'Children of Hiroshima' er en tidskapsel af poesi og dyrekøbt erfaring. Tusinder af mil og 70 år på afstand af Hiroshima kan vi næppe forestille os, hvor traumatiserende lyden af en flyvemaskine må have påvirket de overlevende fra Hiroshima. Men det kunne Kaneto Shindo, en af Japans store realister og selv født og opvokset i Hiroshima. I denne smukke, sørgmodige film lavet få år efter krigens slutning virker det hele håndgribeligt og nærværende: Skolelæreren Takako (Nobuko Otowa) vender hjem for at ære sine forældre, der døde den 6. august 1945, og besøger veninden Natsue, der er blevet steril af strålingen.