CPH:DOX 2011 - The Ballad of Genesis and Lady Jaye

72 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Det er en af de smukkeste kærlighedshistorier set på film, og en af de mest usædvanlige. Sangeren og kunstneren Genesis P-Orridge har med sine industrial-grupper Throbbing Gristle og Psychic TV haft ét mål siden midten af 70'erne: at leve i konstant forandring. Den filosofi er kæresten Lady Jaye helt på bølgelængde med, og i stedet for at få et barn beslutter de sig til at blive én person igennem plastiske operationer, der skal få dem til at ligne hinanden så meget som muligt. Kreativiteten, og trangen til at skabe og sætte nye monstre og vidundere i verden er hele tiden til stede imellem de to. De dekorerer sig med plasticsmykker og lyst sommertøj fra et supermarked, og spadserer hånd i hånd igennem Central Park, imens solstrålerne spejler sig i linsen på Marie Losiers opmærksomme og kærlige 16mm-kamera. Men når man beslutter at leve romantisk inviterer man tragedien med sig. Losier har en stor produktion af kortere eksperimental- og dokumentarfilm bag sig, som hun laver alene, men med mange af de mest kreative hoveder på New Yorks performance-kunstscene foran sit snurrende kamera. En tidlig version af 'The Ballad...' kunne ses på CPH:DOX allerede i 2007, og kan nu endelig opleves i sin fulde længde. Se den.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: