Den røde skildpadde

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har ikke været indsendt til vurdering hos Medierådet for Børn og Unge. I henhold til filmloven påføres ikke-vurderede film 15 års-mærkatet.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
17.11.2017
Originaltitel: 
La tortue rouge
Spilletid: 
1 time 20 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, Særvisning
4.2
5
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (14 votes)

Resumé

Animationsfilmen 'Den røde skildpadde' handler om en skibbruden mand på en øde ø, der forsøger desperat at undslippe ved at bygge en tømmerflåde.

Men det omkringliggende farvand, dyrene og især en mærkelig, rød skildpadde vil ikke lade ham rejse så let.

'Den røde skildpadde' er co-produceret af japanske Studio Ghibli, som stod bag alle Hayao Miyazakis film (bl.a. Chihiro og heksene), i et samarbejde med den hollandske animations-instruktør Michael Dudok de Wit. 

Fortællingen er en voksen fabel om naturen og livet, og den lyriske, ordløse animationsstil gik rent hjem hos anmeldere verden over og kastede en Oscar-nominering af sig til uddelingen i 2017.

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Politiken

    "... en udsøgt tegnekunst, der forener den oscarbelønnede hollandske instruktørs udsøgte forenkling med japanske Ghiblis detaljemættede liv og lys, alt sammen båret af kongenial musik." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "'Den røde skildpadde' er en rejse i stillekupeen. Man nyder turen og sidder i fred." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

S. Rico

En mand strander på en øde ø og skal herefter på ægte Robinson-vis forsøge at klare sig helt alene. Han forsøger bl.a. at bygge en tømmerflåde og slippe væk - men noget, eller nogen, sætter ham forhindringer i vejen. Han møder senere en kæmpe rød havskildpadde, som viser sig at være noget helt særligt. At afsløre hvad, ville være synd for oplevelsen. Jeg kan dog sige så meget, at jeg på et tidspunkt sad og spekulerede over, om det vi ser bare er noget i mandens fantasi - eller om der rent faktisk sker noget ægte magisk.

Dette er dog ikke afgørende, for historien er nemlig ikke det vigtigste ved The Red Turtle. Denne animationsfilm er en dragende flot billedsymfoni af naturbilleder. Vi ser sjældent mandens ansigt tæt på, og glem alt om japanske ANIME kæmpeøjne. Mandens udtryksform er tonet helt ned, og i stedet er der fokus på naturscener i måneskin og ofte tidligt på dagen/sent på dagen med meget lange skygger.

Historien bliver billedmæssigt fortalt i total og supertotal, og meget sjældent kommer vi tæt på og mærker mandens følelser. Men alligevel er det en super rørende - og gudesmuk - film at se.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter