Den hundredetårige, der stak af fra regningen og forsvandt

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en humoristisk grundstemning. Den indeholder en række voldsomme scener med mennesker der likvideres, samt uheld med skyderi og håndgranater, der i nogle tilfælde får dødelig udgang. Desuden ses en mand der hallucinerer på et syretrip. Da de voldsomme scener ikke er blodigt udpenslede og da de alle foregår indenfor en komisk ramme, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
25.12.2016
Originaltitel: 
Hundraettåringen som smet från notan och försvann
Genre: 
Spilletid: 
1 time 48 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
4.4
3.3
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (105 votes)

Resumé

Komedien 'Den hundredetårige, der stak af fra regningen og forsvandt' er opfølgeren til den svenske succesfilm Den hundredårige. Denne gang er krigsveteranen Allan Karlsson ikke på flugt fra plejehjemmet, men fra et liv i luksus på ferieøen Bali.

Pengene, han stjal fra de svenske rockere, er nemlig ved at løbe ud, og som filmens titel antyder, beslutter Allan og vennerne Julius og Benny at stikke af fra regningen. Med en balinesisk lånehaj i hælene sætter de kurs mod Sverige i højeste rolatortempo, hvor Allan også bliver jagtet af CIA og et sydsvensk sodavandskompagni.

Filmen 'Den hundredårige' var baseret på Jonas Jonassons bog af samme navn og blev en af Sveriges største internationale succeshistorier nogensinde. Instruktøren Felix Herngren og manuskriptforfatteren Hans Ingemansson har derfor valgt at lave en toer, som fortsætter Allans eventyr udover Jonassons roman.

Robert Gustafsson er tilbage som Allan Karlsson, den tilsyneladende ubemærkelsesværdige ældre herre som viser sig at have været blandet ind i nogle af verdenshistoriens største begivenheder. 'Den hundredårige' er blevet sammenlignet med Oscar-storvinderen Forrest Gump, da den følger samme upålidelige fortællestil. (copyright: kino.dk)

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Charmen ligger i det uhøjtidelige, men af og til er film nummer to om den gamle svenske eventyrer noget løs i afleveringen af løjerne." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Lang, infantil, konstrueret, forceret, rodet, underlig og lidt sjov." (Birgitte Lorentzen)

  • Politiken

    "... den selvstændige fortsættelse er faktisk blevet ret skæg, hvis man ikke har for fine fornemmelser på folkekomediekontoen." (Kim Skotte)

Kommentarer

Evauser/224866

Der er enkelte sjove øjeblikke i filmen, men jeg synes, den er for forudsigelig og langtrukken. Jeg sad og kedede mig, og der blev brugt for meget tid på hver ting.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Januser/843011

Allan tusser rundt og underholder igen, på sin underfundige måde.
Kunne dog godt have sprunget lidt mere i luften, som i den første.
Vil mene det er en fordel, at have set den første inden, man ser den her.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Helle Harder

Den 100-årige havde overraskelsesmomentet (især hvis man ikke havde læst bogen inden) - men det er stadig mægtigt underholdende og sjovt at se videreudviklingen af konceptet i den 101-årige. Men så heller ikke mere - der er absolut ingen grund til at lave en 102-årig.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
G-force

Selvom det lidt virker som om at den bare er lavet for at tjene penge så er det faktisk en ok historie. Den er lavet meget på samme måde som den første film og det er en gang imellem ret sjovt. Skuespillerne gør det også udmærket så det er en film man godt kan se hvis man kunne lide den første.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
annieuser/62868

Al for lang

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter