Captain America: The First Avenger

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
11.08.2011
Originaltitel: 
Captain America: The First Avenger
Genre: 
Spilletid: 
2 timer 5 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
4.5
4
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (260 votes)

Resumé

I 'Captain America: The First Avenger' erklæres Steve Rogers (Chris Evans fra 'Fantastic Four') uegnet til det amerikanske militær under 2. Verdenskrig.

Den unge splejsede mand må mod sin vilje droppe kampen mod nazisterne, men håbet melder sig i form af et tophemmeligt forskningsprogram, der forvandler Steve Rogers til supersoldaten Captain America, udstyret med et særdeles effektivt skjold.

Den onde Red Skull (Hugo Weaving) lurer dog i horisonten, og han bliver Captain Americas dødsfjende.

Marvels figur er én af de mest populære superhelte nogensinde. Første nummer af tegneserien udkom i 1941 (før angrebet på Pearl Harbour), hvor Captain America på forsiden knock-outer Adolf Hitler, og tegneserien solgte en million eksemplarer.

'Captain America: The First Avenger' fik 64.000 danskere i biografen.

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... blander overbevisende og underholdende amerikansk fortid, nutid og fremtid." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "... den første time af den alt for lange actionfilm fungerer faktisk helt forrygende. Desværre mister instruktøren Joe Johnston snart overblikket. Et væld af kampscener ... kommer snart til at virke som én lang gentagelse." (Henning Høeg)

  • Jyllands-Posten

    "Det imponerende flotte tidsbillede, den velfungerende naive retfærdighedssans og de mange humoristiske indspark gør dog sit til at løfte 'Captain America' op i den gode ende af de mange superheltefilm, der oversvømmer biografmarkedet. Det er godt gammeldags fedt at se Captain America give en lige højre til alverdens bisser. " (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... larmende action: Ildkampe på jorden og i luften, flyvende menneskekroppe og en uendelighed af blå lyn og flammegule eksplosioner." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "... interessant og ærbart underholdende, uden at føje meget til formen. Historien virker mindre træt end de seneste Marvel-produktioner, og strategisk anbragte karakterskuespillere som Tucci, Weaving og Tommy Lee Jones giver det hele et menneskeligt ansigt." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Ganzack

Denne film er ganske enkelt undervurderet i mine øjne! Når det kommer til en filmisk skildring af Captain America som karakter, så rammer denne film plet. Filmens manus fungerer bare, og har en solid eventyrlig struktur, som leder tankerne hen på Indiana Jones filmene. Der er ingen tvivl om at Chris Evans skal have stor ros for hans præstation som Captain America. Denne rolle er umådelig svær at spille, og hvis man ikke passer på kan karakteren blive flad og kedelig. Evans begår hans bedste præstation hidtil, og formår at gøre Steve Rogers/Captain America til en sympatisk og viljestærk helt, som man nyder at følge. Rogers er en god og sympatisk karakter før han får superkræfterne, hvilket er en vigtig pointe både for filmen og karakteren. Filmen bruger fornuftig tid på at illustrere at Captain America er langt mere end blot amerikaner og soldat. Selve Captain America titlen påvises som værende ren propaganda, og samtidig ses den negative effekt af dette på Rogers, som blot ønsker at være til hjælp og gavn. Derfor bliver Rogers/Captain America en både gammeldags men også forfriskende karakter i det store superheltegalleri.
Resten af castet er fremragende, hvor især Dominic Cooper og Hayley Atwell giver indtryk. Hugo Weaving overspiller passende karakteren Red Skull, som vi får at vide var så ond, at selv Nazisterne og Hitler ikke ville have noget med ham at gøre. En sådan karakter kræver en anelse overspil, og Weaving er perfekt her.
Jeg mener at Captain America: The First Avenger er på højde med den første Iron Man film, idet at begge film har fuld forståelse og respekt for det tegneseriemateriale de er baseret på. Det er forfriskende at se en helt, som ganske enkelt blot er en god fyr som bare vil gøre det rigtige. Dette er ikke kedeligt, men skønt at se karakterer som ganske enkelt blot er likable. Filmen er fuldstændig ironi-fri, og uden kynisme. Captain Americas største superkræft er at han er et godt moralsk menneske, som blot ønsker at hjælpe, og dette er dejligt afsmittende budskab at give. Et underholdende og uspoleret eventyr af den gode gamle slags.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Simon

Behøves jeg skrive spoiler, når man ved dette sker: Skurkens død er tyvstjålet fra Raiders of the Lost Ark, og en motorcykel scene fra The Last Crusade, det hele er bare med mange flere latterlige eksplosioner.

