CAFx - Beau Travail + Lost In The Desert

116 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Claire Denis' nyklassiker transplanterer Herman Melvilles roman Billy Budd, Sailor til en gruppe fremmedlegionærer i en ørkenkontekst. Filmen bibeholder bogens konflikt mellem den erfarne Galoup og den unge Sentain, men er langt mere interesseret i ørkenrummet, legionærernes kroppe, koreograferede øvelser samt forholdet mellem den fremmede militærstyrke og den lokale befolkning. I meget få film har form, rum og bevægelse en så dominerende rolle. Den ritualiserede millitærtræning burde definere ørkenen som domineret, fransk område, men med epikken i både billede og musik - via uddrag fra Benjamin Brittens opera Billy Budd - forbliver oplevelsen for vild og for kropslig. Filmen vil blive samvist m. Lost in the Desert af Anders Graver. Han har beskæftiget sig med ørkenen i vestlig film og litteratur og vil være til stede og holde et oplæg om ørkenen som sted og tilstand. Forfilm: 'Lost in the Desert' af Anders Graver følger europæere i Mauretanien, der som oftest er taget ned med en gammel brugt bil, som kan sælges for nogle hundrede euro. Eller byttes til en dromedar. Vi hører om deres liv, deres drømme og deres tanker om at være en hvid mand i ørkenen.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: