I 1924 skabte avantgardisten Marcel L'Herbier er forunderligt og frapperende billedværk, som helt i tidens ånd sprængte alle konventioner og størknede fortællerammer. “L’Inhumaine” er halvt sci-fi, halvt social fabel og følger en feteret sangerinde, der bruger og kasserer mænd efter behag. Lynklipning, rytmiske billedforløb og kolorerede filmbidder flakser forbi, og det siger meget om L’Herbier status som avantgarde-insider, at både Pablo Picasso, Man Ray, Ezra Pound og James Joyce deltager som nogle af de 2.000 rasende koncertgængere i filmens store scene. Musiker Holtoug sætter klang og elektronisk dybde til det stumme filmværk, og helt i filmens ånd omdanner han biografen til en tværmedial totaloplevelse.