Det er chliché på chliché på chliché, og filmen er bare forudsigelig. Hugo Weaving pisser mig af, og de scener hvor han er med i er irriterende.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Jacob

Oprindelsen til supersoldaten er for mig det mest tiltrækkende ved den her helt, og mange vanvittige projekter så aldrig dagens lys under 2. Verdenskrig. Chris Evans går fra at være møgirriterende i Fantastic Four', til at blive gravalvorlig i rollen som Steve Rogers. Det bedste ved manden i rødt, blåt og stjerner er at han er mere end Amerika end nationen selv er.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Star

god nok

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
The Other Account

Der er KUN 1 grund til, at denne film skulle ses af undertegnet. Og det er fordi: Captain America! ÉN af mine absolut yndlings helte (dengang jeg var mindre) har ENDELIGT fået sin egen (filmmæssigt) ny morderne film, så i kan tro, jeg havde store forventninger til filmen, men måske havde jeg også lidt for store forventninger. Det jeg først og fremmest kunne lide ved filmen, var den tidslinje den udspillede sig på: 2. Verdenskrig, men at de bibeholder og samtidigt tilføjer noget nyt (som f.eks. noget "Light Historielektion"), og udnytter tiden til at vise Steve Rogers/Captain America under den hårde periode, er fantastisk, for det ser hele tiden ud som om holdet bag, prøver på at hylde karakteren! Og ikke nok med at historien er velskrevet, men det meste andet, f.eks. humoren, fungere, men det bedste ved det komiske er at filmen (i forhold til mange andre) heldigvis udelader de platte og åndssvage replikker, og snubler således aldrig over sin egen selvironi.
Til at begynde med frygtede jeg egentligt at Chris Evans ikke var den rette til rollen, og var bange for at han ville gøre karakteren lige lovligt urealistisk, men alt det sank jeg i mig igen (- sammen med min sodavand), for Evans var faktisk ufatteligt nem at sammenligne med helten i hvidt, rødt og blåt lige fra da filmen begyndte, og han spillede også troværdigt og positivt godt - faktisk, meget bedre end forventet! Resten af skuespillerne var også temmelig gode, især Hayley Atwell som den charmerende Peggy Carter. Dog jeg syndtes bare at Red Skull, skuffede lidt! Hugo Weaving spillede ham fortrinligt! Jeg synes bare aldrig at selve karakteren får særlig meget "Show time", og heller ikke nok tid til at udfolde sine holdninger!
Filmens brug af action er også meget godt skruet sammen, men det er så også kun i det første stykke tid. Passer man ikke på, så vil man nemt kunne blive træt af støjen fra nogle ret gentagene (men flotte) action-sekvenser, også dominere tju-bang stilen lige lovligt i den sidste time. 3D var der så lidt af, og fungerede så uklart, at jeg helt har glemt hvor og hvordan det var!

Det er lidt ærgerligt, idet filmen bruger lang tid på at opsætte en masse spændende problematikker, hvilket baner vejen for et seriøst og vedkommende eventyrdrama, men pludselig løber den tør for tid, forkorter historien og speeder alle kampslag op. Det holder ikke helt trods vellykkede og underholdende actionscener. Tilgengæld kan vi så glæde os over en ikke helt så klassisk slutning og en åbning, der inviterer til et snarligt gensyn med en hård nyser af en superhelt.

Men i helhed var jeg godt underholdt, men ikke så godt underholdt som man bør tro. Mine grimasser ændrede konstant undervejs. Sommetider sad jeg med et skuffet blik, og andre gange med et lille smil. Jeg havde forventet en fremragende og fejlfri filmatisering af en af mine yndlings helte, men fik i stedet et skuffende slag over hovedet. Jeg ville give den fire stjerner, hvis jeg kunne, men jeg føler sgu at jeg mangler noget, og min personlige vurdering har ikke løst til at give filmen mere end tre stjerner, så det bliver desværre også det den får!

Den vil sikkert være underholdene blandt de forventningsløse biografgængere, men jeg er sikker på at enhver SAND fan, vil finde et eller andet skuffet over handlingen! Men den var på ingen måder decideret dårlig

Håber at 'The Avengers' og den planlagte 2'er af 'Captain America' bliver MEGET bedre!

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Frank

Okay film

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Mike

Fed film, muligvis nogle fejl og mangler i forhold til marvel universet men stadig mega fed!

Og kan godt li' ironien i at en "super soldat" blandt andet stopper tyskerne i at udvikle den perfekte soldat, en super soldat xD

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Wayne

I hvertfald ikke den første af dem, men pænt på niveau med Thor, og ganske underholdende. Det er umiddelbart svært at se at der skulle være nok stof til en 2'er i serien, det er der ikke kød nok på figuren til - især efter han har været nedfrosset siden krigen. Men så er der jo Avengers at glæde sig til. Jeg var dog slet ikke skuffet over den, som mange andre.

Stem op!
19
Stem ned!
0
(reset)
Magnususer/919147

Glæder mig til at se mere i The Avengers(2012)! :D
Skulle have fortsat i slutningen. :)

Stem op!
17
Stem ned!
0
(reset)
A

Jeg syns at den he filmen var god og hade en historia som var intressant nok til at man faktiskt gad se hele filmen og ikke hade lust til og gå på toilettet eller ud før en smøg! Defenetivt en film jeg vil se en gang til i framtiden!

Stem op!
17
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter