Daddy's Home

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en humoristisk, men til tider også barsk stemning. Den indeholder dramatiske scener med en mand der kommer til skade under voldsomme uheld. Det vurderes at humoren vil virke formildende på dramatikken for de lidt større børn. Under hensyntagen til især aldersgruppen 7-9-årige får filmen derfor 11-årsgrænse

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
14.01.2016
Originaltitel: 
Daddy's Home
Genre: 
Spilletid: 
1 time 36 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
4.2
2.8
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (176 votes)

Resumé

I 'Daddy’s Home' er Brad lykkeligt gift, og han elsker sine to bonusbørn fra hans kones tidligere forhold.

Børnene er dog ikke begejstrede for deres stedfar, men hans dedikerede tilgang til diverse familieaktiviteter giver pote, og snart ånder der fred og ro i den lille familie.

Men en dag kommer børnenes biologiske far, Dusty Mayron, på besøg. Dusty er stort set alt, hvad Brad ikke er, og han er fast besluttet på at vinde kampen om børnenes kærlighed. Uanset hvor mange beskidte tricks det kræver at blive verdens bedste far.

Will Ferrell og Mark Wahlberg genoptager det gode samarbejde, eller mangel på samme, som prægede komedien The Other Guys, hvor deres vidt forskellige personligheder også blev spillet ud mod hinanden. Stilen er denne gang mindre action-orienteret, da handlingen fokuserer på børnefødselsdage, idrætsstævner og alt muligt andet familierelateret, der kan føre til diverse pinlige optrin mellem rivaliserende fædre.

'Daddy’s Home' er instrueret af Sean Anders, der tidligere har stået bag komedier som Sex Drive og Horrible Bosses 2. (copyright: kino.dk)

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "... hvis man ikke møder op med de helt store forventninger, så leverer 'Daddy's Home' halvanden times anstændig underholdning." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... 'Daddy's Home' er bestemt ikke nogen katastrofe af en komediefilm, men helt grundlæggende er der alt for langt mellem de høje grin i løbet af de 96 minutter." (Jacob Ørsted)

  • Filmland P1

    "... Will Ferrell formår konstant at holde Brad i live med sin overgearede bløde mandighed." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Kvinden i midten bliver pinagtigt reduceret til en rekvisit, mens den påståede bløde mand versus den rigtige mandemand (hvad pokker det så er for en idiotisk størrelse) går i ringen." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Ferrell medvirker i en hulens masse film, men når han er sjov, er filmen det også." (Kim Skotte)

Kommentarer

Wayne

Ja, der var da et par gange hvor vanviddet faktisk medførte et lille smil.

Men generelt er den så overdrevet dum at man må krumme tæer. På mange måder Dum, dummere humor. Desværre tilført Will Ferrell og ikke Jim Carrey.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Lars Michael

Ikke lige den perfekte film , men hvis man er til en sjov aften's film , jamen så er den her lige noget for dig.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Maggie Smith

En vanvittig underholdende film. Skulle jeg bedømme fra underholdningen, så var den okay og Ferrell og Wahlberg er great.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Maria

Filmen leverer ikke noget synderligt fantastisk og nyskabende indenfor filmkunsten. Men den er okay og rimelig sjov, selvom jeg har set langt bedre komedier.

Om ikke andet kan man nyde lidt Mark Wallberg overkrop og det er også helt i orden. ;)

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Charlie Jeppesen

Jeg brød mig ikke om denne film. Generelt er jeg ikke en særlig stor fan af Amerika og dets værdier, og det skal selvfølgelig ikke nødvendigvis smitte af på alle jer der er vilde med Mark Wahlberg eller Will Ferrell, men jeg er ikke særlig vild med nogen af dem.

(Spoilers ahead...)
Filmen lægger ud med Will Ferrell, der fortæller, om hvad forskellen på at være "father" og "dad". Det er meget fint beskrevet, og det bygger rigtig fint op. Så kommer stedbørnene ind i billedet og hader ham fra første minut og kalder ham ved hans efternavn, Mr. Whitaker. Så viser pigen en tegning af hende selv, hendes bror og hendes mor... og stedfaren henne i hjørnet med en kniv gennem øjet (dette er bare en tegning). Det er desværre amerikansk humor når det er bedst.
Jeg synes ikke det er værdier der er noget værd at bygge på.
De bygger meget på racisme og laver sjov med det. jeg synes det er helt fint at lave sjov med andre, men så skal man også selv kunne tage noget gas, og det kan amerikanere ikke. Man må gerne kritisere andre for hvordan de ser ud, eller hvilket køn de har, men man må ikke sige fuck?

Den er ikke sjov på den gode måde; den er næsten henne i det nederdragtige.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Piauser/719440

Sindssyg sjov film. Fin kombi af Ferrel og Wallberg. Historien som man sagtens kunne relatere til, i disse sammenbragte familie tider.
Masser af grin i hele salen.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Michaeluser/611923

Forsøgte to gange aktivt på at "komme til" at blunde under filmen: Daddys Home. Wau, skandale at den slags underlødig og indoktrinerende hø vises.
Var desværre pisket til at se den: Det var en gave og min unge ledsager havde valgt filmen.

Humoristisk højdepunkt: en person får en bold i hovedet.
Udtalt morale i filmen: hvis du bliver angrebet skal du slå dobbelt så hårdt igen, med mindre det er en pige, så skal du acceptere angrebet!

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)
Alexander

”Far er i den grad vendt hjem! Mark Wahlberg og Will Ferrell går hoved mod hoved, i denne komedie, om en hver stedfars værste mareridt. Jeg har aldrig været den helt store fan af Ferrell’s komedier, da de i mine øjne altid har ramt under bæltestedet, og ikke i sig selv har kunnet løfte sig fra ”toilet-humor”-niveauet – men jeg giver gerne en applaus for hans optræden som den usikre og naive Brad Whitaker, i den overordnet underholdene og rørende film, der både giver plads til grin og en lektie til at tage med hjem.”

Stem op!
6
Stem ned!
0
(reset)
Stefan Rasmussen

far vs stedfar!

Stem op!
6
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter