Chronicle
I filmen 'Chronicle' opdager tre high school-venner en skjult kilde til overnaturlige superkræfter, der afprøves og bruges til flere og flere practical jokes.
Det går dog hurtigt op for vennerne, at de voldsomme kræfter ikke er til at spøge med, og deres venskab kommer nu på en alvorlig prøve.
Filmen stiller bl.a. spørgsmålet: Hvad ville du gøre, hvis du fik overnaturlige kræfter - ville du opføre sig som en vaskeægte superhelt?
'Chronicle' er instrueret af debutanten Josh Trank, som har taget den klassiske superheltefilm i en ny realistisk retning ved at fortælle historien som found footage i stil med ’Cloverfield’ og ’The Blair Witch Project’.
Efter filmens overbevisende kommercielle succes i udlandet, er Josh Trank på tale som instruktør til Spider-Man-spin off-filmen om Venom og et reboot af 'Fantastic Four' (2005).
Mediernes anmeldelser
-
Berlingske
"... bruger for meget tid på seje tricks og for lidt på at finde et fokus for, hvad fortællingen egentlig vil sige os. Resultatet er en rodebutik af en film, der i glimt kommer med gode pointer om mobning og ensomhed, men det meste af tiden bare virker som et lille barn, der råber 'se mig - se hvad jeg kan'. Igen og igen." (Louise Kidde Sauntved)
-
BT
"... hopper man med på præmissen, er den en ret interessant overraskelse..." (Michael Lind)
-
Ekstra Bladet
"... debutanten Josh Trank mister desværre stilgrebet om den potentielt fremragende film i sidste fjerdedel. Så nu er den 'bare' god." (Henrik Queitsch)
-
Jyllands-Posten
"Det bliver måske en anelse manieret i længden, men tanken er ikke desto mindre god og kompromisløst udført." (Nanna Frank Rasmussen)
-
Politiken
"... et spændende bud på en 'hjemmevideo' for unge, der rent faktisk vil noget med genren." (Kim Skotte)
-
Weekendavisen
"Filmen er væver og intelligent. For den rigtige tilskuer er det en fest." (Bo Green Jensen)
Skriv anmeldelse Brugeranmeldelser 62
Log ind Anmeld selv filmen
Buzz-o-meter
Relaterede artikler
Brugernes top 10
- 1.Django Unchained(1.151)
- 2.Jagten(1.372)
- 3.Silver Linings Playbook(247)
- 4.Iron Man 3 - 2D(178)
- 5.Iron Man 3 - 3D(290)
- 6.En sang for Marion(40)
- 7.Alle for to(588)
- 8.Croods 3D - dansk tale(68)
- 9.Croods 2D - dansk tale(86)
- 10.Den store Gatsby - 3D(35)
Cookie- og Privatlivspolitik

Hjemevideo Genren får et STORT Twist!
Det ville have klædt 'Chronicle' hvis den havde turdet lidt mere, altså tage flere chancer og gå dybere i moralen, som traileren ellers havde lovet. For jeg må indrømme at found footage stilen til tider fungere, og så er produktionsdesignet i filmen troværdig og rigtigt godt lavet (sommetider). Jeg kan for eksempel rigtigt godt lidt teenagernes præstationer under deres overnaturlige evner, hvor vi får et fint indblik i hvilke kræfter det er de har. Desværre ser vi for lidt til alt det filmen burde indeholde - jeg mener ikke at sidehistorierne og det dramatiske indblik over Andrew´ liv - og endda over selve klimakset, ikke burde være med, for det burde det, og det fremhæver filmen rigtigt godt, det er bare at handlingen gentagene gange, mangler at give nogle mere præcise detaljer om superkræfterne og de andre karakteres image. Sommetider kan indholdet få sit publikum til at tvivle, om denne film er ment som en paranoia science fiction spillefilm (altså, rent fiktiv film og ikke en hjemmevideo), eller en rigtigt optaget video, for det ser flere gange ud som om det bare er ren kliche fyldt skuespil, vi ser undervejs. 'Chronicle' har alt i alt mange evner, og konceptet er forbasket godt opdigtet, specielt fordi den fortæller en superhelte historie der aldrig er blevet fortalt før. De dramaturgiske og alvorlige dele er fint blevet stoppet ind i denne film, desværre mangler der lidt mere suspense og superhelte genre over filmens fasong, for at det kan blive til en født sci-fi klassiker, inden for den såkaldte "Superhelte genre".
Jeg hader trods alt at stå i et dilemma. For på den ene side er 'Chronicle' faktisk en rigtig god film - altså på sin egen mærkelige måde. Men under forventningernes resultat, blev jeg flere gange skuffet. I helhed får 'Chronicle' tre stjerner. For jeg nød nemlig action scenerne, det overraskende koncept, og dramaet´ side af handlingen, selvom selve filmen ikke stod helt på mål med formen!
- Skrevet af: Emanuel
Skuffet
Filmen mangler handling. Der sker for lidt og man efterlades med mange hv spørgsmål som forbliver ubesvaret.
Den dårligste film jeg længe har set.
okay
Blev underholdt i 1½ time ca, ikke mere, ikke mindre, overall okay film, ikke en jeg blev blæst væk af, ikke en film jeg kommer til at se igen, men syntes endlig drengende gjorde det fint, den er da værd at se, men kun en gang :)
God film.
Jeg syntes det var en god film, og jeg kunne godt lide den måde den blev filmet på. Desværre havde jeg ikke den store sympati for "den onde" (beklager, kan ikke huske navnet) da jeg fandt ham ret irriterende.
Men det var en positiv overraskelse - god historie, selvom jeg ikke kunne lide den ene skuespiller.
Fire stjerner herfra.
KE-DE-LIG
Øj, hvor blev jeg skuffet. 3 mega irriterende fjolser får superkræfter. Og det bliver de ikke mindre irriterede af.
Alle tre mandlige hovedroller vandt ikke det mindste sympati hos undertegnede. Deres handlinger og motiver var langt ude, de var irriterede at høre på, og det hele forekom så ufattelig utroværdigt, hvis man ellers kan bruge det ord om en "sci-fi" film.
Det hjalp heller ikke, at man forsøgte sig med samme tilgang som i Cloverfield, som også var ufattelig kedelig.
Jeg bliver nok aldrig fan af konceptet "lad os lade som om denne film er en dokumentar" som i Blair Witch, Paranormal Activity, Cloverfield og nu Chronicles.
God film
Jeg er rigtig tilfreds med filmen, dog skuffede den i slutningen, hvor det hele pludselig tog en lidt for voldelig og hurtig drejning. Ellers var det en super underholdende film!!
5 stjerner!
Den fortjener en 5 fordi jeg godt ku finde på at se den igen. har alleredet set den 2 gange.
den er skide god. og god handlings. synes bar godt lige de ku ændre slutningen på den ! hehe. men 5 stjerner
Super fed!
Super fed film... Effekterne var fantastiske og historien om hovedpersonens syge mor og psykopatiske far gør det hele så fantastisk retfærdig.. En film lige efter mit hoved med en fair slutning... Vil bestemt anbefale den.
Ganske fin
jeg var inde og se filmen igår, og jeg syntes den var ganske god, jeg kunne godt lide den var humoristisk et godt stykke hen af vejen og til sidst blev den ret alvorlig.
god film, ganske fin, meen jeg syntes bare der manglede et eller andet til at fuldende den helt.
En stinker ....
Filmens ide er ok.
Tre drenge får superkræfter og er bundet til hinanden.
Den ene er en socialt afviger, det går helt galt for.
Ikke alle bruger superkræfter til noget godt.
Ok ... Så langt så godt.
Drengenes skuespil er ikke specielt godt.
Den overkarikerede situation som ridses op, er typisk amerikansk og overdrevent.
Det fine er væk og filmen er forudsigelig eg irriterende.
Jag havde store forventninger, efter forfilmen, men kom ud fra biografen fælt skuffet. Godt jeg skulle se Avengers bagefter.
Chronicles er en film der intet indtryk efterlader når man forlader biografen.
Og alle jer der roser denne film til skyerne - Come on!
Indrøm at jeres første kommentar efter filmen til jeres venner var "Nøøj, der var varmt i biografen".
Det er i hvert fald ikke filmen man taler om eller kommenterer.
Bras ... En rigtigt stinker