til denne film, Xavier Dolan har endnu ikke lavet en film jeg ikke kan lide, dog med I Killed My Mother som hans absolutte mesterværk :D

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
DJN

så den til Franske Film Mandage (eller hvad det hedder) i grand for et par uger siden, den er virkelig god. Sjov og ret frustrerende :D

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.